Vi overlevede faktisk Samaria kløften!

[ Opskrift ] Verdens nemmeste pebernødder

juledyr_pebernoedder_urbannotes-dk
Lillemanden og jeg har en hyggelig julebagetradition. Vi bager altid pebernødder efter Dr. Oetkers nemme opskrift, der står bag på posen til deres pebernødde-krydderi.

Faktisk er opskriften så nem, at Lillemanden næsten kan lave dem selv – ja, hvis han altså kunne læse.

Jeg gengiver nedenfor opskriften, hvis du skulle være fristet til at bage de nemmeste pebernødder på denne jord. For de er (næsten) nemmere, end hvis man skal gå ud og købe de færdiglavede i butikken.

Opskrift på Dr. Oetkers nemme pebernødder:
220 g hvedemel
1 brev Dr. Oetker Pebernød-krydderi
125 g sukker
125 g blødt smør
1 æg

Sådan gør du:
Bland mel, Dr. Oetker Pebernød-krydderi og sukker. Rør smør og til sidst æg i.

Del dejen op, rul den ud i pølser, og skær den ud i små bider, som kan formes efter behag.

Vil du lave pebernøddedejen til dyr, kan du hælde dejen ud på bordet med mel og sørge for, at dejen er godt mættet med mel. Sørg også for mel på bordet, når du ruller dejen ud med en kagerulle.

Bag kagerne gyldne ved 200 grader ved traditionel varme eller 180 grader ved varmluft  i 8-10 minutter.

pebernoedder_nem-opskrift_bag-med-boern

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi overlevede faktisk Samaria kløften!