Cointreau Fizz: Den letteste og lækreste sommerdrink

Når den danske sommer svigter: Selvbruner uden striber og stank

[ Reklame – indeholder produkter, der er modtaget til test ]

I går gik det op for mig, at jeg lige om lidt skal valse rundt i 30 graders varme, semi bare ben og badedragt. Og det med en krop, som ikke har set sollys siden januar, hvor vi kom hjem fra Bali.

Mine ben og arme har været pakket ind i lange bukser og ærmer, så særligt benene er blegere end blege og egner sig på ingen måde til at blive vist frem.

Normalt hverken steger jeg i solen (det er jeg for glad for min hud til) eller bruger selvbruner.

Men jeg plejer alligevel at oparbejde en sund kulør over tid ved bare at hænge i byen. Det er dog ikke just, fordi jeg har haft hverken tid eller vejret til at slænge mig på en caféstol med en islatte på det seneste.

selvbruner-uden-lugt-selvbruner-uden-striber-james-read-urbannotes-dk

Nød lærer dog nøgen kvinde … Så selvom jeg altså er ret tæt på at være selvbruner-novice, så besluttede jeg mig for at forsøge mig med en selvbruner, så jeg ikke er totalt selvlysende bleg, når jeg flasher de buttede lår på sommerferien.

En af årsagerne til, at jeg meget sjældent har brugt selvbruner er, at, jeg synes, 90 pct. af dem lugter noget så forfærdeligt af … ja … selvbruner.

En anden grund er, at jeg ofte har fået striber og plamager, når jeg har forsøgt mig, fordi de fleste selvbrunere er så utroligt svære at fordele jævnt.

Forleden sendte James Read dog en lille stribe produkter til test. De fangede straks mit øje, fordi de er rigtigt flotte. Og dernæst fordi de lød utroligt nemme at bruge.

Jeg greb derfor straks den æske, hvorpå jeg så ordene “fool proof” i produktnavnet, fordi det måtte være lige noget for mig, og stillede den klar på badeværelset.

Og nu har selvbrunerfjolset altså testet den. Og det er gået forbløffende godt! Resultatet er blevet utroligt jævnt og, ikke mindst, naturligt, og hele processen kunne faktisk heller ikke være meget nemmere.

James Read Self Tan Fool Proof Bronzing Mousse Face & Body, som produktet hedder rigtigt, er en selvbrunermousse, der altså kommer ud som en skum. Man bruger den på eksfolieret og ren hud, hvor den er nem at smøre ud og fordele helt jævnt.

Bronzing Mousse efterlader dermed ikke striber, og man skal være ret ukoncentreret i processen, hvis der skal opstå helligdage, fordi moussen glider meget nemt på huden.

Og det bedste af det hele? Den idiotsikre selvbruner fra James Read lugter slet slet ikke det mindste af selvbruner. I stedet har den en helt mild og lidt frisk duft.

Den fine glød og friske kulør fra selvbruneren begynder at udvikle sig med det samme, og den skulle holde i op til syv dage – altså en god ferielængdes tid (med mindre man er så heldig at holde ferie i flere uger. Men så må man opfriske undervejs).

Som bonus fugter James Read Self Tan Fool Proof Bronzing Mousse Face & Body huden rigtigt godt, så man ikke behøver at bruge creme efter påføring. Det gør også tørreprocessen lidt hurtigere. Men jeg synes faktisk, at jeg ret hurtigt var tør og kunne tage tøj på (omend jeg valgte sort, fordi jeg var lidt bange for afsmitning …)

Jeg har i øvrigt endnu ikke prøvet de øvrige James Read produkter på billedet.

Men jeg tænker, at jeg lige skal give den blege krop en ny omgang inden ferien og har derfor stillet Coconut Melting Tanning Balm Face & Body i køleskabet (hvilket den skal inden brug for at have rette konsistens), så jeg forhåbentligt kan nå at prøve den, inden jeg sætter mig på et fly til varmere himmelstrøg. Den er lavet på en af mine favoritingredienser, kokos, så jeg glæder mig faktisk lidt.

Indtil da kan James Read Self Tan Fool Proof Bronzing Mousse dog virkelig varmt anbefales, hvis du også er lidt nybegynder og/eller ikke er fan af hverken striber eller lugten af selvbruner.

James Read forhandles bl.a. her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cointreau Fizz: Den letteste og lækreste sommerdrink