Paradis på jord: Gili Trawangan #1

Lige nu kan man godt være en anelse misundelig på alle dem, som rejser væk på vinterferie.

Dog minder jeg mig selv om, at det jo blot er lidt over en måned siden, jeg selv sad i paradis på den anden side af jorden.

Faktisk kan jeg stadig mærke den utroligt varme sand og den meget brændende sol, som vi havde over julen på Gili Trawangan. Og det skal nok bære mig igennem, indtil foråret når Danmark.

De, som følger med på Instagram, husker sikkert også de smukke billeder fra øen. Og Gili Trawangan er faktisk præcis så speciel og paradisisk, som det så ud på billederne … Hvis altså man overlever turen derud!

At besøge Gili Trawangan er nemlig på ingen måde, som at tage båden ud til Frihedsgudinden eller til Samsø.

Faktisk kan det være lidt af en udfordring overhovedet at komme af sted – og en omend endnu større udfordring at sidde på den relativt korte bådtur derud.

Gili: Ikke helt uden udfordringer
Vi havde bestilt hotel på Gili Trawangan hjemmefra. Altså havde vi en bagkant, da vi var i Ubud og ville blot bestille bådturen fra Bali til Gili øerne, mens vi var i Ubud.

Heldigvis var der en agent på vores hotel, som kunne sælge os billetterne. Endda til en billigere pris end annonceret, hvilket vi har en smule skeptiske overfor, idet han i første omgang ville have hele beløbet i kontanter.

Vi endte dog med alligevel at bestille turen derud gennem ham. Vi fik oven i købet overtalt ham til at sælge os dem gennem hotellet under påskud af, at vi ikke havde så mange kontanter, og at vi derfor var nødt til at køre det relativt store beløb over VISA på hotellet. Det gik han med til, og alle var glade: Vi havde fået bus- og bådturen billigere, og han havde solgt nogle billetter til Gili, som han åbenbart ellers var brændt inde med.

Da vi sidder i receptionen tidligt næste morgen med pakkede kufferten og søvn i øjenkrogen, får vi dog et opkald …

Det er agenten, der fortæller, at vores båd til Gili øerne er aflyst. Vinden er ganske enkelt for voldsom til, at båden kan sejle!

Eftersom det var helt vindstille i Ubud, havde vi svært ved at tro på det. Men der var ikke så meget at gøre, og vi måtte købe os til endnu en overnatning på hotellet i Ubud og misse vores første betalte nat på Gili Trawangan. Øv!

Efterfølgende fandt vi ud af, at vinden ved kysten til tider kan være ganske voldsom, og at båden til Gili øerne faktisk ganske ofte bliver aflyst, idet bådene ikke kan lægge til på øerne, når vinden er for stærk.

Morgenen efter går alt dog efter planen, og vi kommer afsted med en lille bil, der tilsyneladende ikke kun skal have os men også tre andre med. Med bagage var bilen altså rigtigt godt fyldt op, og en hård opbremsning havde nok betydet, at vi alle sammen fik tunge kufferter skudt i nakken. Men det skete heldigvis ikke.

Vi når til Padangbai, hvor bådene til Gili øerne sejler fra, og hvor der er kaoslignende tilstande og utroligt mange lokale, der vil sælge os alt fra chips og øl til morgenmad. Desuden var det tilsyneladende heller ikke frivilligt, om man selv ville tage sig af sin bagage. Nej, den blev nappet ud af hænderne på en, så de lokale kunne tjene nogle håndører. Heldigt, at vi stadig havde nogle få sedler tilbage i pungen.

Bådturen til Gili Trawangan
Endelig sidder vi dog på båden til Gili øerne! Det er en mellemstor båd (en såkaldt fast boat), og alt er godt … Indtil vi kommer ud fra Balis beskyttende kyst, og det ellers begynder at vippe så voldsomt, at hele båden sidder og dingler med den ene fyldte brækpose efter den anden!

Jeg, der ellers aldrig bliver hverken søsyg eller køresyg, sad delvist med en trang til at knuge mit barn, som kastede op i stride strømme, delvist med lysten til at springe ud over rælingen, så jeg ikke længere skulle være på denne utroligt ubehagelige tur, og lidt med mundvandet løbende sammen i munden som lige før en ordentlig overgivelse i en pose!

Der skal meget til for, at jeg bliver utryg, og jeg har prøvet lidt af hvert på vores rejser rundt i verden, men jeg har aldrig været så ubehageligt til mode, som jeg var på den lille båd, der sejlede mod bølgerne, mens bådens besætning drak den ene Bintang øl fra køleboksen efter den anden, mens de løbende delte brækposer ud til højre og venstre.

Vores bådtur i helvede varede rundt regnet halvanden time. Efter halvanden times sejllads landede vi dog ved Lombok, hvor vi satte passagerer af. Dernæst sejlede båden til Gili Air og Gili Meno for til sidst at ramme stranden på Gili Trawangan.

Til trods for, at Gili Trawangan er den største af de tre Gili øer, er der ikke hverken havn, mole eller noget som helst andet. Så skibe skal trækkes op på stranden, så passagerer kan hoppe af via en lille stige.

På det tidspunkt var jeg dog mere end parat til bare at springe direkte ned i vandet med sko, bukser og taske for at slippe væk fra båden så hurtigt, som jeg overhovedet kunne! Og jeg svor højlydt, at jeg ALDRIG skulle sidde på den båd igen, og at jeg bare skulle op på hotellet og bestille flybilletter fra Lombok til Bali til os alle tre i en hulens fart!

Endelig satte vi dog fødderne i sandet på Gili Trawangan.

På grund af ubehag, tørst og helt knugede muskler, gik der dog lige nogle timer, inden vi kunne trække vejret roligt igen og lade skuldrene dale, så vi rent faktisk kunne nyde det fantastisk forunderlige og meget særlige sted, som vi var landet …

To be continued …
Som du måske kan fornemme, så bliver fortællingen om vores rejse til Gili Trawangan en del længere end de fleste andre rejseindlæg. Derfor har jeg også valgt at dele det op i et par bidder, så det ikke bliver verdens længste indlæg. Dog kan jeg godt love, at du, hvis du overvejer at rejse ud og opleve Gili Trawangan og har mod på at læse et par indlæg mere om Gili øerne, vil være en del bedre klædt på til turen, end vi var …