Nu med (verdens lækreste) frikanin

Faktisk havde jeg lovet mig selv at blive bedre til at blogge jævnligt igen. Men der er bare konstant ting, der stjæler min tid, og så ender jeg med at gå helt bælgøjet i seng uden (endnu engang) at have kastet mig over tasterne og alle de indlæg, som jeg har på blokken, der ligger ved siden af computeren.

Den seneste uge har jeg flere gange været lige ved at sætte mig med computeren i skødet for at få væltet nogle tanker ud over skærmen. Men så har der været en lille sød pelsklump, som har stjålet alt min opmærksomhed, og så har det bare været vigtigere!

Vi er nemlig, som jeg kort nævnte i det her indlæg sammen med den tragiske historie om vores hamster Alba, blevet kaninfamilie! Og jeg skal da lige love for, at det har været lidt af en omvæltning at få sådan en lille fyr ind i vores liv.

Ikke fordi vi ikke har haft husdyr før. For det har vi stort set haft lige så længe, jeg kan huske. Men sådan en lille kanin fylder væsentligt mere i hjemmet end fx en hamster eller degu, som de senere år har været vores kæledyr.

Og han fylder endnu mere, fordi vi har valgt, at han skal være frikanin.

At han er frikanin betyder, at han godt nok har et (stort) bur, hvor han har sin mad, sit vand og sin seng, men at han ellers løber frit rundt i lejligheden som en hund eller kat ville gøre.

Ja, faktisk er vores lille kanin til tider lidt som en hundehvalp. Han spæner rundt i lejligheden, når han lige får et turboøjeblik. Han rejser sig og går efter os, når vi rejser os. Han kommer og slikker os, når vi sidder ved bordet. Han elsker at lege, og så hopper han op i sofaen til os, når han gerne vil hygge lidt om aftenen.

Naturligvis ligger han også en del og slikker sol eller slapper af under en stol. Yndlingsstedet er under vores seng, hvor han sagtens kan få sig en lille lur i løbet af dagen.

Selvom det har været lidt overvældende, så er det ærlig talt mest bare skide hyggeligt! Og man kan se på ham, at han nyder at være del af familien og at løbe frit rundt, som det passer ham.

Siden jeg introducerede lille Felix, som vores skønne lille kanin hedder, på min Instagram, er det drysset ind med spørgsmål omkring det der med at have frikanin. Mange har været forundrede over den måde at holde kanin på, fordi mange forbinder kaniner med dyr, der enten bor i et bur ude i haven eller i et bur i stuen.

Da jeg dog begyndte at undersøge det her med at have kanin, stødte jeg på en lang række artikler, der beskrev, hvordan flere og flere holder deres kaniner som frikaniner. Det har bare givet så god mening for mig, at et så aktivt og socialt dyr, som en kanin er, skal have lov til at gå så meget frit omkring som muligt. Det er jo ikke kaninens natur at sidde stille i et bur i 23 timer i døgnet.

Felix’ bur står derfor faktisk åbent det meste af tiden. Her i perioden, hvor vi lige har skullet lære hinanden at kende, og han er virkelig nysgerrig på alt, er hans bur dog lukket om natten (ellers ville ingen af os få lukket et øje – heller ikke Felix selv!) fra, når den sidste går i seng, og til den første står op. Og så har det også været lukket i de timer, hvor der ikke har været nogen hjemme. Men heldigvis har vi ret forskudte arbejdskalendre, så det har været få timer hver dag.

Men ellers løber dyret lystigt rundt, som det passer ham. Og ja ja, nogen ville sikkert mene, at buret til en frikanin altid skal stå åbent 24 timer i døgnet – uden undtagelse. Men vi ser lige tiden an ift., hvordan han udvikler sig, når han bliver lidt større og forhåbentligt bedre kan styre, hvad han tygger i, spiser eller kradser itu. Lige nu føler jeg mig mest tryg ved, for alles skyld, at han er i sit bur, når vi ikke kan høre og/eller se ham.

Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at han skal have så meget udetid som overhovedet muligt i sit fine kaninliv, fordi jeg bare kan se på ham, at han sidder spændt og venter ved tremmerne, når vi står op, fordi han vil ud og løbe, udforske og lave ballade!

Selvom der altså allerede er røget et par magasiner, der er blevet nappet i et par ledninger samt en computermus (ups!), og min kokospalme måske ikke overlever året ud pga Felix, så er det ud over alle grænser både hyggeligt og givtigt for alle parter, at han løber rundt, som det passer ham, og når det passer ham.

På den måde er han lynhurtigt blevet en skøn skøn del af familien, og jeg indrømmer gerne, at jeg altid glæder mig til at se hans søde lille fjæs, når jeg står op om morgenen, og at jeg næsten ikke kan vente med at komme hjem og give ham en lille snack og et møs, når jeg har været ude.

Det er selvfølgelig en helt anden måde at have kanin på end den måde, som jeg havde kanin på, da jeg var barn. Men det er også mega meget sjovere!

Felix er i øvrigt en lille dværgvædder kanin, så han bliver ikke så stor. Rundt regnet 1,2 kg kommer han til at veje, når han er fuldvoksen. Og så er hans favoritretter hø, frisk græs fra gården, mælkebøtter, frisk persille og banan.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.