Skønhedsprodukter og billige marketingtricks: Dermatologisk testet

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg om skønhedsprodukter og tests på dyr, så er der utroligt mange misforståelser derude, når det gælder skønhedsgenren.

Der er dem, som visse producenter i branchen selv planter, og så er der dem, som opstår, fordi vi som forbrugere selv vælger at lægge noget i ting, som betyder noget andet – ganske enkelt, fordi det er nemt at misforstå.

Begrebet “dermatologisk testet” hører primært til i den sidste kategori. Jeg har dog også hørt det brugt i en sammenhæng, hvor en, der rådgav om skønhedsprodukter mente, at hvis bare et produkt var dermatologisk testet, så kunne multiallergikeren sagtens bruge det … Lad mig sige med det samme, at sådan hænger det ikke sammen!

Det er i det hele taget en ret udbredt misforståelse, at produkter, der er dermatologisk testet, har noget at gøre med, om produktet kan være allergifremkaldende.

Det kan vi ikke som sådan give branchen skylden for, men faktisk primært os selv, fordi vi lader os blænde af “tomme” udtryk, som det, indtil videre, er helt lovligt at påklistre fx cremer.

At udtrykket dermatologisk testet naturligvis kan give forkerte associationer er en helt anden sag.

Men hvad betyder dermatologisk testet så egentligt?

Et forsøg på en definition på begrebet “dermatologisk testet”:

Når du møder et produkt, som er markeret med “dermatologisk testet” med små eller større bogstaver, så betyder det egentligt bare, at produktet er testet på mennesker, mens en dermatolog har ført tilsyn.

Det kan være så få som 30 mennesker. Men der findes ikke nogen regler for, hvordan en dermatologisk test skal udføres for, at man må bruge anprisningen. 

Der kan derfor også være meget stor forskel på, hvor meget det enkelte produkt er testet, og der kan være meget stor forskel på værdien af anprisningen fra producent til producent.

Hvordan, der er testet, for hvad og med hvilket resultat, kan vi som forbrugere nemlig ikke vide.

At en producent har lov til at mærke deres produkt med ordene dermatologisk testet, betyder altså ikke, at denne producent eller dette produkt er hverken mere eller mindre allergifremkaldende eller “rent” end konkurrentens.

Så vidt jeg har hørt, har bl.a. Nordisk Ministerråd faktisk haft begrebet “dermatologisk testet” oppe at vende ift., at det muligvis er et vildledende begreb, som det kan diskuteres, om skal gøres forbudt. Men indtil det evt. sker, lever formuleringen altså stadig i bedste velgående derude.

Produkterne på billedet er i øvrigt fuldstændigt vilkårligt valg og har derfor ikke noget med indlægget at gøre.