Sådan kom vi i gang med at løbe

Nyt skoleår, et lysegrønt håb og noget om en ferielejr for børn med faglige udfordringer

[ Indeholder reklame for +Camp ]

I forrige uge gik et nyt skoleår i gang. Noget, som Lillemanden, der har savnet sine klassekammerater i løbet af en lang sommerferie, heldigvis havde glædet sig til. For mig er begyndelsen på sådan et nyt skoleår fyldt med lige dele spænding og glæde. Men det er også tilsat en lille knivspids bekymringer og læssevis af håbefulde tanker.

Hver dag krydser jeg fingre for, at den positive udvikling, der har været i 2. klasse, bare fortsætter i 3. klasse. Og hver dag ånder jeg lettet op, når barnet kommer hjem og fortæller mig, at det har været en god skoledag. For både 0. klasse og 1. klasse var på ingen måde en dans på roser for hverken Lillemanden, os som forældre eller for den sags skyld for skolen.

Til gengæld kan jeg kun mindes en enkelt episode fra sidste skoleår, hvor tingene gik galt, og hvor Lillemanden, pga. sine sociale udfordringer og den diagnose, som det har medført, tog imod en omgang god og grundig klø fra en dreng fra parallelklassen, hvor Lillemanden ikke slog igen en eneste gang, fordi han har fået besked på, at han ikke må slå (og qua den måde, som Lillemanden tænker, tager han altså den slags beskeder meget bogstaveligt!)

Men håbet er kun lysegrønt for det nye skoleår. For godt nok har Lillemanden en diagnose, og godt nok har han haft noget nær den sværeste skolestart, man kunne tænke sig. Men både børn og voksne omkring ham har hjulpet ham til at komme derhen, hvor han er i dag. Og det er stort for os alle.

urbannotes.dk +camp skolelejr læring skolegang diagnose

// Ovenpå en lang sommerferie glædede Lillemanden sig heldigvis til igen at komme i skole. Det varmer i moderhjertet, skulle jeg hilse at sige!

I den tid, hvor jeg har delt mine bekymringer om mit barns skolegang og de (mange) udfordringer, der til tider har været, har jeg også modtaget rigtigt mange mails og beskeder fra andre (særligt mødre, men også lærere), der har villet hjælpe eller, som har haft børn med lignende udfordringer. Nogen har stået i meget lignende situationer som os og har på den ene eller anden måde haft børn, der bare ikke trivedes i skolen af enten sociale og/eller faglige årsager. Det har været helt uvurderligt for mig at 1) høre, vi ikke er de eneste, der har haft et barn, der faldt udenfor de kasser, man helst skal passe ind i 2) at kunne diskutere, få og give inputs til andre, der har haft samme bekymringer som os.

Af samme årsag vil jeg også, mens jeg hepper på verdens bedste skolegang for både mit og andre børn i lignende situationer, i det helt nye skoleår, dele et sejt initiativ, som jeg først for nyligt selv har stiftet bekendtskab med, og som er til alle os, hvis børn har brug for det der lille ekstra for, at deres skolegang fungerer – fagligt og socialt.

For nyligt blev jeg nemlig bekendt med initiativet +Camp, som er en ferielejr for børn, der har brug for en ekstra hjælpende hånd til at få styr på et eller flere fag i skolen.

I modsætning til mange skoler har +Camp nemlig fokus på, at børn er forskellige (halleluja!) og derfor lærer forskelligt. Af samme grund er undervisningen også skræddersyet det enkelte barns behov, så man istedet for at gøre, “som vi plejer at gøre”, så gør man undervisningen anderledes og varieret.

Samtidigt er der naturligvis også fokus på at give de her børn, som ofte har lidt nederlag i deres skolegang pga enten sociale eller faglige udfordringer, mere selvtillid og social udvikling. Og de får mulighed for at være sammen med børn, der, ligesom dem selv, er fagligt udfordrede.

Det sejeste må dog nok være, at +Camp har en voksen til hvert femte barn, og det må siges at være en normering, der er væsentligt anderledes end den, vi ser på vores skole, hvor en enkelt voksen skal holde styr på rundt regnet 25 børn og i øvrigt lige holde øje med, om alle er med, trives og har fået deres madpakke med.

Et puslespil hvori mit eget barn selvsagt har fyldt en hel masse de seneste tre år, hvilket måske har taget fokus fra nogle af hans klassekammerater, der til tider heller ikke har syntes, det var en dans på roser at gå i skole.

Det er nemlig meget langt fra kun børn med diagnoser, der kan have svært ved det der med at gå i skole. Er man fagligt udfordret, kan det også give vanskelligheder i skolelivet. Og +Camp er for dem, som egentligt bare har behov for lidt ekstra opmærksomhed på deres faglighed og dermed også deres trivsel.

+camp ferielejr for børn urbannotes.dk

// Foto: +Camp

+camp ferielejr for børn urbannotes.dk

// Foto: +Camp

Siden jeg første gang stødte på +Camp, har jeg haft lyst til at sende Lillemanden afsted for at se, hvor meget han kunne blomstre, hvis han tog på en af de seks dage lange camps.

For godt nok har han det ikke svært fagligt, men han kunne virkeligt godt trænge til at blive udfordret på måden, som man lærer på. Selvom han er en meget videbegærlig dreng, så foregår undervisningen i skolen bare ikke altid på den måde, som er mest optimal for ham, hvilket gør, at undervisningen til tider også bliver så kedelig, at han melder sig lidt ud.

Han er endnu lidt for lille. Men skulle han få faglige udfordringer, når han er mellem 11-16 år, som er aldergruppen, +Camp henvender sig til, så tænker jeg klart, at vi skal snakke om at hive en uge ud af feriekalenderen for at lære på en ny og anderledes måde sammen med andre børn og unge.

Og afhængigt af, hvor han er på det tidspunkt, vil han enten kunne deltage i fagspecifikke feriecamps eller dem, der handler om at styrke selvtillid.

+Camp arbejder i øvrigt også henimod at lave sommerlejre for ordblinde børn, som jo er endnu en ting, man kan føje til listen af udfordringer, der for nogle følger med, når de skal have en skolegang til at fungere.

+camp ferielejr for børn urbannotes.dk

// Foto: +Camp

** Rabatkode til +Camp **

Lyder +Camp også som noget for jer, så kan I læse mere om konceptet, de forskellige ferielejre, undervisningsmetoder og meget mere på hjemmesiden.

Lejrene hos +Camp varer, som nævnt, i seks dage, og er for børn, der har faglige og evt. sociale udfordringer i skolen. Den næste camp foregår allerede i uge 42 (altså efterårsferien), hvor der er ferielejre med fokus på at blive bedre dansk, matematik og engelsk. Derudover er der også en camp i uge 7 (vinterferien) og i sommerferiens uge 27 og 28.

Vælger I at melde jer til, så glem endelig ikke at bruge rabatkoden * urbannotes *, som giver en gratis udtalelse fra +Camp i forbindelse med barnets forløb (værdi 350 kr.), der efterfølgende kan gives til skolen, så de gode takter fra lejren forhåbentligt kan fortsætte der.

*Rabatkoden er gyldig t.o.m d. 9/2 2020.

 

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

2 kommentarer

  • Sara aka fede Dorit ;-)

    Hej Terkel og Conni.
    Jeres tur igennem Helen processen, udfordringer, frustrering, hjerte-smerte, diagnoser osv, har jeg fulgt. Dette opslag gik lige i hjertet af mange årsager. Som mor, som en der kan genkende til mange af tingene og mest af alt, som lærer.

    Jeg har aldrig undervist andet end 9/10 klasser men har en søn i nu sjette, som har haft udfordringer socialt og at læse kropssprog osv..
    Hvis Lillemanden har behov for hjælp med matematik eller naturvidenskab af nogen art og på alle niveauer, så vil jeg af hele mit hjerte gerne forsøge lave noget med ham. Jeg er meeeget praktisk og visuelt orienteret og måske kan jeg undervise på en “ikke skole” agtig måde.
    Mange kærlige tanker til jer og Lillemanden.
    Sara

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Åh Sara! Du er sød <3 Heldigvis er Lillemanden (endnu) ret godt med rent fagligt, selvom han i perioder af sit skoleliv ikke har deltaget så meget i undervisningen. Men dit tilbud vil bestemt blive taget imod med kyshånd, hvis han skulle få udfordringer 🙂 Tak!!
      Men ja, jeg har også hørt fra virkeligt mange (primært drenge-) mødre, at deres børn har eller har haft svært ved skolegangen af forskellige årsager. Det er også derfor, jeg synes, +Camp var meget relevant at skrive om. De gør tingene på en lidt anden måde end de fleste skoler.
      Kram til dig fra os alle tre

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan kom vi i gang med at løbe

Conni Lagergreen Schmidt
Et lille drys sundhed, en tsk hverdag, en knsp rejser og verden, en hel liter plantebaseret københavner-familieliv tilsat lidt sko-kærlighed og et drys god læbepomade, og så har du Urban Notes. Der bliver altid sat mange ord på, og læserne skal gerne tage en virtuel goodie bag med sig, som enten har gjort dem klogere, nysgerrige eller underholdt.
urbannotesdk@gmail.com