Kampen mod dyreforsøg bliver international

Tre rare hverdagsprodukter med solfilter

[ Sponsoreret indhold – nogle af produkterne er modtaget til test ]

artistry pudderdaaserne.dk bioderma

Det er ikke længere et spørgsmål OM, vi skal beskytte os mod solens stråler. Men meget mere et spørgsmål om, HVORDAN vi skal beskytte vores hud mod alle de ting (udover livsvigtig D-vitamin), som huden udsættes for fra solen, der bl.a. kan føre tidlig aldring af huden, pigmentpletter og hudcancer med sig.

Men du kender sikkert også det der med, at det er helt fint at smøre godt med solcreme på kroppen, mens det er knap så fint at fedte kinder og pande ind i et hvidt lag snasket solcreme, som man næsten ikke kan smøre ud, og som gør, at huden føles helt lukket inde midt i sommervarmen.

Heldigvis er det sådan, at man efterhånden kan gå i en lille bue udenom de klassiske solcremer og så i stedet se sig om blandt en lang række hudplejeprodukter, som godt nok indeholder solfilter, men som også har en række andre gode egenskaber, som man i forvejen vil finde i den daglige hudplejerutine – nu bare også tilført en god portion solfilter.

Fx er jeg typen, der ganske enkelt ofte glemmer at komme en ansigtssolcreme på, inden jeg står med concealer og mineral foundation på kinderne.

Jeg er også typen, der regelmæssigt bruger en god primer under min makeup. Og, når jeg skal ud, sniger jeg mig også ofte til at bruge et produkt, som giver en smule glød til det kedelige gamle ansigt.

Og der findes faktisk et utal af lækre produkter derude, der kombinerer gode og fine solfiltre og en god mængde SPF, med alt det, som vi også bruger i en almindelig hverdag.

Det handler altså blot om lige at se nærmere på de forskellige produkter og så kigge lidt særligt godt efter den dagcreme, face mist eller primer, som indeholder gode egenskaber, og som derudover indeholder SPF.

Når du står midt i morgenrutinen med din nyindkøbte face mist eller primer med SPF, så husk blot på, at der gælder det samme med en dagcreme med SPF eller en foundation med SPF som med en almindelig solcreme eller ansigtssolcreme: Der skal ligge en mængde på størrelse med en mandel i din håndflade til ansigtet alene for, at du kan stole på den SPF, der står på produktet. Slækker du på mængden, vil du også sænke SPF betragteligt!

Når det er sagt, så har jeg samlet tre gode hverdagsprodukter, som du helt sikkert vil blive glad for at investere i denne sommer, hvis du er lidt led og ked af den almindelige solcreme på hylden og gerne vil kombinere gode egenskaber og god SPF med nemme morgenrutiner.

Bioderma – Hydrabio Eau de Soin Moisturising Anti-UV Mist
Mine morgener starter altid med et dejligt bad, en bodylotion og en dejligt kølende face mist i ansigtet.

Faktisk vil jeg næsten vove at påstå, at jeg er lidt afhængig af at bruge face mist. Det fugter så dejligt på de gamle kinder!

Samtidigt er jeg typen, der godt kan finde på at glemme at tage solcreme på, når jeg først har brugt min mist, serum og dagcreme.

Og på grund af den kombination er jeg faldet pladask for Biodermas nye Moisturising Anti-UV Mist med SPF 30.

Moisturising Anti-UV Mist kombinerer nemlig de opfriskende og kølende egenskaber (prøv at stille den i køleskabet til en varm sommerdag – aaah!) med UVA- og UVB-filtre.

Desuden fugter sprayen huden, og som ekstra stor bonus, så kan Bioderma Moisturising Anti-UV Mist bruges ovenpå makeup helt uden at noget løber, smatter eller klistrer, fordi produktet forstøves fint ud over huden.

Biodermas Anti-UV Mist er altså oplagt at have med i tasken til de dage, hvor man pludseligt ender ude i solen og finder ud af, at det er en del timer siden, man sidst har fedtet huden ind i et solprodukt!

Bioderma Hydrabio Eau de Soin SPF 30 Moisturising Anti-UV Mist forhandles bl.a. på apoteket.

Pudderdåserne.dk – Alt i en beskyttelse
Når de rare pudderdåse-damer siger noget, så lytter vi. Og når de lancerer et nyt produkt, så kigger vi lige en ekstra gang.

Dette forår har Pudderdåserne lanceret et ret perfekt, super brugbart og utroligt rart produkt, som kombinerer solbeskyttelse (SPF 40) med egenskaberne fra en let dagcreme med farve og en primer.

Alt i en beskyttelse fra Pudderdåserne.dk indeholder desuden hyaluronsyre, som vi gerne vil tilføre masser af med alderen, fordi vores naturlige beholdning af hyaluronsyre fiser stille og roligt af for hver gang, vi vender et kalenderblad, samt vitamin C, som hjælper til at bekæmpe fotoaldring i huden og stimulerer celledelingen i huden.

Og grunden til, at Pudderdåse-damerne har kaldt deres nye solprodukt/dagcreme/primer/lille vidunder for Alt i en beskyttelse? Jamen det er, at cremen har en bredspektret beskyttelse, der ikke bare beskytter mod solens UVB- og UVA-stråler.

Cremen beskytter også mod de såkaldte IR-stråler (infrarøde stråler), som der tales så utroligt meget om i solcremeindustrien lige nu, og som er stråler, der nedbryder huden og får den til at se ældre ud hurtigere. Suk!

Bortset fra det, så er Pudderdåsernes Alt i en beskyttelse faktisk også utroligt rar at bruge. Den ligger let og luftigt på huden, fungerer som en mild primer, giver let farve og fugter i løbet af dagen.

Jeg har selv brugt den ovenpå min anden daglige dagcreme som et ekstra beskyttende og fugtende lag og i stedet for en anden primer. Så det kan man også.

Pudderdåserne.dk Alt i en beskyttelse forhandles bl.a. hos GOSH Copenhagen.

Artistry – Ideal Radiance Illuminating CC Cream SPF50
Der findes en del foundations, BB Creams, CC Creams og andre makeupprodukter, som er beregnet til at blive brugt i hele ansigtet, og som også indeholder SPF.

Grunden til, at jeg alligevel vil fremhæve Artistry Ideal Radiance Illuminating CC Cream fremfor så mange andre er, at den, udover at have alle egenskaberne som en CC Cream (Color Correting Cream) pr definition har, også giver glød til sommerhuden.

Det vil altså sige, at Ideal Radiance Illuminating CC Cream giver den sommerglød, som vi efterspørger fra solens stråler men helt uden, at vi behøver at udsætte huden for alt det, som solens stråler fører med sig.

Med Ideal Radiance Illuminating CC Cream får huden en helt særlig glans, og desuden minimeres synligheden af bl.a. fine linjer og pigmentpletter.

Ideal Radiance Illuminating CC Cream fra Artistry indeholder desuden SPF 50, så de små skønhedsfejl, som den så fint dækker, forhåbentligt ikke bliver flere pga solens stråler. Derudover ligger Artistrys bud på en CC Cream så let på huden, at man faktisk ikke mærker den.

Artistry Radiance Illuminating CC Cream SPF 50 forhandles hos Amway.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kampen mod dyreforsøg bliver international