Aldrig mere toiletbesøg med mobilen

Når gode køb bliver bæredygtige

Var jeg typen, der kunne dyrke en såkaldt capsule wardrobe, så var det det, jeg gjorde.

Jeg kan utroligt godt lide idéen, fordi den er både minimalistisk og bæredygtig og skaber langt mindre rod i ens tilværelse og langt færre frustrationer om morgenen, når man skal finde dagens outfit.

Men jeg er bare ikke den slags menneske, som kan nøjes med 37 stykker tøj (eller for den sags skyld 50) i min garderobe, og det bliver jeg nok heller aldrig.

Til gengæld har jeg adskillige anderledes bæredygtige køb i min garderobe, fordi jeg er god til at købe ting, som er af både god kvalitet og anvendelige, og som jeg bruger rigtigt meget sæson efter sæson.

Et eksempel på dette er min strik fra Samsøe Samsøe, som jeg købte sidste efterår.

samsøe samsøe strik nor on long urbannotes.dk

Jeg husker tydeligt, at vi var på Pokémon-jagt i Kongens Have. Efterårskulden overraskede os alle tre, og vi endte i Illum, hvor vi drak dejlig varm kaffe og kakao for at få varmen igen.

Efterfølgende endte jeg, som så mange gange tidligere, i Samsøe Samsøe afdelingen, hvor jeg impulskøbte den grå strik, som jeg straks hoppe i, og som endte med at hænge på mig hele efteråret, hele vinteren og hele foråret.

Nu hvor kulden igen banker på, bor jeg endnu engang i den super bløde, anvendelige og fine strik.

Strikken er nok i hvert tilfælde brugt 100 gange på det års tid, den har boet i min garderobe, fordi den bare passer til alt, og den når sjældent at blive lagt på plads, inden den bliver hevet frem igen.

Jeg bruger den, som på billedet, med en skjorte under, som titter ud hist og pist. Jeg bruger den også bare med en top under eller med en rullekrave. Jeg dresser den op med en masse smykker eller en løs krave, og jeg bruger den under en kort blazer.

Det er med andre ord en utroligt alsidig strik, som kan bruges til både hverdag og lidt pænere lejligheder, og så høster den utroligt mange komplimenter, hvilket naturligvis også er værd at tage med.

Strikken indeholder uld, så den bliver oftere luftet end vasket. Men den er både brugt og vasket utroligt mange gange, og den ser stadig ud, som den gjorde, da jeg købte den.

Nu hvor jeg så ofte bliver stoppet på gaden på grund af den, ville jeg blot tippe om, at den er et rigtigt godt køb, hvis du savner en god strik, som kan lidt af det hele, og som også kan holde dejligt varm i selv årets koldeste måneder.

Og hvis nu jeg på et tidspunkt skulle kaste mig over at bygge en capsule wardrobe, så skulle den helt klart være indeholdende i den mere minimalistiske garderobe. Indtil da overvejer jeg dog i stedet også at købe strikken i en anden farve.

Hvis jeg kommer til at bruge den lige så meget, som jeg har brugt den grå, så er det jo dobbelt op på et bæredygtigt køb, ikke sandt?

Aner du i øvrigt ikke, hvad jeg taler om, når jeg skriver capsule wardrobe, så handler en garderobe, der er opbygget efter capsule wardrobe-princippet om at skabe en garderobe, der består af maksimalt 37 dele.

I en capsule wardrobe tæller sportstøj, smykker, accessories, tasker, badetøj, nattøj, undertøj og lignende som udgangspunkt ikke. Bukser, nederdele, t-shirts, bluser, strik, fodtøj etc. tæller dog med i de i alt 37 dele.

Og i sådan en garderobe er det selvsagt ret essentielt at have gode basisdele, der kan bruges i flere sæsoner, og som passer til det meste og til de fleste anledninger.

Er du nysgerrig på den skønne og så anvendelige, at den næsten bliver bæredygtig, strik fra Samsøe Samsøe, så forhandles den bl.a. her – og den koster ikke engang en bondegård.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aldrig mere toiletbesøg med mobilen