[ Opskrift ] Blåbærpandekager

[ Opskrift ] Karlsbaderbrød med æble

karlsbaderbroed-med-aeble-urbannotes-dk

Jeg elsker at bage brød, fordi jeg kan udskifte stort set alle ingredienser hver gang, jeg går i gang med at bage en portion boller eller et brød. Kage derimod er det lidt sværere at bage uden opskrift, og derfor holder jeg mig ofte fra de store kageprojekter.

Amo har dog sendt en selvhævende mel på gaden, som jeg rigtig gerne ville prøve. Og sådan en mel er jo mest oplagt til kagebageri. Dog fandt jeg en opskrift på Karlsbaderbrød med æblemos, som jeg kunne modificere lidt, og på den måde få alt til at gå op i en højere enhed.

Jeg har udskiftet æblemosen med friske æbleskiver og droppet perlesukker på toppen, så de små karlsbaderbrød også er madpakkevenlige, fordi der faktisk kun er ganske lidt sukker i. Samtidig sparede jeg tiden på at stå og lave æblemos.
Karlsbaderbrød med æbleskiver
(Til cirka 20 små brød)

Ingredienser: 
50 g gær
2 dl mælk
1/2 dl sukker
1/4 tsk. salt
400 g Amo Self Raising Flour
150 g smør eller maragarine
Et æble

Sådan gør du:
1) Hæld mælken i en skål, og rør gær ud i mælken.

2) Tilsæt sukker og salt. Hæld mel i (gem en smule til senere) i blandingen. Skær smørret i mindre stykker, og smuldr det i dejen. Ælt dejen helt glat, og lad den hæve i 30 minutter.

3) Læg dejen på et meldrysset bord, og del den i to. Rul hver del til en aflang kage (ca. 50×20 cm), og skær trekanter på cirka 10×10 cm. Læg en æbleskive på hver trekant, og fold hvert hjørne af trekanten til midten. Giv pakken et lille tryk, så den lukker til.

4) Placér dejpakkerne på en plade med bagepapir, og lad dem hæve tildækket i en time.

5) Forvarm ovnen til 225 grader, pensl med æg, og bag i midten af ovnen i cirka 10 minutter. Lad herefter brødene afkøle på en rist.

Istedet for perlesukker dryssede jeg en smule kanel på toppen inden bagningen og efter afkølning fik de et skvæt flormelis. Dog kun kanel på dem, der røg i madpakken 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[ Opskrift ] Blåbærpandekager