Det der lille suk mellem mandag og onsdag

Nyt center og et jysk livsstilsmekka i et (lidt) glemt hjørne af København

[ Indeholder reklame ]

Da vi flyttede fra Vanløse for rundt regnet 7 år siden, havde et indkøbscenter allerede været på tegnebrættet i nogen tid. Man kunne jævnligt læse om det i den lokale ugeavis, og alle var spændte, fordi nu kom bylivet snart til lille Vanløse.

Jeg boede i Vanløse i 10 år og havde siden firmaadresse i Vanløse i et års tid, men jeg fik aldrig set et nyt center – altså indtil i går.

I morgen får København (for ja, Vanløse er København, hvis du skulle være i tvivl) nemlig et helt nyt indkøbscenter.

Kronen Vanløse hedder det nye center, og det ligger lige ved metroen, så det er nemt at komme til, hvis ikke man vil tage cykelturen (bogstavelig talt) op ad bakke.

Da jeg besøgte centeret i går, var de spritnye lokaler i flere etager stadig fyldt med håndværkere, som tog de sidste krampetrækninger ift til at få Kronen Vanløse færdig.

En butik stod dog helt klar til at tage imod gæster. Måske pga god gammeldaws jysk rettidig omhu.

sinnerup vanløse kronen urbannotes.dk

I hvert tilfælde var anledningen til, at jeg overhovedet var i centeret, at jyske Sinnerup nu åbner deres første butik på Sjælland, og at de har valgt det helt nye center Kronen Vanløse som hjemsted til deres ditto butik på hele 2.000 kvm.

Den nye Sinnerup butik er ikke bare den første på Sjælland. Det er også den første, der får adresse i et indkøbscenter. De øvrige Sinnerup butikker ligger nemlig på gågader i bl.a. Odense, Aalborg og Vejle. Altså alle andre steder end i København.

Skulle du endnu ikke kende Sinnerup, så kan jeg afsløre så meget som, at konceptet minder lidt om det, du finder i Bahne. Det er altså en butik, der kombinerer alt inden for bolig og mode.

sinnerup vanløse urbannotes.dk

De helt store forskelle er dog, at Sinnerup også forhandler (ret så pæne) møbler, og at livsstilsbutikken, udover kendte mærker, også forhandler en række egne mærker såsom Furniture by Sinnerup, Créton Maison og Openmind. Faktisk, ifølge dem selv, kan man finde rundt regnet 100 forskellige mærker i butikken.

Sinnerup og resten af Kronen Vanløse åbner altså dørene i morgen, og jeg har faktisk planer om, at jeg og min lille familie skal ud og snuse lidt til det helt nye center snart.

Vi var jo trods alt alle tre engang iblandt de cirka 40.000 mennesker, der bor i bydelen, og vi kan cykle derud på omtrent 10-15 minutter, for Vanløse ligger slet ikke så langt væk, som man tror – og så er vi også bare pokkers nysgerrige på, hvad det nye center, som har været undervejs så længe, har at byde på.

Læs evt. mere om Sinnerup her samt Kronen Vanløse og hele åbningen her.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

   

2 kommentarer

  • Sinnerup er bare sådan en lækker butik! Hvor dejligt at I har fået en tæt på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Ja, den virker rigtig lækker! Jeg skal lige derud en dag og lure rigtigt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der lille suk mellem mandag og onsdag