Fordelen ved mineral foundation + to nye fra Nilens Jord

Tre gode spisesteder på Kreta

[ Sponsoreret indhold ]

Charter er måske ikke nødvendigvis det, man forbinder allermest med sådan rigtig god mad. Men der er langt mellem grisefesterne på Kreta, og fiskefileter med pommes frites skal man faktisk også kigge længe efter.

I hvert fald er der rigtig mange alternativer til den typiske “charter-mad” eller det, man forbandt med “charter-køkkenet” i gamle dage, hvor alle charterturister tilsyneladende ville spise dårlig pizza og burgere og i øvrigt drikke masser af kulørte drinks med billig alkohol. Hvis bare det var billigt, røg det ned.

Jeg vil dog vove at påstå, at jeg ikke fik et eneste dårligt måltid i løbet af vores otte dage på Kreta i september.

For det første havde vi rigtig god all inclusive på hotellerne, hvor vi boede. Og vi kunne i princippet have fået stillet vores sult efter en varieret menu aften efter aften i hotelrestauranterne alene. Men damerne ville jo også ud og vifte stiletterne, så vi fik naturligvis også besøgt et par gode restauranter på Kreta undervejs på turen.

restaurant-kreta-platanias-urbannotes-dk

Symposium i Platanias
Symposium er et must-visit, når man er i Platanias! Og det uanset, om man har all inclusive eller ej.

Restauranten havde vi fået anbefalet af adskillige mennesker, inden vi tog af sted til Kreta, og den skuffede bestemt heller ikke.

Menuen på Symposium var for det første alsidig. Der var alt inden for græske retter til yderst rimelige priser, bøffer, lækre forretter og et vinkort med alt for mellemklasse vine til de helt dyre flasker.

Derudover var betjeningen helt i top. På et tidspunkt tabte vi en gaffel på gulvet, og der gik ikke meget mere en to sekunder, inden der stod en tjener med en ren gaffel til os. Vi kom faktisk helt i tvivl om, om det var hans jobfunktion at holde øje med turister, der smed med bestikket …

Selvom det er et sted i den posh ende af skalaen, var priserne virkelig rimelige (vi kunne i det hele taget ikke genkende historierne om, at Grækenland er blevet en dyr destination), og tjenerne var høflige, servicemindede og smilende.

Symposium har oven i købet en dansk hjemmeside (like it or not), hvor man kan tjekke menuen ud.

sushi-kreta-platanias-urbannotes-dk

Mirai Sushi bar i Platanias
Indrømmet! Sushi er nok ikke det oplagte valg af menu, når man er i Grækenland, hvor man kan sætte tænderne i de vildeste græske salater, spandevis af tzatziki og skøn moussaka. Men vi fik pludselig sushi craving, og da vi spurgte en lokal taxachauffør, om der var en god sushirestaurant, anbefalede han den nye Mirai Sushi Bar på hovedgaden i Platanias.

Mirai er en moderne sushi bar med et stort udvalg af sushi. Det er en lidt anderledes type sushi, end man møder på de fleste danske sushisteder, men det smager godt, indeholder gode råvarer, og så er priserne yderst rimelige.

Hvis man smider et like efter Mirai på Facebook, får man i øvrigt fri WiFi på restauranten.

streat-food-kreta-chania-urbannotes-dk

Streat Foodbar i Chania
Streat Foodbar i Chania ligner sådan set bare en helt almindelig kedelig café udefra. Men når man træder ind ad dørene, holder øjet ikke op med at vandre rundt på de mange detaljer i caféen, indtil man går ud igen!

Streat må næsten være Kretas hippeste café. Menuen er moderne og indeholder alt fra miniburgere, til juices og god kaffe over pizza, sandwiches og omeletter.

På Streat skal man tilsyneladende være en ung, pæn, græsk fyr for at få et job. Burgere serveres på store træk-spækbrædre, og juice serveres i store marmeladeglas med sugerør.

Alt er meget gennemført, moderne og lækkert. Og når man først sidder på en blød stol på Streat, har man lyst til at prøve hele menukortet.

Skal du med andre ord til Kreta, Platanias og Chania, så er det i hvert fald tre gode restauranter, som kan anbefales med fuld skrue på stjernerne herfra!

Jeg var inviteret til Kreta af Apollo.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fordelen ved mineral foundation + to nye fra Nilens Jord