Beauty hack til bedre beskyttelse mod solens stråler

Tre mascaraer, der ikke smelter i varmen

[ Indeholder reklame ]

Less is more, når det kommer til sommer-makeup. Særligt, når det er så varmt, som det har været de seneste uger. For det første orker man næsten ikke at tage makeup på om morgenen. For det andet hænger makeuppen meget hurtigt nede på hagen lige så snart, man træder ud af hoveddøren.

Men jeg er altså typen, der ikke kan finde ud af at gå helt uden makeup. Jeg bruger en smule foundation i pudderform, påfører lidt blush og highligter på kinderne, bruger en ganske let øjenskygge i en lys farve, og så påfører jeg mascara. Helt let og frisk og (næsten) uden risiko for, at noget hænger i varmen.

Når jeg skriver næsten, så handler det naturligvis om mascara om sommeren. For hvis du har haft din sædvanlige mascara på vipperne en af de virkeligt varme dage, vil du måske også have oplevet, at mascara simpelthen kan smelte!

Og det gør sådan en mascara ofte på ufineste vis og med et pandalook som resultat, hvor mascaraen sidder i snaskede pletter både over og under øjet og danner et look, der mest af alt vækker minder om dengang, hvor man gik i byen til kl. 8 om morgenen og vågnede op ved siden af toilettet …

tubing mascara urbannotes.dk eyeko black magic eyeko yoga sensai volusing mascara lactoclear elizabeth arden avéne

Selvom man ikke skal på stranden eller har mulighed for at hoppe i en pool i sommerheden, så giver det altså alligevel rigtig god mening at bruge en vandfast mascara om sommeren på de dage, hvor det er særligt varmt.

En vandfast mascara holder nemligt til sved og varme på en måde, som en almindelig mascara ikke gør.

Husk for guds skyld blot at købe en makeupfjerner, der kan fjerne vandfast makeup, så du ikke ødelægger vipperne, når den vandfaste mascara skal fjernes igen.

Ulempen ved vandfast mascara er dog netop, at det kan være hårdt ved vipperne, når mascaraen skal af. Desuden kan det være svært at skabe nok volumen med en vandfast mascara.

Derfor er jeg også ret vild med de såkaldte “tubing mascara”.

En tubing mascara (eller tube mascara) er anderledes på den måde, at de lægger sig som et lag omkring vipperne. Mens en normal mascara lægger pigment på vipperne for at gøre vipperne mørkere og længere, så lægger en tubing mascara polymer omkring vipperne, så de er pakket ind.

Polymer-indpakningen gør, at mascaraen holder til tårer, regn, sved og et dyp i poolen. Til gengæld kan de fleste fjernes meget nemt med vand, der er 38 grader eller derover.

Risikoen for at ende med mascara over og under øjet er altså næsten ikke-eksisterende med en tubing mascara – med mindre du bader i 38 grader varmt vand og gnider dig i øjnene (vil jeg tro – tesen er ikke testet …)

Men hvordan spotter man så en tubing mascara? Der vil sjældent stå på pakken, at der er tale om en tubing mascara. Men her er et par anbefalinger til nogle af de bedste tubing mascara, jeg har haft mellem hænderne + en enkelt vandfast, som man rent faktisk kan skabe volumen med, og som er særligt designet til at modstå sved.

tubing mascara urbannotes.dk eyeko black magic eyeko yoga sensai volusing mascara lactoclear elizabeth arden avéne

// Gode mascaraer, der ikke smelter i sommervarmen er et must i disse dage (desuden på foto: Ganni toilettaske, LACTOClear håndcreme, Hay tandbørste, Elizabeth Arden FourEver Glow, Avéne Refreshing Eye Contour Care.)

Eyeko Black Magic Mascara
Jeg har talt om Eyeko Black Magic et par gange før, fordi jeg ikke kender mange andre mascaraer, der giver så meget volumen og fylde til vipperne som denne. Men den er altså også en såkaldt tubing mascara, der ikke giver op blot, fordi man sveder.

Den smarte tube, som mascaraen kommer i, gør desuden, at den kan tømmes helt, fordi man kan trykke mascara ud af den.

Eyeko Black Magic Mascara kan købes her.

Sensai Lash Volumiser 38°C Mascara
Sensai har arbejdet med tubing før nogen andre makeup-brands, og deres 38°-koncept har været inspiration for mange andre. Men ikke nok med, at 38ºC Volumising Mascara giver volumen, den plejer også og tørrer ekstra hurtigt. Brug den gerne i flere lag for ekstra volumen.

Som navnet antyder, kan Sensai Lash Volumiser 38°C nemt fjernes med vand ved 38°.

Køb Sensai Lash Volumiser 38°C Mascara her.

Eyeko Yoga Waterproof Mascara
Eyeko Yoga er, selvom den kommer i en zero-waste tube, ikke en tubing mascara. Men den er til gengæld designet til at modstå fx sved. Samtidigt er den 100 pct. vandfast og, ikke mindst, vegansk. Dens noget særlige børste gør det nemt at fange og forlænge selv de korte vipper, og det er faktisk muligt at skabe volumen med denne vandfaste mascara, hvilket ikke er en selvfølge.

Brug den på de dage, hvor du skal svede, i vandet og måske endda til hot yoga.

Eyeko Yoga Waterproof Mascara købes her.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beauty hack til bedre beskyttelse mod solens stråler