[ Opskrift ] Grov gode vafler uden æg

Seks mod tørre hænder og neglebånd

toerre-negle-og-neglebaand_urbannotes-dk

Det kolde vejr hiver og flår alt, hvad der hedder fugt ud af hænderne. Jeg sidder konstant og fedter hænderne ind i creme, og både neglene og neglerødderne har også akut brug for pleje – gerne både morgen og aften.

En håndcreme i tasken, på skrivebordet, natbordet og på badeværelset er et must, hvis man ikke skal døje med røde knoer og grå hænder i det vejr, som det vi holder os i Danmark i øjeblikket.

Men ud over håndcreme, er der også en række andre gode produkter, som hænder, negle og neglebånd har rigtig godt af, hvis man skal undgå, at det er det kedelige og tørre look, man stikker folk i et håndtryk.

Hos mig gør tørre hænder, negle og neglebånd i øvrigt kun ondt værre, fordi jeg ikke kan lade være med at pille. Og så har jeg først grimme, flossede neglebånd og kummerlige negle. Så det er bare om at være på forkant!

toerre-negle-hudpleje-toerre-neglebaand

Negleolie til velplejede negle
Neglene består af en masse helt tynde lag, som bliver holdt sammen af fedtlag.

Når vores negle dog bliver tørre, mister de disse naturlige lag af fedt, og neglene bliver porøse og begynder at flosse i lagene.

I værste tilfælde kan man hive hele neglelag af i flager, og så er det, neglene først bliver grimme.

En negleolie kan virke forebyggende, men kan også reparere, når neglene udsættes meget for kulde, som de gør nu.

Fordelen ved at bruge negleolie er i øvrigt, at neglen bliver sundere, hvilket gør, at neglelak ligger pænere og holder længere.

Jeg har ikke selv nogen negleoliepræferencer, men bruger bl.a. La Manicure Nutri-Oil fra L’Oréal Paris, som nemt pensles på neglen.

Muddermaske giver næring
De fleste af os kender vist muddermasken til ansigtet. Men neglene har faktisk også rigtig godt af en nærende maske i ny og næ – og gerne så ofte, som man orker.

En muddermaske plejer neglen, genopretter neglens fugtbalance og renser den.

Det gør neglen stærkere, mere velplejet, og så sørger det i øvrigt for, at neglen er bedre forberedt til at holde godt og grundigt på neglelakken.

Jeg bruger jævnligt Depend Cosmetics Mud Mask, som man bare smasker på neglene, lader tørre og vasker af igen med vand.

Creme til bløde neglebånd
Er det mest neglebåndene, der lider i kulden, er en neglebåndscreme garant for, at neglebåndene igen bliver bløde, fine og rare – og at de ikke hænger fast i sweateren, når du hiver den over hovedet!

En creme til neglebåndene er super nem lige at smøre omkring neglen på vejen ud af døren om morgenen og/eller om aftenen, når man er på vej i seng.

Cremen nærer og fugter og sørger for, at der ikke er flere irriterende og stive neglebånd tilbage.

Jeg bruger bl.a. Cuticle Cream fra Oriflame The One, som også er super nem lige at have med på farten.

Ikke flere flossede negle
Hvis uheldet er ude, og neglene er blevet så tørre af frost (og evt. overforbrug af neglelak og neglelakfjerner!!), kan det faktisk fikses ret nemt, hvis man lige har et go-to-produkt ved hånden, som fluks går ind og reparerer og tilfører fugt i rigelige mængder.

Min oplevelse er, at flossede og tørre negle kan blive fine igen på få dage, hvis man altså husker at bruge de rette produkter og gerne ofte og i rigelige mængder.

Mit go-to-produkt i den sammenhæng er Depend Cosmetics Stop Splitting, som kan “kurere” flossede negle på få dage.

Man kan aldrig få for meget håndcreme
Til sidst: Det kan godt være, at jeg er lettere afhængig af håndcreme hele året rundt. Men jeg kan da slet ikke eksistere uden i den kolde tid!

Minimum et lag om morgenen og et lag, inden jeg hopper under dynen. Så er hænderne dejligt bløde og velplejede døgnet rundt.

Jeg har en håndcreme på skrivebordet, to i tasken, en på natbordet, fem på badeværelset og en ved sofabordet, så der altid er en håndcreme inden for rækkevidde, når behovet opstår (og man ikke gider at lette sig fra sofaen …). Bl.a. er jeg ret glad for Davines Anti Aging Hand Creme, der desuden vinder stort på designet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[ Opskrift ] Grov gode vafler uden æg