Hele Danmarks historie i børnehøjde

Perfekt opfrisker til det kedelige vinterhår

[ Sponsoreret indhold ]

Når kalenderen siger sommer, har de fleste af os rigtig dejligt spil og liv i håret. Måske lidt lyse striber eller spidser pga. solens stråler, måske spiller sommersolen lidt ekstra i lokkerne. Måske er vi bare en tand lækrere om sommeren …

I de mørke måneder derimod har hårfarven ofte en tendens til at blive kedeligere og mere kedelig-grå i tonerne, og der skal en del Instagram- og Snapchatfiltre til, at det ser bare tilnærmelsesvist interessant ud.

Jeg har generelt aldrig været bange for at få farvet mit hår i alskens farver. Og som hårmodel gennem cirka 10 år har jeg da også lagt hår til min del striber, helfarvninger og toninger i alle regnbuens farver.

Og der er absolut ingen tvivl om, at mit hår ser så meget pænere ud med en god farvning eller toning.

Men de seneste år har der alligevel været langt mellem hårfarverne, fordi tiden ofte ikke er til at sidde i en frisørstol i et par timer ekstra, og fordi det bl.a. er utroligt irriterende, når sådan en hårfarve begynder at vokse ud.

Her forleden var jeg dog inviteret til at prøve en ret særlig hårfarve, som hverken er en permanent hårfarve eller en toning. Det er i stedet en såkaldt “glossing”. En farvning, som iblandes en kur, og som skal sidde i håret i få minutter for derefter at lægge et filter på håret, så det nærmest ser ud som et rigtig velvalgt Instagramfilter.

Illumina Glossing giver liv til håret og sørger for et helt særligt spil. Det ser dog samtidigt meget naturligt ud og tager udgangspunkt i ens normale hårfarve.

wella-glosing-ilumina-urbannotes-dk

Derudover vaskes farven ud over cirka 30 dage (eller 30 hårvaske), så der er ingen fare for grimme udgroninger. Farven vaskes simpelthen gradvist ud uden eftervirkninger.

Glossing er dermed ret oplagt, hvis man ikke er til helfarve, eller hvis man fx farver håret første gang og bare er lidt nysgerrig på, hvad en let toning af håret kan gøre for en.

Jeg prøvede Wella Illumina Glossing hos en frisør, der hedder Saco, og vi blev enige om at gøre min naturlige tone blot en anelse mørkere og med et let rosa skær.

Effekten blev et let mørkere, mere glansfuldt og langt mere sundt udseende hår med et touch af rosa, som man kunne ane, når det rette lys faldt på det. Virkeligt pænt og lækkert!

Farven er sidenhen blevet mindre mørk (der er gået et par uger), og den er samtidigt blevet en tand mere kølig, fordi jeg holder farven vedlige hver morgen med (naturligvis) shampoo og balsam til farvet hår samt Wella Color Fresh i en kølig, let grålig nuance. Det giver et mere koldt skær på den let mørkere bund, og det fungerer rigtig godt og holder det sunde look vedlige.

Wella Color Fresh bruges bare i badet. Først vaskes håret med farveshampoo, så sidder Color Fresh i det våde hår i fem minutter (mens jeg barberer ben …). Dernæst skylles Color Fresh ud igen, og jeg bruger balsam.

Det er altså utroligt nemt at vedligeholde farven, og håret ser helt sikkert langt mere sundt ud.

Hele glossing-processen tog kun rundt regnet en halv times tid, hvilket jeg er stor fan af i en travl hverdag. Og håret kommer virkeligt til at se meget sundere og friskere ud – helt uden at håret lider last undervejs.

wella-haarshampoo-til-farvet-haar-glossing-urbannotes-dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hele Danmarks historie i børnehøjde