Undskyld, bemærkede du, at du var ved at blive kørt ned af en bus?

Her til morgen ringede vækkeuret ikke. Eller det vil sige, at jeg havde glemt at slå vækkeuret til, da jeg gik i seng i går, og eftersom jeg er den, som hver eneste dag vækker resten af familien, så vi kan komme ud ad døren til hhv. skole og jobs senest kl. 7.45, så kom vi altså ikke op til tiden.

Faktisk nåede klokken at blive 7.30, inden vi alle tre for ud ad sengen. Jeg skyndte mig at få Lillemanden i tøjet og strikket en morgenmad sammen til ham, og så løb han ellers med sin far ud ad døren.

Det samme gjorde jeg en halv times tid senere.

Normalt cykler jeg mod indre by så tidligt, at jeg ikke ender i den værste morgentrafik. Den er nemlig både kaotisk og for meget, og mit morgenhumør og tiden er ikke til at cykle bag det ene drivhus på hjul (aka. Christiania cykler og deslige) efter det anden.

Men i dag endte jeg midt i morgenmylderet og med fuld fart gennem byen. Jeg kørte, selvfølgelig, bag en Christiania cykel, der var i færd med at overhale en anden Christiania cykel-lignende tingest, så jeg trak udenom og skyndte mig videre mod midtbyen.

Da jeg nåede til et kryds cirka 300 meter senere og stille og roligt bremsede op, mærkede jeg et blidt prik på min skulder, mens cyklen endnu var i rolig fart. Jeg hørte også et “undskyld” og tænkte, at det var endnu en overhalingsstrategi blandt cyklister uden ringklokke (her gælder nemlig både pift, fløjt, smask og tilråb i den københavnske cykeltrafik …)

Da min cykel og jeg dog holdt helt stille for rødt trillede en ung mand op siden af mig og sagde igen “undskyld”. Han forsatte med et: “Undskyld, men bemærkede du, at du var ved at blive kørt ned af en bus i din overhaling derhenne?” Lidt paf over den meget blide og venlige henvendelse valgte jeg at være ærlig og svarede derfor med et: “Øh, nej!”

Godt nok havde jeg bemærket et dyt bag mig på et tidspunkt. Men jeg havde ikke registreret, at det dyt tilsyneladende var henvendt til mig og kom fra en bus, der var på vej ind til kantstenen.

Manden fortsatte: “Ja, og så vælger sådan nogen som os også at køre uden cykelhjelm. Vi lever livet farligt. Nå men god dag!” Hvorefter han cyklede videre, og det samme gjorde jeg.

Behøver jeg at nævne, at jeg cyklede mere roligt resten af turen, og at jeg kraftigt overvejer at gøre alvor af den investering i en Hövding cykelhjelm, som jeg har haft i tankerne i et par år efterhånden?

I første omgang har jeg dog brugt dagen på at sætte lidt ekstra pris på livet. Jeg trak desuden min cykel halvdelen af vejen hjem her til eftermiddag, og jeg gav Lillemanden et ekstra kys på kinden her til aften. Desuden har jeg sørget for, at vækkeuret er sat til allerede nu.

Forhåbentligt vågner jeg desuden lidt klogere op i morgen.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.