Kan du ringe et-et-to?

Otte tips til at forlænge livet på din makeup

Er du typen, der står og dypper din mascara femten gange, mens du perfektionerer vipperne? Så er det måske nu, du skal læse med.

Makeup er en dyr fornøjelse. Og alle, der har stået foran hylderne i Matas for at fylde bare lidt op i makeupbeholdningen ved, at det at få fyldt godt op med nye makeupprodukter kan være lidt af en udskrivning.

Der er dog faktisk visse ting, som er gode at have in mente allerede fra, at man åbner sin nye mascara, forundation eller blush. På den måde kan livet på de dyre makeupprodukter meget nemt forlænges væsentligt – og der kan være en del penge at spare.

forlaeng-livet-paa-din-makeup-urbannotes-dk

1) Rengør dine makeuppensler
Det kan ikke siges nok gange. En ugentlig rengøring gør ikke kun underværker ift. at undgå bakterier på huden. Det forlænger også livet på øjenskygger, blushes og pudderfoundations, fordi mængden af bakterier i produkterne holdes nede.

2) Dyp din mascara færrest muligt gange
Er du typen, der står og dypper din mascara konstant, når du lægger makeup? Så forkorter du sandsynligvis livet på din mascara væsentligt. En mascara er nemlig så snedigt indrettet, at den skraber det meste af mascaraen af, når du hiver børsten op. Resterne sætter sig oppe under toppen af beholderen, og der bliver den siddende. Det vil sige, at jo mere du dypper, des mere mascara sidder der og gemmer sig under lukningen. Og den mascara går spildt.

3) Varm din mascara op
Apropos mascara, så oplever man med jævne mellemrum, at sådan en tørrer ud før tid. Men holder man mascaraen under varmt vand i to til tre minutter (husk at lukke låget tæt til inden), kan man faktisk ofte løsne evt. mascara, der sidder og gemmer sig på siderne, og mascaraen kan leve nogle uger mere.

4) Opbevar makeup køligt
Har du din makeup stående på badeværelseshylden over radiatoren, som brager afsted? Så er det måske nu, den skal flyttes. Varme temperaturer forkorter levetiden på makeup – specielt cremeøjenskygger og øjenblyanter kan decideret smelte lidt og blive harske, når de får det for varmt.

5) Brænd din læbestift i begge ender
Knækker yndlingslæbestiften? Med en lighter kan du forsigtigt brænde læbestiften i begge ender og på den måde samle den igen, så den er så god som ny.

6) Lav din egen neglelak
I øjenskyggepaletter er der altid minimum en farve, som man ikke rigtigt får lagt på øjenlågene. Istedet for at smide paletten ud med en eller flere farver, som er helt ubrugte, kan farven nemt skrabes af og blandes med en klar neglelak. Prøv dig frem. Det kan blive et ret fedt resultat, og mulighederne for farver er uendelige.

7) Luk lågene ordenligt – altid
Det er fristende i farten bare at smide makeuppen i skuffen uden låg eller med låg, der blot er let skruet på. Det skal jo bruges igen i morgen. Men hvis produkter står åbent, forkortes deres liv faktisk betragteligt. Skru låget godt på din lipgloss – hver gang!

8) Opbevar makeuppen ordenligt
Det er nemt bare at kaste pudderen i skuffen eller tasken. Men det kan også gøre, at den slås løs eller knækker helt. Skab orden i skuffen, og læg tingene forsigtigt ned – også når du har makeup med i tasken.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan du ringe et-et-to?