Soyamælk vs. uren hud 1-0

Når man vokser med opgaven

Lige om lidt skriver vi 1. maj.

Ud over at det betyder, at vi går ind i den sidste forårsmåned og forhåbentlig kan regne med, at solen begynder at bage lidt mere, og regnen aftager, så betyder det også, at jeg officielt er forælder til et SFO-barn.

Det betyder samtidig slutningen på en æra og på et børnehaveliv for Lillemanden.

Vi er alle meget spændte. Vi har aldrig prøvet det før, og det er en ny og lidt vild verden, der åbner sig for os, hvor Lillemanden går fra at være en af de store til pludseligt at være en af de små.

Det betyder også madpakker, vækkeure, der ringer tidligt, flere børn at navigere blandt, mere ansvar og flere forpligtelser.

Det har ligget og luret længe, og vi begynder at vænne os til tanken om, at det snart er tid.

skoletaske-ergobag-skolestart-urbannotes-dk

Her til aften har vi fx været til møde i SFO’en alle tre, har fået informationer om det, der føles som tusindvis af tidspunkter, krav og steder. Og der er også allerede mange andre møder i kalendere, som vi skal møde op til, så vi kan møde de nye børn, de nye forældre, lærerne og omgivelserne.

Jeg synes, det er svært at forhold sig til som forælder. Men heldigvis er Lillemanden så klar, som han kan være. Han går og keder sig i børnehaven, vil hellere med mor og far på arbejde og er lidt træt af “de små” i børnehaven, der, som han siger, jo ikke kan finde ud af at spise pænt til frokost.

Han øver bogstaver, og tal, og når han kan slippe afsted med det, så stjæler han mine notesbøger og løber lejligheden rundt, så han kan skrive ting af fra bøger og magasiner.

Der sker faktisk næsten udvikling fra dag til dag, hvilket er fedt at se. Og det er lidt som om, han er vokset lynhurtigt med opgaven, fordi han ved, at den venter forude. Det giver mig ro i maven, hvilket jeg ikke helt havde for bare få måneder siden.

Vi glæder os sg*! Derfor tog vi i weekenden også lige en tur i det lokale center for bare lige at tage et kig på, hvad der findes af skoletasker, penalhuse og sejt fyld at putte i. Vi køber ikke noget endnu. Jeg har hørt fra mere erfarne forældre til skolebørn, at skoletasker og penalhuse kommer på tilbud efter sommerferien, så der satser vi på at gå på jagt efter den allerførste skoletaske i et langt (og forhåbentligt både godt og rart) skoleliv.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Soyamælk vs. uren hud 1-0