September-oprydning i kroppen

[ Opskrift ] Kage med chokoladeskildpadder

Lige pt cleanser jeg, og det betyder, at jeg holder lidt ekstra igen med de søde sager.

Jeg har derfor købt ind til at lave daddelkugler med kokos, som er et projekt, Lillemanden og jeg forhåbentligt får tid til at kaste over i løbet af de næste par dage, hvor vi skal nyde weekenden i fulde drag. Det er nemlig endelig en weekend uden alt for mange planer.

Vi elsker begge dadler og “sundt slik”, så jeg glæder mig faktisk lidt. Og jeg forudser, at daddelkuglerne vil være stort set spist, inden vi når søndag aften.

Forleden kom jeg dog til at tale med en bekendt om den chokoladeskildpaddekage, som jeg på et tidspunkt ganske ofte tryllede frem, og som det faktisk er lang tid siden, jeg har bagt.

Vedkommende fik straks julelys i øjnene og ville have opskriften. Og det kan jeg faktisk godt forstå, for, hvis man kan lide Toms chokoladeskildpadder, så vil man elske den lidt luftige chokoladekage med skildpadder i.

Og eftersom det er en perfekt lille weekend treat til familien, så er det oplagt at dele opskriften lige præcis i dag, hvor weekenden ligger åben for diverse køkkenprojekter og familiehygge.

Bonus er, at chokoladeskildpaddekagen faktisk er ret nem at bage, og at man ikke skal bruge et helt arsenal af ingredienser. Til gengæld tager kagen kegler på smagen 😉

kage med toms skildpadder urbannotes.dk

Opskrift: Chokoladeskildpadde-kage
(Nok til 3-4 personer)

Det skal du bruge:
3-4 Toms Kæmpe Skildpadder
25 smør
2 æg
50 g mørk chokolade
150 g sukker
80 gram hvedemel
1 tsk bagepulver

Sådan gør du:
Smelt smørret, og knus dine chokoladeskildpadder ned i den lune smør.

Mens smør og chokolademassen køler af, pisker du æg og sukker sammen, så det bliver en luftig masse.

Hak chokoladen.

Bland mel, bagepulver og den hakkede chokolade, og tilsæt til sidst den afkølede blanding af smør og Toms chokoladeskildpadde.

Rør det hele godt sammen, og hæld så din dej i en bageform med bagepapir. Bag i ovnen ved cirka 180 grader i 35 minutter – eller til kagen er færdig.

Lad kagen køle af, og nyd i særligt godt selskab!

Hvis du i øvrigt mere er til Yankie Bar end Toms skildpadder, så skal du istedet prøve denne opskrift. Siger det bare 🙂

 

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

2 kommentarer

  • Jeg er også en sucker for daddelkugler, men nøj, den her kage har jeg en kæreste der ville klappe højt over 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Den tager altid kegler. Og hvis man køber den store æske skildpadder, kan man også lige smage på sagerne imens 😉

      Nå … Det var de daddelkugler, vi kom fra 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

September-oprydning i kroppen