Når Lillemanden selv vælger vinteruniform

Plantebaseret kost skal jo starte et sted

Hver gang jeg skriver bare en smule om min tilgang til kost, afføder det også en række spørgsmål fra jer, der læser med.

Da jeg for nyligt skrev dette indlæg, fik jeg igen en lille regn af mails fra folk, som er nysgerrige, fordi de egentligt også gerne selv vil i gang med at leve mere plantebaseret.

De færreste kan dog forestille sig at være fuldt vegetarer. Og det er da også okay, for det er der jo heller ikke nogen, der siger, at man skal.

Da jeg selv “sprang ud” som pescetar, talte jeg kort tid efter med en veganer om plantebaseret kost. Og jeg måtte undskylde mig med, at jeg jo bare var pescetar. Hendes respons var: “Jamen vi skal jo alle starte et sted.” Og det havde hun sådan set ret i.

Jeg er stadig pescetar (altså vegetar, der spiser fisk). Men jeg forsøger så vidt muligt at holde mig fra fisken og have flere og flere dage, hvor jeg kun spiser plantebaseret.

I starten, da jeg havde besluttet mig for at droppe kødet, byggede jeg stadig mange af vores måltider op omkring fisken, fordi jeg altid har været vant til at starte ved køledisken med kød, når jeg skulle bygge maden på tallerkenen op. Jeg vidste ikke andre måder at gøre det på og kunne ikke se mig ud af at starte et andet sted.

Nu har jeg efterhånden lært, at jeg sagtens kan tage udgangspunkt i noget andet (fx bønner eller kartofler – altså noget, der mætter), når jeg skal planlægge et måltid. Og det kommer der faktisk en lang række spændende retter ud af.

tærte kost sundhed vegetar vegetarisk urbannotes.dk blog

// Noget af det, jeg stadig spiser i ny og næ, er æg og ost. Det er ting, jeg virkeligt godt kan lide, og som jeg endnu ikke har fundet gode erstatninger for (omend jeg er nysgerrig efter at prøve veganske æg, eller hvad vi nu skal kalde dem … Hvis de fungerer i tærte, som er en favoritret, så er de købt!)

Det er altså vigtigt ikke at kaste projektet på gaden på forhånd, fordi man tænker, man ikke kan finde ud af det. For det skal nok komme, og Rom blev ikke bygget på en dag.

For mig var det rigtige at starte med at gøre, som jeg plejede (bare med fisk istedet for ko eller kylling), og så er jeg ellers efterhånden blevet bedre til at være kreativ med det, som jeg kan spise. Og det går sgu meget godt, hvis jeg selv skal sige det!

“Men må jeg så aldrig spise kød igen?,” tænker du måske. Og det er der jo ingen, der siger, at man ikke må. Det står heldigvis en frit for, hvordan man lever sit liv (inden for lovens rammer – helst).

Dog kan jeg afsløre, at jeg faktisk startede med at lægge kødet på hylden som et eksperiment, der blot skulle have varet en måneds tid.

Nu har det stået på i snart halvandet år, og jeg har slet ikke længere lyst til at spise kød, fordi jeg efterhånden er blevet mere og mere bevidst om, hvor skidt animalske produkter er for kroppen og for sundheden. Derfor føler jeg bestemt heller ikke, at jeg nøjes.

Tværtimod væmmes jeg efterhånden lidt ved kød og animalske produkter, så jeg tvivler på, at mit eget lille eksperiment nogensinde slutter.

Hvis du selv vil igang, så husk på: “… at vi skal jo alle starte et sted!” Og det kan eksempelvis være med blot en kødfri mandag eller onsdag.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

   

2 kommentarer

  • Kristine

    Din historie lyder præcis ligesom min egen. Jeg stoppede også med at spise kød som et eksperiment og i starten var jeg sådan en “fest-kød-spiser”, så altså – jeg spiste kød, hvis det blev serveret ude, men ikke hjemme.
    Jeg spiser stadig lidt fisk indimellem, men jeg tror faktisk, at det meste af min kost efterhånden er vegansk.

    Det er ved at være 5 år siden, at jeg stoppede med at spise kød og jeg tror ikke, at jeg hopper på kød-vognen igen lige foreløbig. Jeg har heller ikke lyst til at spise kød, men jeg væmmes ikke ved det. Min mand spiser kød i weeekenderne og jeg laver gerne kød til ham. Jeg gider bare ikke selv spise det 😊

    Tak for et godt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Tusind tak! Og tak, fordi du deler din historie 🙂

      Det er altid inspirerende at høre, hvad andre gør.

      Jeg tror virkelig, der sidder mange derude, som gerne vil i gang, og der er mange måder at gøre det på. Det lyder også rigtigt fint at starte med “bare” at spise kød, når man er ude.

      Heldigvis er begge mine drenge gået med til, at vi ikke spiser kød ved fælles måltider. Så jeg slipper for at lave to forskellige slags mad – pfew! Og så kan de lave kødretter, når de er alene hjemme – hvis de har lyst. Dog ender det ofte med risengrød, som jeg heller ikke gider at spise 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når Lillemanden selv vælger vinteruniform