Paradis på jord: Gili Trawangan #2

Tænk engang, at det allerede mere eller mindre er et halvt år siden, vi kom hjem fra Bali. Tiden flyver, når man har utroligt travlt!

Med det danske juli-vejr indtil videre kunne man dog godt drømme sig til Bali endnu engang. Og måske endda også Gili øerne, som jeg stadig ofte sidder og sukker over billederne fra på min telefon.

Det bringer mig til fortsættelsen på fortællingen om vores rejse til Gili Trawangan.

Det er efterhånden lidt tid siden, jeg skrev det første indlæg om Gili T. Men så kom der en hel masse andet imellem og en blogflytning, og så fløj tiden ganske enkelt.

Men jeg fortsætter, hvor jeg slap.

Efter den utroligt ubehagelige sejltur ud til Gili øerne var vi klar til at gå på jagt efter vores hotel. Vi tænkte: Hvor svært kan det være. Øen er utroligt lille!

Men vi vandrede et godt stykke vej med vores kufferter på slæb efter at have taget en kort smoothiepause på en af de lokale caféer på Trawangans hovedgade, fordi vi var både rystede og dehydrerede ovenpå den turbulente bådtur.

På et tidspunkt kunne vi ikke gå længere. Vi var simpelthen nået til stranden i den anden ende af øen.

Da vi spurgte om vej til hotellet, anede ingen, hvor det var. Men en venlig sjæl mente, vi måske skulle dreje ind ad en af stierne til midten af øen. For der var vist også et par hoteller.

Selvom Gili Trawangan er ganske lille bitte, endte vi med at vandre rundt med vores kufferter mellem et væld af små gæsthuse, afbrændt affald, høns, de lokales små træhytter, geder og meget andet godt, inden vi langt om længe (og ekstra svedige) nåede til vores hotel: D Wahana Resort (se det her).

Nu var vi endelig klar til det vilde øliv med udendørs badeværelse (der var simpelthen ikke andet, og de første par dage var det enormt angstprovokerende!), masser af sand mellem tæerne, palmer overalt, havdyr, landdyr, kryb, eksotiske drinks og meget mere.

De første par dage på Gili Trawangan var desværre ret overskyede. Vi VAR kommet midt i regnsæsonen, så vi kunne forvente regn. Men faktisk kom der ikke meget vand fra oven førend sent på aftenen og om natten de fleste dage. Der var bare utroligt overskyet og diset.

Vi var dog alligevel meget betagede af udsigten, da vi nåede ned på stranden den første dag. De små autentiske balinesiske både lå overalt på stranden og i vandet, og alt i alt var det så super eksotisk, som det næsten kan blive.

Det blev til korte gåture, frokoster på hovedgaden (uhm tunsteaks af tun, der lige var hevet op fra havet …) og en masse leg i vandkanten på stranden de første par dage. Vi var ganske enkelt drænede for energi (måske bådturen, der stadig spøgte), og vi kom derfor ikke på de store opdagelsesture på øen. Til gengæld slappede vi af, spiste og slappede lidt mere af. Sådan er ølivet, og det er rart!

På hotellet spurgte de flere gange, om vi ikke skulle låne cykler, så vi kunne komme rundt på øen. Vi kunne låne to cykler til os voksne gratis, og så kunne vi lige smide et håndklæde på bagagebæreren på den ene, så Lillemanden også kunne komme med.

Først afviste vi blankt idéen som værende både utroligt farlig og helt skør, når nu man nemt kunne gå rundt.

Men til sidst lod vi os overtale over en morgenmadspandekage med ananas og banan (meget typisk på Bali og omegn), og en af de unge mænd fra hotellet, som ikke talte et ord engelsk, gjorde to vakkelvorne cykler (og et badehåndklæde) klar til os, så vi kunne udforske øen fra en cykel.

Heldigvis er der jo ingen biler på Gili T, og alle andre er enten på cykel, til fods eller sidder på en lille hestevogn, så risikoen for de helt store trafikuheld var minimal, omend vejene er både hullede, smattede og ujævne på hele øen.

Derfor handles det også om at komme op på cyklen, inden mørket faldt på, for cykellygter er ikke en del udstyret i cykelparken på Gili T, skulle jeg hilse at sige.

Efterfølgende priste vi os lykkelige for, at vi, trods stædighed, havde taget imod hotelpersonalets råd ift. at låne cykler.

De gjorde ø-livet så utroligt meget nemmere og viste os en helt ny side af Gili Trawangan. En sjovere, finere og mere rolig side end den turistede på og omkring hovedgaden.

Fortsættelse følger …
Som du måske kan fornemme, så bliver fortællingen om vores rejse til Gili Trawangan en del længere end de fleste andre rejseindlæg her på bloggen. Derfor har jeg også valgt at dele den op i nogle bidder, hvoraf det første indlæg om Gili Trawangan findes her, og det næste nok skal komme snarest. Dog håber jeg, at disse mere dybdegående indlæg kan gøre, at du, som måske rejser til Gili T inden for den nærmeste fremtid, er en del bedre klædt på til at besøge øen, end vi var.