Forældre, der holder ferie uden barn

Vejen til en pæn og jævn kulør

[ Reklame – indeholder produkter, der er modtaget til test samt reklamelinks ]

Lige om snart kan jeg langt om længe sætte auto-reply på mailen og drage afsted på årets sommerferie.

Det bliver lidt af en forløsning oven på en del hektiske måneder, og jeg er mere end klar og har været det længe efterhånden!

En ting, der først er blevet nogenlunde klar til ferien for nyligt, er min hud.

Det hele har været lidt forsømt i løbet af de seneste måneder, fordi der har været vigtigere ting at tage sig til end at sørge for blød sommerhud.

I weekenden fik hele kroppen dog den helt store tur, så den nu er klar til solen og til at blive vist frem.

Om sommeren, hvor ben og arme vises noget mere frem, må huden nemlig gerne se fejlfri og frisk ud, og særligt kuløren (ægte eller snydt frem af selvbruner) skal simpelthen være pæn og jævn.

Det er heldigvis ret nemt at opnå, hvis man lige sørger for, at kanvaset (huden) får en jævn overflade, og de døde hudceller skrubbes væk.

Og det er ret simpelt …

gør huden klar til kulør

1) Skrub huden klar til solens stråler
Har du oplevet, at din kulør bliver en smule beskidt at se på og ikke får den glød, som du gerne vil have? Så har du nok glemt at polere huden klar til solen eller din selvbruner.

Men det er heldigvis ret nemt at gøre noget ved!

Invester i en god bodyscrub, og giv hele kroppen en omgang fra top til tå inden badet. Lad være med at ase og mase. Lad bare din bodyscrub gøre arbejdet for dig, mens du let eksfolierer huden med blide cirkelbevægelser.

Hvis du allerede har lidt kulør fra enten solen eller en selvbruner, vil du nok opleve, at du polerer noget af denne væk. Men til gengæld bliver den kulør, du får ovenpå, så meget pænere, jævnere og med mere glød.

I øvrigt kan det også anbefales at bruge en vaskeklud, vaskesvamp eller lignende på hele kroppen året rundt. Så får du eksfolieret huden, hver gang du er i bad, og du holder antallet af døde hudceller nede. Samtidigt holder du blodcirkulationen i gang.

Savner du en god bodyscrub, så er jeg ret forfalden til Exuviance Bionic Body Polishing Masque, som er en effektiv peeling til hele kroppen. Masser den ud på hele kroppen med lidt vand, og lad den sidde på huden i et par minutter. Den gør underværker.

Exuviance Bionic Body Polishing Masque forhandles bl.a. her eller hos din lokale Exuviance-forhandler.

2) Glem ikke ansigtet
Nu hvor du har eksfolieret og peelet huden på ben, arme, skuldre, ryg og det hele er fint, så glem ikke også ansigtet.

Døde hudceller samler sig nemlig også i ansigtet, hvor det kan føles særligt presserende at komme af med de døde hudceller, fordi det vil styrke huden fornyelsesproces (øh ja tak!), og fordi det hjælper andre hudplejeprodukter (såsom din dyre creme og serum) med at trænge dybere ind i huden.

Når man fjerner døde hudceller, vil huden altså føles blødere, mere fugtet og jævn og have en friskere glød.

Som bonus vil du sikkert også få pænere porer, færre urenheder og færre indgroede hår …

MEN … Huden i ansigtet er væsentligt anderledes end den på kroppen, så brug aldrig din bodyscrub i ansigtet.

Find istedet en mildere en af slagsen og scrub løs et par gange om ugen (også gerne i vinterhalvåret – du læste jo selv, at der er mange fordele ved det!)

Jeg synes selv, det er lidt en jungle at finde en god ansigtsscrub, men jeg er fx ret vild med Nilens Jord Face Scrub, som har en meget fin konsistens, men som stadig er super effektiv. Derudover er Nilens Jords produkter noget af det “reneste”, du kan komme i nærheden af, hvis du har sart hud, der har tendens til at reagere på visse indholdsstoffer i hudpleje.

Nilens Jord Face Scrub forhandles bl.a. her.

3) Og så er det tid til fugt!
En ting er at fjerne de døde hudceller. Men en sund og pæn hud er også en fugtet hud.

Din hud vil takke dig året rundt og særligt om sommeren og vinteren, hvor den er særligt udsat, hvis du giver den lidt kærlighed i form at fugt.

Om sommeren, hvor du viser huden frem, vil den også se 100 pct. pænere, jævnere og sundere ud, hvis du tilfører godt med fugt.

Brug en body lotion eller body oil lige efter badet, hvor huden er særligt modtagelig mod fugt.

Er du på udkig efter en god og rar body lotion, som fugter rigtigt godt, og som samtidigt er utroligt billig, så tag evt. et kig på Natura Siberica Snow Tsarina Repairing Body Cream, som bl.a. forhandles her.

Er du mere til kropsolie, så kan jeg afsløre, at Nilens Jord netop har lanceret en skøn ny en af slagsen, som er nem at pumpe ud i hånden, og som virker opstrammede og fugter helt ind til knoglen. Nilens Jord Body Oil forhandles bl.a. her.

 

Tre simple steps, og huden er klar til solen eller din selvbruner. Jeg mangler personligt bare at gøre fødderne klar til sandaler nu. Men det er et helt kapitel for sig selv … 😉

Er du i øvrigt på vej på ferie og i tvivl om, hvor meget sol din hud kan tåle, så tjek evt. indlægget ud her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forældre, der holder ferie uden barn