Julecocktail til dine gæster - når kun det bedste er godt nok

10 budgetvenlige nytårsaccessories, der kan pifte ethvert outfit op

Generelt set er jeg stor fan af at mikse dyrt og billigt i garderoben. Særligt mere klassiske ting køber jeg lidt dyrere og i bedre kvalitet, så de holder år efter år. Og så mikser jeg med nogle lidt vildere, billigere ting for på den måde at have nogle lidt sjovere ting at lege med sammen med det mere sikre.

Mange gange kan klassiske ting, som man har haft i skabet længe, få nyt liv, hvis blot man tilsætter et par nye småting, der kan pifte dem op, og sådan kan man sikre sig, at de klassiske ting holder lidt længere og konstant får nyt liv.

Det gælder bl.a. også festtøj, som godt kan være lidt svært at genbruge, hvis man skal være sammen med de samme mennesker igen-igen, og man helst ikke vil ligne en gentagelse fra sidste fest.

Nytår og julens fester er gode eksempler på festligheder, hvor man måske har købt noget, som er utroligt passende til lejligheden, men som dem, man skal feste med, eventuelt også har set nogle gange før.

Og hvad gør man så for ikke at komme i en gammel traver af en kjole eller et lækkert jakkesæt, som er set flere gange tidligere? Man pifter det hele op med festlige accessories, som kan stjæle lidt af opmærksomheden fra tøjet eller understrege nye detaljer i de ting, som man har haft på tidligere.

De små detaljer er prikken over I’et i et lækkert outfit til både hverdag og fest og kan vise sig at være en helt god investering, hvis man sørger for at samle en række fine, finurlige og detaljerige lækkerier, som man kan mikse og matche til forskellige outfits.

Jeg har været på jagt efter en række af de særligt fine accessories, der kan genopfriske ethvert outfit, og som kan gøre det til et budget, som tager hensyn til, at der jo trods alt er december, hvor en god del af budgettet bliver brændt af på gaver og alskens anden julehygge.

Hvis du i øvrigt bestiller nu, er du sikker på, at de fine, sjove og glimtende sager når frem inden jul.

// Klik på billedtekst for at komme direkte til varen.

nytår fest jul inspiration urbannotes.dk

1) Glimmerstøvler, 2) Pailletstrømper, 3) Butterfly med perler, 4) Sko med perler

nytår jul outfit tøj inspiration urbannotes.dk

5) Metallic clutch, 6) Ankelstøvler med blomster, 7) Metallic armbånd, 8) Hårbånd, 9) Velourtaske med kat, 10) Statement ring

 

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julecocktail til dine gæster - når kun det bedste er godt nok