Opskrift: Bagt havregrød med få ingredienser

Nanoneedling Power Treatment: Ren kærlighedsbehandling til den corona-trætte hud

[ Indeholder reklame ]

Det er utroligt, så hurtigt vi mennesker glemmer de små detaljer. Eller hvor hurtigt ting kan blive skubbet i baggrunden, fordi vi er kommet videre. I hvert tilfælde har jeg allerede nu næsten lykkeligt glemt, hvordan jeg havde det på velværekontoen i den månedlange corona-nedlukning. At dømme efter, hvor hurtigt folk stod i kø til fitnesscentrene og fik hamstret frisørtider, kan jeg ikke være den eneste.

Man skal nemlig slet ikke undervurdere, hvor meget sådan en god træning og en frisk klip betyder for ens selvforståelse. Det betyder ganske meget!

Jeg skal være den første til at afsløre, at jeg i hvert tilfælde ikke var helt mig selv i den fem måneder lange nedlukning.

Noget, der også tyngede mig grusomt, var, at min hud bare var kedelig og lidt beskidt at se på efter en lang vinter og næsten et halvt år uden så meget som en lille bitte dybderens eller en god peeling.

For blot få uger siden fik jeg dog endelig lagt mig på briksen hos pHformula på Beauty Akademiet igen. Og det var tiltrængt! Faktisk så tiltrængt, at jeg endte med at få ikke bare en tiltrængt dybderens og velgørende maske, men også en såkaldt Nanoneedling Power Treatment, som er en helt ny behandling, der var næsten alt for oplagt til den vintergrå, triste og ufrivilligt uplejede hud.

phformula beauty akademiet THE NANONEEDLING POWER TREATMENT urbannotes.dk

phformula beauty akademiet THE NANONEEDLING POWER TREATMENT urbannotes.dk

The Nanoneedling Power Treatment sætter nemlig fut i hudfornyelsen ved, at der laves næsten uendeligt mange mikroskopiske huller i det yderste hudlag. Lidt som vi kender det fra microneedling, hvor man ruller huden med en varierende størrelse rulle med små nåle.

Ved Nanoneedling Power Treatment er nålene dog endnu mindre, og behandlingen foregår med et lille apparat, der for det utrænede øje næsten kunne minde om en stor e-cigaret.

Mens microneedling dog godt kan forårsage lidt prikken og stikken, så er nanoneedling, i hvert tilfælde for mig, fuldkommen smertefri. Ja, faktisk var det eneste, jeg mærkede, en lille summen i huden, som bare var behagelig – og i øvrigt et skønt tegn på, at huden reagerede på behandlingen ved at danse en lille jublende forårsdans.

Efter en Nanoneedling Power Treatment begynder huden da også at forny sig selv med det samme, fine linjer glattes ud, hudstrukturen forfines og absorberingen af aktive ingredienser fra hudpleje øges med hele 97 pct.

phformula beauty akademiet THE NANONEEDLING POWER TREATMENT urbannotes.dk

phformula beauty akademiet THE NANONEEDLING POWER TREATMENT urbannotes.dk
Og i modsætning til mange andre hudforyngende behandlinger (jeg har bl.a. skrevet om en af dem her), kan man se resultatet af en Nanoneedling Power Treatment med det samme, man hopper af briksen. Min hud så med det samme virkeligt meget friskere, glattere og forfinet ud. Den havde fået virkeligt dejlig glød, og min porrestørrelse blev formindsket betragteligt.

Som med så mange andre ting, er glæden ved en Nanoneedling Power Treatment en stakket frist. Effekten af behandlingen varer nemlig ikke evigt. Man skal forvente, at effekten er størst de første tre ugers tid, mens effekten typisk er feset helt af efter ti uger.

Nanoneedling Power Treatment er derfor også en helt oplagt behandling at få lige før et sommerbryllup, en sød studentertid eller en anden anledningen, hvor man skal vise sig fra sin bedste side, og hvor huden også gerne må følge med. Det gode ved behandlingen er nemlig, at huden er fin og med masser af glød fra det sekund, du går ud fra beautysalonen. Ingen rødme eller andre ting, der lige skal rides af, inden man ligner sig selv igen.

Nanoneedling Power Treatment behandlingen findes i to versioner: En 50 minutters behandling med behandling af hele ansigtet, samt en 80 minutters behandling, hvor dybderens indgår, og hvor halsen også får en hudforyngende behandling.

Er du blevet nysgerrig på Nanoneedling Power Treatment, så kan du se og høre mere hos pHformula og Beauty Akademiet.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Bagt havregrød med få ingredienser