Hej New Zealand – et postkort fra Auckland


Næste stop: Hobbiton Movie Set og Waitomo Caves


Siden jeg sidst tjekkede ind på bloggen, er der simpelthen sket på mange ting. Kun gode ting, heldigvis. Men dagene flyver afsted, og det er næsten helt skørt at tænke på, at der allerede er gået halvanden uge, siden vi satte os på et fly i København for at vende vores tre blege snuder mod New Zealand.

De tre blege snuder er allerede langt mindre blege, end de var, da vi tog afsted. Og det trods næsten overdreven brug af solcreme med faktor 50. Men vejret er altså langt bedre her i New Zealand, end nogen af os havde forventet. Dejligt, men sandt!

Selvom der er sket virkeligt mange ting, jeg har indtaget flere flat white på soyamælk (havremælk bruger de ikke så meget hernede), end jeg kan tælle på begge hænder og fødder, og vi har stået på bredden ved både New Zealands største sø og lige ved siden af en aktiv gejser, så er der alligevel stadig en oplevelse, der trumfer alt det. Og det er besøget på Hobbiton Movie Set lige udenfor Matamata, som er en lille by, der for alvor er kommet på verdenskortet, fordi det blev stedet, hvor Peter Jackson i sin tid valgte at lave kulisserne til selveste Hobbition, da Ringenes Herre filmene skulle optages.

hobbiton movie set urbannotes.dk new zealand

Vi havde købt en færdigpakket rejse til Hobbition Movie Set efterfulgt af et besøg i de smukke Waitomo Caves fra vores hotel i Auckland og kørte derfor fra morgenstunden mod Matamata, hvor Hobbition Movie Set ligger.

Og hvorfor så lige Matamata, nu hvor hele New Zealand stort set ligner et stort Hobbit-landskab?

Jamen det er, fordi der ikke er mange steder i New Zealand, hvor man har ”the rolling hills”, som beskrives i Tolkiens bøger. The rolling hills er de her særlige små bakker, som man forbinder med netop Hobbition, hvis man altså har set filmene, og de ”rolling hills” kunne altså ikke bare være hvilke som helst små, grønne bakker, hvis man spurgte Peter Jackson. De skulle være helt særlige, og derfor blev store dele af New Zealand afsøgt i helikoptere for at finde det helt rigtige sted.

hobbiton movie set urbannotes.dk new zealand

Der var flere oplagte locations i kikkerten. Men Peter Jackson var ikke helt tilfreds, indtil hans kone en dag pegede på Matamata, hvor hun havde været som barn.

Her fandt location spejderne en lille gård udenfor byen, hvor bondemanden havde et stykke jord, som han ikke brugte til noget. Lang historie kort: Her kom Hobbiton til at ligge til Ringenes Herre filmene, hvorefter de skulle pilles ned igen.

Men da bondemanden troede, at filmsettet skulle pilles ned, fandt Peter Jackson på, at han også skulle filmatisere Hobbitten, og derfor vendte han tilbage til gården for at få en aftale i stand.

hobbiton movie set urbannotes.dk new zealand

I mellemtiden havde bondemanden haft en række bekendte fra egnen på besøg, der havde fået lov til at gå en tur på hans land og dermed i det, som var den foreløbige Hobbiton kulisse. Han havde på den måde fundet ud af, at det havde en vis tiltrækningskraft på offentligheden med sådan en verdenskendt film og dens meget livagtige kulisse midt på hans gård.

Da Peter Jackson således vendte tilbage og ville tilbyde bondemanden en ny deal, fik han et modbud. Den nye kulisse skulle bygges, så den kunne holde i 50 år, og bondemanden skulle have mulighed for at lave Hobbiton Movie Set til en forlystelse for offentligheden.

Og således blev det!

I dag besøger flere millioner årligt Hobbiton Movie Set, så bondemanden er vist ret glad for, at Peter Jackson valgte at banke på hans dør endnu engang.

At Peter Jackson i øvrigt er perfektionist uden lige kommer til udtryk i mange af de andre historier, som vi fik med fra stedet.

Fx måtte et træ have nye blade hele tre gange, fordi han ikke mente, det så helt rigtigt ud. Træet skulle blive 60 år yngre, fra det blev brugt i Ringene Herre og til, at det skulle bruges til Hobbitten, og et kompromis kunne ikke komme på tale.

hobbiton movie set urbannotes.dk new zealand

I det hele taget fik vi et væld af sjove, finurlige og fine historier med på vejen fra vores helt nyudklækkede Hobbiton-guide, som havde os med på vandretur mellem hobbit-huller, vaskeægte køkkenhaver med grønkål og æbletræer og, naturligvis, med på tur til The Green Dragon, hvor vi fik serveret en skøn ginger beer efterfulgt af en frokost i hobbiternes festtelt ved siden af Green Dragon Inn. I festteltet var vi naturligvis mere end velkomne til at spise som hobbitter, men vi havde hver især desværre kun plads i maverne til en enkelt portion – efterfulgt af et lille besøg ved det udsøgte (og hobbit-venlige) kagebord.

Alt i alt har vi mange minder og mange historier at fortælle fra Hobbiton Movie Set. Og det var en ganske særlig og virkelig fin dag for os alle tre. Manden og jeg har læst samtlige Tolkien bøger, da vi var yngre og flere gange sidenhen. Vi har naturligvis også slugt samtlige film, som også var nogle af de første rigtige spillefilm (sammen med Harry Potter), som Lillemanden blev storfan af. Så man må sige, at vi rigtigt fik plejet de indre nørder!

Jeg vil dog vove at påstå, at det vil være en rigtig fin oplevelse for enhver, der bare har set en enkelt af filmene eller kender universet en lille smule. Der er da også mange besøgende hvert år, hvoraf ikke alle kender hverken Ringenes Herre eller Hobbitten, fortalte vores guide.

Helt høje på hobbit-luft og søde kager tog vores tur os videre til grotterne ved Waitomo, hvor vi gik i de store kalkstenshuler med vandet dryppende ned ad skuldrene (det skulle dog betyde held, så vi tog drypperiet på brillerne med et smil …)

”Wai” betyder, har vi efterhånden lært, ”vand” på maori, mens ”tomo” betyder ”hul”.

Waitomo Caves er dog meget langt fra, hvad man ville betragte som et vandhul. Det er en kæmpe grotte, der blev opdaget for mange år siden, og som i dag er en turistattraktion, hvor man får lov til at gå tur i grotternes mange kroge, og hvor besøget afsluttes med en bådtur i bælgragende mørke og med små ”glowworms” (små lysende orme, som faktisk er maddiker, men som kaldes orme, fordi det lyder mere tiltalende) hængende fra loftet, mens de lyser om kap med hinanden.

Alt lys og fotografi er forbudt i grotterne, så billederne fra besøget har vi i stedet måttet indprente i vores indre fotorulle. Men smukt og imponerende var det – om end det var en anelse frygtindgydende at sidde i sin lille båd i komplet mørke med små lysende dyr hængende overalt fra loftet, mens man er helt stille.

Særligt frygtindgydende blev det, da vi efter ankomst til land spurgte guiden, hvor dybt det helt sorte vand i grotten egentligt var, og hun svarede 6 meter … Godt så!!

Både Hobbiton Movie Set og Waitomo Glowworm Caves oplevede vi på en enkelt dag. Efterfølgende deltes vi fra det meste af vores gruppe, som skulle tilbage til Auckland, og satte os på en bus mod Rotorua, som var vores næste stop …

Men mere om det på et senere tidspunkt.

Jeg har egentligt også klippet en lille film fra Auckland, som jeg ville have lagt op på YouTube i går, men som desværre driller en hel masse. Forhåbentligt kan både den og et lille skriv om meget særlige  og særprægede Rotorua snart også komme ud og leve. Kryds fingre!

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej New Zealand – et postkort fra Auckland