Samsovning: Åh min gud, er vi blevet "samsovere"?

Nissen sat i skammekrog

Julen er hyggelig, og vi gør alt for, at julehyggen skal sprede sig i det lille hjem. Derfor holder vi også bl.a. traditionen med natlige nissebesøg i december måned i hævd. Men Lillemanden er en meget nysgerrig herre, og han er meget optaget af nissen. Han nyder at finde en Playmobil-figur, en LEGO minifigur eller et lille stykke fredagsslik i sokken om morgenen.

nisseloejer-urbannotes-dk

De seneste morgener har hans nysgerrighed dog taget overhånd. Han kan simpelthen ikke sove af ren og skær spænding over, hvad nissen mon er for en størrelse, hvornår han kommer, hvorfor man ikke kan høre ham komme (tager han mon træskoene af i opgangen?), og hvad han nu putter i sokken af herligheder. Derfor blev det først til, at Lillemanden begyndte at vågne kl. 6, så kl. 5 og senest kl. 3 (T-R-E) om natten, hvorefter han ikke har kunnet finde ro igen.

Derfor har vi nu aftalt, at mor skulle sende en SMS til nissen og sige, at han skal komme, når vi er på arbejde og i børnehave. Det gav først en del panderynken, men nu er det accepteret, at det er sådan det er. Heldigvis går vi ikke ud af døren på samme tid om morgenen, så rent logistisk skal det nok fungere fint.

Nisse … Du er en værre en sådan at holde os alle sammen vågne den halve nat. Så nu må du husere om dagen i stedet. God vind – og vi håber stadig på masser af sjov i sokken (og knap så trætte beboere på matriklen).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsovning: Åh min gud, er vi blevet "samsovere"?