Ude godt, hjemme bedst

[ Sponsoreret indhold ]

Flyet fra Kreta landede natten til søndag i Københavns Lufthavn. Men ovenpå sådan en tur skal jeg også altid lige lande rent mentalt. Efter nogle dage er jeg dog nede på jorden igen, inde i dagligdagens rytme og oppe på hesten atter engang.

Det er altid lidt hårdt at komme hjem fra en rejse. Jeg savner det, at der er nogen, der laver mad til mig. Nogen, der fjerner mine våde håndklæder og folder mit nattøj som en svane. Solen og varmen (også derfor jeg i mange år ikke har dyrket skiferie) og det ikke at have en eneste bekymring i livet – udover, om man nu også har plads til endnu en iskaffe i maven.

Det er dog en smule anderledes at rejse i en hel uge uden familien. Det er jo ens base, man efterlader. Dem, som man deler alt med.

Det er omvendt hverken første eller sidste gang, jeg gør rejser af sted alene. Der er nemlig også noget særligt ved at have nye, skønne mennesker omkring sig i længere tid. Få talt om alt fra A til Z og endelig rent faktisk have tid til at lære andre mennesker at kende.

Derudover har man en helt anden ro på, når man som forælder er væk fra barnet i nogen tid.

Jeg har naturligvis savnet ham maksimalt, men han gider jo ikke at ligge på en solstol en hel dag og læse det nye Vogue. Det gider jeg til gengæld, og det har jeg haft mulighed for, fordi jeg har været på farten med andre, som også godt gider den slags – og som i øvrigt har været glimrende at diskutere de nye efterårstendenser med.

Det har været skønt, det har givet mig ekstra lyst og overskud til at kramme igennem efter, at jeg er kommet hjem, og det har desuden fyldt mig op med varme og kærlighed til familien. For gu har jeg da savnet dem – virkelig meget! Det er måske også derfor, jeg har brugt en halv formue på gaver til begge mændene i både Platanias og i lufthavnen på Kreta, og det er faktisk også derfor, jeg så vidt mulig ikke har været i kontakt med dem fra Kreta i de dage, jeg var væk.

Kort sagt, så er det fantastisk at rejse væk uden familien! Det er sundt og dejligt at savne, og det har været intet mindre end uvurderligt at være savnet.

Søndag morgen, inden jeg overhovedet nåede til at tænke på at slå øjnene op, blev jeg da også allerede overdænget med al den kærlighed, kys og krammere, som jeg ikke har fået i en hel uge – og mere til. De havde nemlig også savnet mig!

Jeg var inviteret til Kreta af Apollo.

 

Naturligvis skal man have gaver med hjem til barnet, som altid glæder mig mindst lige så meget til at se, hvad mor har købt, som til at se sin mor igen …