Kan vi lige tale om: Prinser, prinsesser og manden i mit liv

[ Opskrift ] Müsligrød – morgenmad med slag i

Det sker til tider. Jeg ryger i bolle-med-ost-fælden og bliver der i nogen tid.

Men selvom en ristet grovbolle med ost jo smager godt (ost ville være den ting, jeg nok ville savne mest, hvis jeg gik helt vegansk), så er det ikke den sundeste og rareste måde at forberede sig til en god dag.

Nej, der skal lidt mere mæthed, velsmag, gode ingredienser og sunde fibre til, hvis man skal holde sig kørende i en travl hverdag.

Så nu vil jeg tilbage på sporet. Tilbage til chiagrød, acaibowls og den gode køleskabsgrød. Måske en lækker vaffel med masser af bær og fibre i weekenden. Det er vel snart efterår, og så kan sådan en vaffel med det hele altid lige rette op på humøret igen.

Her i går fandt jeg en del müslirester i bunden af vores køkkenskab, som jeg tænkte, jeg ville have udryddet, så nye, spændende varianter kan få plads (jeg vil også vildt gerne i gang med at eksperimentere med min egen bircher müsli), så de mange poser med lækker müsli blev samlet til søndagens morgenmad for hele familien.

Og mit lille eksperiment blev godt, mættende og en rigtig rar smagsoplevelse.

Alt kan jo nærmest lade sig gøre med sådan en køleskabsgrød!

Vil du med ind i efteråret med en mere mættende kold grød, som passer sig selv i køleskabet over nat, og som får udryddet de sørgelige rester i køkkenet, så er den enkle opskrift nedenfor.

müsligrød mysligrød køleskabsgrød urbannotes.dk

Opskrift: Müsligrød

Du skal bruge:
– Din yndlingsmüsli
– Plantemælk (jeg brugte cashewmælk denne gang)
– Topping: Frugt, nødder, måske müsli, gryn, bær eller noget helt andet
– Evt. et lille pift mørk sirup

Sådan gør du:
Tag en lufttæt beholder (jeg bruger altid gammeldags syltetøjsglas med låg. Det er så dejligt nemt) og hæld müsli i. Vær obs på, at lidt müsli nemt bliver til meget, når det står i køleskab sammen med væsken.

Hæld over med godt med mælk, sæt låget på, og stil din køleskabsgrød i køleskabet natten over.

Morgenen efter har du en blød grød, som er lige til at hælde i en skål og pynte med frugt, bær, nødder eller noget helt fjerde.

Jeg har altid hakkede mandler eller andre nemme nødder på lager, men man kan også blot hakke nogen selv. Det er næsten lige så nemt. Men nødder og frø giver god bid i grøden.

Nyd med en god kop kaffe.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan vi lige tale om: Prinser, prinsesser og manden i mit liv