Parabener er ikke det værste, vi har

Vi ved vist alle sammen godt, at for meget parfume er noget, vi skal undgå.

Vi kender alle til folk, der er allergiske over for parfume i produkter, og vi har desuden alle lært, at når noget er parabenefrit, så er det godt.

Derfor hapser vi også uden omtanke produktet med teksten “uden parabener” og “fri for parfume” ned fra hylden, og vi tænker ikke over, at når produktet nu ikke indeholder parabener, hvad er der så puttet i for at præservere produktet. For bare vi undgår parabener, er alt jo godt!

Men er det den fulde sandhed?

Tidligere på ugen var jeg så heldig at være en del af AllergyCertifieds AllergyAward.

Prisuddelingen løb af stablen for aller første gang, og som optakt til uddelingen af selve prisen var fire internationale eksperter, der til daglig beskæftiger sig med allergi og de stoffer, som kan fremkalde allergi, inviteret til at fortælle om deres seneste viden og cases, når det handler om allergi.

Deres viden var ganske overraskende! Og den var også ganske omfattende!

Derfor får du også nogle af hovedpointerne i en forhåbentligt letfordøjelig form, så du i det mindste kan have det med i overvejelserne, næste gang du står foran hylden med hudpleje og makeup.

– Ikke alle parabener er dårlige. Alternativet til parabener kan eksempelvis være MI eller MIT (methylisothiazolinon), som findes i bl.a. makeup, babyservietter, opvaskemiddel, maling etc. MI er stærkt allergifremkaldende, og inden for de senere år er der sket en kraftig stigning i forekomsten af hudallergi over for netop MI. Alternativet til parabener er således ikke nødvendigvis bedre end parabenerne.

– MI er specielt problematisk i den type hudpleje og makeup, som skal blive på kroppen (dvs. cremer, makeup, læbepomader etc.), hvorimod de er knap så problematiske i hudpleje og makeup, som vi påfører og dernæst vasker af igen (eksempelvis sæbe, ansigtsvask ).

– MI er pt IKKE kategoriseret som en allergene, så det er op til den enkelte at sortere produkter med MI fra, hvis man vil undgå et potentielt værre konserveringsmiddel end visse parabener.

– Et andet stof, der kan anvendes i stedet for parabener, er alkohol. Det bruges ofte i økologiske hudplejeprodukter. Alkohol kan dog irritere huden.

– Allergi hænger ikke nødvendigvis sammen med det enkelte stof, som bruges i hudplejeproduktet. Det hænger faktisk ofte også sammen med såkaldte urenheder i et stof – dvs. det, som man ikke ser på emballagen, men som alligevel er en del af hudplejeproduktet, fordi det er en af byggestenene til dette.

– Nogle stoffer vil ikke give allergisk reaktion ved brug indenfor eller i ikke-direkte sollys, men de kan gøre det, når de påvirkes af stærkt lys. Det er bl.a. set ved visse solcremer.

– Undgå HEMA i forbindelse med neglelak/gellack/shellack. Det er et stærkt allergifremkaldende stof.

– Mange er allergiske overfor nikkel, og i Danmark er det ikke tilladt at sælge smykker med nikkel. Dog kan nikkel stadig findes i billige smykker fra udlandet (beware of eBay), og der er derudover fundet nikkel i bl.a. rigtig mange af de e-cigaretter, som sælges herhjemme.

– Krom er et andet stærkt allergifremkaldende stof, som bl.a. bliver brugt i læder. Bruger du altså sko uden strømper, skal du være obs på, hvis du slår ud. Det kan være krom i læderet, der giver en allergisk reaktion.

– Latex-fri gummihandsker er meget populære til rengøring og i forbindelse med visse typer arbejde. Det anti-bakterielle stof, som handskerne indholder, kan dog indeholde andre problematiske tilsætningsstoffer, som kan være allergifremkaldende.

– Formaldehyd er kendt som noget, vi skal undgå, når det gælder neglelak. Men faktisk findes der også formaldehyd i andet end neglelak.

– Der er flere allergisager end nogensinde i forbindelse med brugen af solcreme på børn. Og det ganske enkelt, fordi vi bruger langt mere solcreme, end vi nogensinde tidligere har gjort, på vores børn. Læs emballagen, når du køber solcreme til poderne, og kig efter allergicertificeringer.

– Fødevareallergi kan begynde med en hudallergi. Der er mange eksempler på, at hudplejeprodukter, der eksempelvis indeholder hvede (HWP = Hydrolysed Wheat Proteins), giver både hud- og fødevareallergi.

– Når vi påfører et produkt til huden, tilsætter vi samtidig ofte 80 % vand, fordi mange produkter indeholder store mængder vand. Men når vandet fordamper, udsætter vi huden for større mængder af de andre stoffer, produktet indeholder, og dermed de potentielle allergener i mere ren form. Når 80 % vand fordamper, bliver 5 % af et andet stof hurtigt til 25 %.

– Parabener findes naturligt i rigtig meget mad – bl.a. i visse bær.

– Når et produkt måles ift. indhold af diverse stoffer, går man ud fra en normal brug af produktet. Ovendreven brug af eksempelvis sæbe eller andet frarådes altid, fordi det kan give tør hud – og dermed irriteret hud! Så slap af med sæben, cremen, lipbalm etc. Alt med måde, ikk’ 😉

Husk desuden på, at vi i Danmark er så heldigt stillede, at vi kan træffe et sikrere valg, når vi køber skønhedsprodukter.

For det første er vi langt fremme ift. til rigtig mange ting, og for det andet er der visse grænser for, hvad producenterne må putte i vores produkter. Men det helt bevidste valg kræver alligevel, at vi vender cremekrukken om og bruger tid på at sætte os ind i indholdsstoffer.

Men det, der er sandheden om allergi i dag, er ikke nødvendigvis sandheden i morgen, og det gør det svært at navigere i som forbruger.

Indtil videre er fire brands i hele verden i øvrigt blever AllergyCertified, hvilket betyder, at indholdsstofferne i disse produkter (for nu) er 100 pct. fri for potentielt allergifremkaldende stoffer:

Hvem løb egentlig med AllergyAward priserne, spørger du måske?

Jamen det gjorde …

– Bedste børnevenlige produkt: Nopa Nordic med produktet Sensitive by Nopa Baby & Kids Bad

– Bedste hudvenlige produkt til institutioner og professionelle: Derma Kids Sol Spray SPF30 (den får virkelig også en personlig anbefaling herfra!)

– Bedste hudvenlige produkt valgt af forbrugerne: Derma sololie SPF 30