Pit stop i Dubrovnik og hej hej Kroatien

Man kan vist næsten ikke besøge Kroatien uden også at lægge vejen forbi Dubrovnik.

Dubrovnik må nemlig nok betegnes som Kroatiens mest kendte by, og det var da også Dubrovnik, som alle pegede på, når vi inden afgang spurgte til, hvad man egentlig skulle opleve i Kroatien.

På vores vej fra Makarska og mod Montenegro var det da også oplagt at tage et pit stop i Dubrovnik – omend et hurtigt og kort et af slagsen, idet vi havde en aftale i Becici i Montenegro blot timer senere.

Kroatiens berømte by, Dubrovnik, tog dog imod os i al sin pragt og med blå himmel og den middelalderlig stemning, som hele byen oser af, og som også har placeret netop Dubrovnik solidt på UNESCOs Verdensarvsliste.

Inden vi dog kunne kaste os i grams med det, der befandt sig på indersiden af Dubrovniks middelalderlige ringmur, måtte vi overgive os til en glubende sult, som blev stillet med en rigtig udmærket pizza i skyggen og med den mest fantastiske havudsigt, som Dubrovnik har at byde på.

Med glade ganer kunne vi efterfølgende begive os ud i det, der nok er Kroatiens største turistattraktion: Dubrovniks gamle by.

Inden ankomsten til Dubrovnik havde vi godt nok haft flere gamle byer på programmet på vores tur gennem Kroatien, men Dubrovnik må siges at være større og vildere end nogle af de andre. Den er også mere velbevaret og “poleret”, fordi den tager imod utrolige mængder turister hvert år.

Den kalkstensbelagte hovedgade vrimlede da også allerede med turister, der var på jagt efter et historiens vingesus samt de smukke udsigter, som man kan være så heldig at nyde i og omkring Dubrovniks gamle by.

Eftersom vores program var tætpakket, nåede vi ikke en tur rundt på ringmuren, men det siges, at det bestemt er en af de ting, som man skal opleve, hvis man besøger Dubrovnik.

I stedet nød vi solen, som bagte ned mellem de gamle bevarede bygninger, og de vilde historier, som gemte sig mellem mikset af store gader og smalle passager.

Heldigvis tog havnen og en brise imod os, da vi nåede ud på den anden side af byen.

Inden vi forlod Dubrovnik, måtte vi indkassere en lokal parkeringsbøde, fordi vi ikke kunne betale med kort i parkeringsautomaten og damen i kiosken, der var ret dårlig til engelsk, tilsyneladende havde solgt os en parkeringsbillet til en zone i den anden ende af byen. Så hvis man skal parkere i Dubrovnik, er det nok en rigtig god ide at have lidt lokale mønter på sig (eller tale flydende kroatisk), så man ikke slutter sin ellers fine dag af med sådan en grim overraskelse.

Vores farvel til Dubrovnik var også vores farvel til Kroatien. Vores lejebil skulle nemlig (efter at have taget os på en omvej ad den hel gale vej …) føre os et hurtigt smut gennem Bosnien og videre til smukke smukke Montenegro.

Jeg var inviteret på presserejse til Kroatien og Montenegro af Apollo samt turistrådene i Kroatien og Montenegro.