[ Opskrift ] Verdens nemmeste smoothie bowl

[ Sponsoreret indhold – indeholder reklamelink ]

Mens vejret har stået på kulde, regn og blæst her i lille Danmark, har jeg faktisk helt glemt, hvor nemt og lækkert det er at spise smoothie bowl til morgenmad.

Mit nylige besøg ved pre-lanceringen af Gló i Magasin mindede mig dog om, hvor godt det faktisk også smager!

Søndagens morgenmad for Lillemanden og jeg (manden sov længe og missede alle løjerne) stod derfor på en frisk og lækker hjemmelavet smoothie bowl – men en ekstra nem en af slagsen, fordi jeg som regel altid først når at få handlet ind til ugen søndag eftermiddag, så det handlede om at bruge det, vi havde i fryser, køleskab og køkkenskabe.

Jeg pyntede Lillemandens med friske bær og lidt müsli, mens min egen også fik frisk kokos, hakkede mandler og goji-bær på toppen. Det er den slags, mit mundvand begynder at løbe af, mens Lillemanden foretrækker lidt mere overskuelig topping (og i øvrigt stadig, at ingredienser ikke er alt for blandet på hans tallerken).

Smoothie bowl smager af sol, sommer og feel-good. Så det kan varmt anbefales at give sig i kast med over sommeren. Desuden er sådan en skål fyldt med antioxidanter og andre gode sager, som gør godt helt ned i storetåen!

smoothie-bowl-acai-bowl-morgenmad-urbannotes-dk-opskrift

Opskrift på nem smoothie bowl
(cirka 2 portioner)

Du skal bruge:
– En god blender med høje omdrejninger
– Et par store håndfulde frosne jordbær
– En håndfuld blåbær
– To små bananer
– To tsk Acai pulver (jeg bruger denne, som er både billig og økologisk)

Hæld det hele i en blender med god omdrejning, og blend til massen er helt flydende.

Pynt med bananer, blåbær, jordbær, gojibær, frisk kokos, solsikkekerner, hakkede mandler, müsli, gryn eller det, der lige er din favorit den dag.

Server med det samme, da en smoothie bowl skal være kold og ikke alt for flydende.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forskellen på BB cream, CC cream og DD cream og lidt om, hvordan du vælger de bedste bogstaver til din hud