[ Opskrift ] Græskarsuppe med kokosmælk

Når Lillemanden selv vælger vinteruniform

[ Indeholder reklame ]

Det er først for nyligt, at Lillemanden er begyndt at have en holdning til det, han har på.

Da han fyldte 7 år i juli, proklamerede han, at nu ville han helst kun gå i sort, blåt og gråt. Og da jeg kom hjem fra Odense i søndags, sagde han, at far havde givet ham tøj på, så han lignede et fastelavnsris (og det gjorde han virkelig!)

Men det er mest æstetikken, der først er begyndt at betyde noget nu.

Funktionaliteten, og om noget er rart at have på, har betydet noget i mange år. Sådan er drenge vist nok bare. Intet må klemme, kradse eller være for besværligt at åbne eller tage af og på. Måske derfor så mange drenge foretrækker joggingbukser?!

Så da jeg skulle finde vinterjakke, valgte jeg også at spørge, om han havde nogen ønsker til vinterjakken i år.

Til det spørgsmål havde jeg nok egentligt forudset et træk på skuldrene, men han proklamerede istedet straks: Den samme som sidste år!!

Sidste år havde han da også en vinterjakke, som fungerede på alle niveauer: Den var pæn, den var varm, og den var funktionel.

Jeg holdte med andre ord mindst lige så meget af den, som han gjorde.

Derfor var jeg sådan set også helt okay med, at jakken denne vinter skulle være den samme som sidste vinter.

Reima naapuri vinterjakke vinterfrakke urbannotes.dk

Årets vinterjakke er således endnu engang fra Reima og præcis samme model, model Naapuri, som vi havde sidst.

Denne gang er jakken dog ikke armygrøn (billedet er taget sidste vinter, fordi jeg ikke har nænnet at proppe ham i en vinterjakke i 18 graders varme …), men den er GUL! Helt vildt lækker gul (tjek farven ud her.)

Jeg var lidt spændt på, hvad barnet ville sige til den lidt mere modige farve, nu hvor han var 7 år og sej og kun går i sort, grå og blå.

Men han var heldigvis vildt begejstret og i øvrigt helt enig i, at det er en smart farve, nu hvor han cykler i skole og gerne skal kunne ses på cykelstien i vintermørket. Pfew!

Inden du i øvrigt begynder at undre dig over, at jakken har pelskrave, og om det nu også hænger sammen med, at jeg ikke spiser dyr, så kan jeg berolige dig med, at pelskraven på jakken er det blødeste og lækreste fake fur, som Lillemanden sidste vinter knus elskede at putte sig ind i på de koldeste vinterdage, og som jeg faktisk var en anelse misundelig på, når vi gik der i strid modvind med sne og kulde bragende ind i ansigtet.

Desuden er Reima jo et finsk mærke, som tager udgangspunkt i den finske vinter, som er en del køligere end den danske, så jakken holder 100 pct. varm, har tapede og vandtætte sømme, er vind- og vandtæt og udstyret med Reimatec.

Desuden er materialet på vinterjakken fra Reima smudsafvisende, hvilket faktisk nok er lidt vigtigt, når man har valgt en vinterjakke i gul 😉

Mangler du lidt inspiration til en god vinterjakke, kan Reima Naapuri altså varmt anbefales – af både mor og søn, som du nok kan høre. Og den findes også i en bunke andre gode farver, hvis I ikke lige er til det meget gule.

Reima Naapuri vinterjakke med Reimatec forhandles bl.a. her.


Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[ Opskrift ] Græskarsuppe med kokosmælk