Det betaler sig at være standhaftig

SwimFin test: Som en haj i vand

[ Indeholder reklame – produkter modtaget til test ]

Lige siden jeg kan huske, har Lillemanden haft et brændende ønske om at lære at svømme.

Vi har siddet klar ved computerne for at melde ham til svømmetræning i den lokale svømmehal mere end en gang (men den slags går åbenbart som varmt morgenbrød tidlig søndag nat her i Københavns-området), og vi har øvet og øvet og øvet i svømmehallen og på ferier – uden resultat.

Drengen har ikke lært at svømme – hverken med vores hjælp eller på egen hånd.

Og det er jo egentligt underligt. Han er nemlig samtidigt en vandhund uden lige, der kan være i poolen eller i havet, til hans hænder og fødder nærmest går i opløsning, og til hans tænder klaprer så meget, at gebisset næsten falder ud.

At lære at svømme uden badevinger eller andre aggregater til hjælp er dog ikke lykkedes. Måske fordi han er lidt af en forsigtig dreng, der ikke bare (i bogstaveligste forstand) springer ud på dybt vand og bare gør det.

swimfin test haj svømmefinne

I Montenegro havde vi dog svoret, at vi skulle bade hver evig eneste dag, og at han i den forbindelse simpelthen skulle tage de første svømmetag. Jeg gik derfor på jagt efter en SwimFin, som jeg flere steder har hørt rigtigt meget godt om.

Jeg tænkte, at nu hvor vi har prøvet både den ene og den anden type badevinger og diverse andre metoder, så kunne SwimFin, som er udviklet af en svømmelærer til ganske enkelt at lære børn at svømme, måske være vejen til succes.

Vi pakkede den forholdsvist store (omend slet ikke så stor som først frygtet) finne med de to elastikstropper ned i feriebagagen og lod badevingerne blive hjemme i skuffen. Nu måtte den briste eller bære!

Allerede på førstedagen kunne vi se, at bevægelserne i vandet var meget mere frie end med de irriterende badevinger, der godt nok holder ens hoved over vand, men som også ofte kommer i vejen for leg og bevægelser.

Han lå mere lige i vandet og ikke med benene ned mod bunden, og han kunne (hvilket han elsker) få hovedet under vand med sin dykkermaske, så han kunne gå på opdagelse under vandet i poolen.

I starten havde vi naturligvis et ekstra øje på ham for at være sikre på, at SwinFin svømmefinnen nu også kunne holde ham oppe.

Det var dog intet problem, selvom han med sine 23 kg er i den øvre del af vægtskalaen, der ligger på mellem 15 og 30 kg.

Han blev altså meget hurtigt rigtigt gode venner med haj-svømmefinnen, som oven i købet gav rigtigt meget positiv opmærksomhed fra både børn og voksne ved poolen og på stranden, som alle syntes, den var mægtigt sjov.

På stranden havde han bare svømmefinnen på ryggen, mens han legede i vandkanten, og den var slet ikke til besvær, fordi den jo sidder på ryggen, og han kunne frit gå frem og tilbage i bølgerne uden, at nogen skulle være bekymrede.

Hajsvømmefinne swimfin urbannotes.dk test

Desuden fik han (endelig) et stort ønske opfyldt: En snorkeltur på dybt vand med far, snorkel, maske og svømmefinne. Det kunne han pludseligt uden problemer, fordi SwinFin naturligvis holdte ham oppe, og fordi intet kom i vejen for, at han kunne ligge og boble med hovedet under vand, mens han nød dyrelivet i Adriaterhavet.

Men var det så også denne gang, han lærte at svømme?

Nogle dage inde i ferien fik han meget hurtigt tag på at svømme med hovedet under vandet og helt uden SwimFin på (men naturligvis med en forælder ved sin side).

Det var dog først på sidstedagen, at han endte med at svømme helt rigtigt og med hovedet over vandet i nogen tid og med en håndfuld svømmetag.

Så ja, han har faktisk endelig knækket svømmekoden, og nu skal vi bare bruge resten af sommeren på at øve og øve.

Svømmefinnen kommer måske også med på tur et par gange mere, så han stadig kan lege frit i vandet – uden forældre, der klistrer ved hans side.

SwimFin haj-svømmefinnen forhandles bl.a. her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det betaler sig at være standhaftig