Opskrift: Den perfekte cremede køleskabsgrød

Nytår i Sydney (og ja, det kan også regne i Australien)

Ofte kommer det bag på folk, når jeg fortæller dem, at det også kan være både koldt og regnfuldt i Australien. De billeder vi ser fra landet, er ofte af gyldenbrune surfere i badebukser, fuld sol, kænguruer og mere sol. Men de der fulgte med på vores rejse gennem New Zealand og Australien på Instagram vil vide, at det i høj grad også kan regne (meget) i Australien.

Det gør det ikke nødvendigvis, når de har sommer i Australien, i hvert tilfælde ikke så meget. Men det gjorde det altså, mens vi var afsted. Vi og store dele af Australien var nemlig ramt af en monsun i januar og februar i år.

Monsunen havde ikke ramt Sydney, mens vi var der. Det var nemlig vores første stop på rejsen op langs Australiens østkyst. Men derfor kunne det altså godt regne alligevel, skal jeg love for. Og det gjorde det så!

Vi var rejst fra New Zealand (nærmere bestemt Christchurch) lige før nytår, fordi vi havde planlagt hele rejsen omkring, at vi skulle være i Sydney til nytår.

Det har vi været før, men det var fem år siden (nu fem og et halvt), og eftersom det er en af de bedste oplevelser, vi har haft i Australien, var vi opsatte på, at nytårsaften ved Observatory Hill skulle være på rejseagendaen endnu engang. Særligt nu, hvor Lillemanden er lidt større og måske vil kunne huske andre ting fra sådan en oplevelse, end han kan, fra da han var blot 4 år.

nytår i sydney rejse ferie urbannotes.dk

// Vandlegepladsen i Sydney er Lillemandens yndlingslegeplads i hele verden! Den er lidt langt væk, når man får lyst til en tur på legepladsen. Men han har talt meget om den, siden han besøgte den første gang for år tilbage.

nytår i sydney rejse ferie urbannotes.dk sydney harbour bridge nytår

nytår i sydney rejse ferie urbannotes.dk sydney operahus

nytår i sydney rejse ferie urbannotes.dk

// Før helvede brød løs … Men bemærk, at vi ikke har store kjoler, vild makeup eller på andre måder er stadset ud. For det gør man ikke, når man skal sidde på en græsplæne og drikke kaffe en hel aften. Og det er befriende!

Ligesom sidst var det da også en helt særlig oplevelse at fejre nytårsaften med rundt regnet 1 million mennesker fra hele verden i området omkring Sydney Harbour.

Men mens vi husker vores sidste nytårsaften i Sydney i 2013/2014 for det vilde fyrværkeri, for hyggen, den helt særlige stemning og for det lyssværd, som Lillemanden købte i en af boderne, men som blev inddraget i security i en lufthavn senere på rejsen, så vil vi nok primært huske nytårsaften i Sydney 2018/2019 på, at vi var gennemblødte helt ind til undertøjet.

Vi vil også huske de meget søde og rare mennesker, der bød os ly for regnen under deres jakker og små paraplyer. Selv havde vi nemlig kun taget et håndklæde og en pose sushiruller med til festlighederne, og det hjælper ikke stort, når man pludseligt får en swimmingpool ned fra oven!!

Men sådan var det generelt med vores seneste rejse gennem Australien. Vi oplevede landet på en helt andet måde, end vi ellers har gjort gennem vores tidligere rejser i Australien. Og det kan vi langt hen ad vejen takke regnen for.

Jeg optog en lille film fra nytårsaften i Sydney, så alle dem, der tvivler på, at det kan så meget som regne en dråbe i Australien, kan få syn for sagen – samt naturligvis nyde det fantastiske fyrværkeri, som Sydney disker op med til byens årlige kæmpefest med cirka 1 million inviterede!

Nytår i Sydney 2018/2019 – nu med regn:

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Den perfekte cremede køleskabsgrød

Conni Lagergreen Schmidt
Et lille drys sundhed, en tsk hverdag, en knsp rejser og verden, en hel liter plantebaseret københavner-familieliv tilsat lidt sko-kærlighed og et drys god læbepomade, og så har du Urban Notes. Der bliver altid sat mange ord på, og læserne skal gerne tage en virtuel goodie bag med sig, som enten har gjort dem klogere, nysgerrige eller underholdt.
urbannotesdk@gmail.com