Ny markedsføringslov: Hey dame, hvorfor pludseligt så meget reklame?

Det er med garanti gået din næse forbi. Men pr. 1. juli er der kommet en ny markedsføringslov.

For at være helt ærlig er det noget, som du, med mindre du arbejder inden for markedsføringsfeltet, kan være ret ligeglad med.

Og så alligevel ikke.

De seneste par dage har jeg fået et par mails fra faste læsere. De var formuleret sødt og venligt, om end undrende, og havde mere eller mindre samme budskab, nemlig: Hey dame! Hvorfor skriver du pludseligt så ofte reklame på dine indlæg?

Og selvom jeg ikke er den store fan af meta-blogging og om at skrive om holdninger til blogging, så tænker jeg alligevel, det er på sin plads at komme med en forklaring til de evt. andre, der sidder og undrer sig over samme, og som måske bare ikke har fået sendt en mail og udbedt sig en forklaring.

Sagen er nemlig den, at intet faktisk har ændret sig – ud over, at der er kommet en ny markedsføringslov.

Den nye lov skyder særligt efter bloggere (og influencers generelt) og betyder i korte træk, at alt, hvad der har været en kommerciel hensigt bag, skal markeres som reklame.

Indtil 1. juli har det været sådan, at hvis man decideret har fået betaling og/eller har aftalt med nogen, at man ville omtale et produkt eller en historie og/eller har sagt ja til at teste noget, så har man, naturligvis, skullet markere dette som sponsoreret, reklame eller annonce (hvilke ord, der er blevet brugt om hvad, er ret individuelt.)

Det giver super god mening, om end reglerne har været anderledes for eksempelvis journalister.

Pr. 1. juli og med den nye markedsføringslov er det så blevet sådan, at alt, som man har fået tilsendt uopfordret (altså, som man ikke ved, dumper ind ad brevsprækken) nu også skal markeres som reklame, sponsoreret eller annonce.

Det skal det eksempelvis også, hvis man deltager i en præsentation af nogle produkter, og man efterfølgende vælger at vise noget fra eventen på eksempelvis sin Instagram eller blog.

At man i den forbindelse godt kan undre sig lidt over, hvorfor det er sådan for bloggere og influencers og ikke for journalister, er en anden sag. Vi arbejder grundlæggende ud fra de samme principper, så hvis en blogger skal skabe “gennemsigtighed”, så burde andre formidlere også skulle?

Jeg arbejder fx præcis som en journalist: Er inviteret til de samme ting, får de samme ting tilsendt til test og foretager den samme til- og fravælgelsesproces som en journalist. Det vil sige, at jeg på ingen måde vælger at omtale alt, hvad jeg bliver eksponeret for. Det har jeg for det første slet ikke tid til, og for det andet er det ikke alt, der er relevant at omtale. Jeg er, kunne man sige, min egen redaktør – og til tider en ret striks en af slagsen.

Hvis vi skal se det fra en anden vinkel, så arbejder jeg til dagligt selv inden for PR- og kommunikation og har efterhånden gjort det i 15 år.

Det betyder, at jeg er i kontakt med journalister og bloggere stort set hver evig eneste dag på mit job. Og jeg kan afsløre, at der ikke er den store forskel på, hvordan en journalist og en blogger arbejder. Jeg ved da også, at mange af de journalister, jeg har talt med om den nye lov, undrer sig over forskelsbehandlingen, da de heller ikke oplever den store forskel.

Lang historie kort: Der vil stå reklame på langt de fleste indlæg i blogland fremadrettet, fordi der skal.

Men det altså ikke ensbetydende med, at din yndlingsblogger er købt eller betalt for at skrive det, som han eller hun har valgt at skrive om, eller at hun er til salg for en gratis eyeliner. Det er stadig et indlæg, som bloggeren har valgt at skrive af egen fri vilje, og fordi det er noget, som vedkommende har brændt for at fortælle om.

Og ja, så bliver bloggere og influencers engang imellem sørme også betalt for deres arbejde. Men det skulle meget gerne stadig være deres egen holdning og deres egen kritiske sans, som skinner igennem. Og vedkommende er forhåbentligt stadig lige præcis så inspirerende, som han/hun altid har været – reklameskiltet til trods 😉