Det blogging også kan ...

Nyt liv til en gammel og helt særlig tatovering

[ Indeholder reklame ]

Den første tatovering fik jeg, da jeg var 18 år gammel. Den var ikke specielt velovervejet, den var heller ikke specielt pæn, og den sidder på overarmen og er grunden til, at jeg aldrig har noget ærmeløst på.

I bund og grund er den nok også grunden til, at der skulle gå hele 15 år, inden jeg fik endnu en tatovering.

Min anden tatovering var heldigvis anderledes planlagt. Den blev til i Adelaide i Australien midt i en hedebølge (48 grader for at være helt præcis) og forestiller er frangipani, som for mig symboliserer Australien, og som derfor er en tatovering, jeg holder rigtigt meget af.

Tatoveringen sidder også noget mere synligt end den gode gamle grimmerik, nemlig på håndleddet.

Som den søde dame i tattoo-biksen dog allerede sagde til mig dengang: Den vil nok falme hurtigt, fordi den sidder på et sted, hvor den altid er udsat for lys (hvis bare hun vidste, hvor lidt solen skinner i Danmark …) og ofte udsættes for vand, når du vasker hænder.

Min smukke australske frangipani er da også blevet lidt mat med årene. Den er stadig smuk og tydelig, men man kan sagtens se, at fx den mørkegrå farve er lidt udvisket.

Normalt er jeg ret god til at pleje den med almindelig bodylotion, når jeg alligevel smører mig ind efter badet. Og det har naturligvis en lille effekt at fugte huden med en tatovering.

the body shop amazonian saviour multipurpose balm

På det seneste har jeg dog testet en creme til at fremhæve tatoveringer, og det gør faktisk en forskel.

The Body Shop har netop lanceret Amazonian Saviour Multi-Purpose Balm, som på en eller anden måde får tatoveringer til at se mere synlige og skarpe ud.

Den fede salve smøres bare på tatoveringen, hvor den plejer huden på og omkring tatoveringen, hvilket får farverne til at poppe lidt igen og stregerne til at se mindre udviskede ud.

Det har været lidt svært at dokumentere på billeder. Men hvis man kigger efter på det mørkegrå omrids på bladene, så kan man faktisk godt ane, at stregerne står skarpere. Og det er endnu tydligere i virkeligheden.

Når man, som jeg har gjort, bruger salven i nogen tid, så vil man desuden opleve, at tatoveringen ser  bare lidt nyere og friskere ud hele tiden og ikke kun, mens huden stadig er fugtmættet af salven.

Amazonian Saviour Multi-Purpose Balm indeholder en række nærende olier, forskellige typer voks, E-vitamin samt citronsyre, som til sammen plejer huden. Ikke bare hud, der er tatoveret. For Amazonian Saviour Multi-Purpose Balm kan faktisk med fordel også bruges på meget tørre områder (tørre albuer, tørre hæle eller lignende), hvor den kan virke reparerende. Det er med andre ord ikke for sjov, at den kaldes “multi-pupose”.

Den pæne lille balm passer perfekt ned i tasken eller kufferten, hvor den kan fungere som hverdagshelt mod tør hud og kedelige tatoveringer, og så støtter man desuden The Body Shops arbejde med et bygge biobroer i regnskoven, så truede dyrearter kan møde deres mage og forhåbentligt på den måde blive mindre truede …

Alt i alt en rigtig lækker (og billig) balm, som hurtigt puster liv i de tatoveringer, som man (forhåbentligt) stadig er glad for.

The Body Shop Amazonian Saviour Multi-Purpose Balm forhandles her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det blogging også kan ...