Seks beauty-nyheder, jeg er særligt vild med lige nu

[ Opskrift ] Grove vafler uden æg (opdateret)

Der er sket en del med mine (og resten af familiens) kostvaner, siden jeg for små ti år siden kastede mig over at blogge og bl.a. begyndte at dele opskrifter.

Af samme årsag er mange af de opskrifter, som ligger på bloggen, ikke nogen, jeg selv bruger længere. Eller i hvert tilfælde modificerer jeg mange af opskrifterne, når jeg står i køkkenet, fordi det efterhånden er meget begrænset, hvad vi spiser af animalske fødevarer.

Vi bruger fx ikke længere mælk fra køer overhovedet. Vi spiser meget begrænsede mængder æg, og alt fedtstof, der måske tidligere sommetider var af animalsk oprindelse (smør, margarine etc.), er faktisk erstattet af planteolie.

Det betyder ikke, at opskrifterne ikke kan bruges længere. Tværtimod! Det betyder blot, at jeg ikke selv bruger dem i den form, som de oprindeligt blev skrevet i.

En af de opskrifter på bloggen, der har været populær, siden den gik online for nogle år siden, er min opskrift på vafler uden æg. Jeg bruger den også selv med jævne mellemrum, men igen så erstatter jeg de animalske ingredienser med plantebaserede ganske enkelt, fordi vi stort set kun spiser plantebaserede fødevarer efterhånden.

Så sent som i weekenden fik vi de veganske vafler til morgenmad, og de smager jo himmelsk, bliver vildt sprøde og er faktisk også (til dels) ganske sunde – hvis altså man forstår at holde lidt igen med den søde sirup.

Og fordi jeg selv nyder godt af de grove vafler uden æg, mælk og animalsk fedtstof, tænkte jeg, det måske var på tide at opdatere opskriften herinde også.

Den gode gamle opskrift på vafler uden æg kan naturligvis stadig tilgås her på bloggen – men versionen uden komælk og margarine er (mindst) lige så god, skulle jeg hilse at sige.

veganske vafler uden æg og mælk opskrift urbannotes.dk

Opskrift på veganske vafler uden æg og mælk:

Du skal bruge:
2 dl olivenolie eller anden planteolie
125 g hvedemel
100 gram rugmel
50 g havregryn
2 dl vand
2,5 dl kokosmælk, havremælk eller anden type plantemælk
2 tsk. bagepulver
Et lille drys salt

Sådan gør du:
Hæld alle ingredienser i en skål i rækkefølgen, som de er listet ovenfor. Rør vaffeldejen sammen, til den er helt jævn.

Hæld derefter dejen i et vaffeljern, og bag, til de er gyldenbrune.

Pynt med lige det, som du har lyst til. Her har vi satset på pære, banan og kokoschips med karamel.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Seks beauty-nyheder, jeg er særligt vild med lige nu