3 x skønhedsremedier, der kan bruges igen og igen

På aktiv ferie i Danmarks (nok) vildeste natur

[ Annonce for Bornholmtours ]

Der kan vist ikke herske nogen tvivl om, at dette forår ikke blev som forventet. Der var mange ting i kalenderen, men intet blev, som vi ellers havde planlagt. Og lige nu lever man stadig lidt fra dag til dag, fordi man aldrig helt ved, hvordan verden ser ud i morgen.

Personligt skulle jeg have været til London på besøg hos en kunde i april. Det skulle have været hyggeligt, men det blev ikke til noget. Vi skulle også have været til Canada til sommer. Det bliver ikke til noget. Og Lillemanden skulle have været på hele to spejderlejre. Heriblandt en tur til Bornholm, som han havde glædet sig ufatteligt meget til, og som der blev grædt rigtigt mange salte tårer over, da turen blev aflyst. Spejderturene blev nemlig heller ikke til noget.

Det var derfor også med et varmt og meget glad moderhjerte, jeg sagde ja tak, da Bornholmtours pludseligt inviterede Lillemanden og jeg et smut til skønne Bornholm.

Jeg har ikke været på Bornholm, siden jeg var barn (shame on me!), mens Lillemanden faktisk viste sig at være ret stedkendt, fordi han har været med mine forældre på øen, dengang de havde timeshare på Bornholm.

Det var derfor også Lillemanden, der flere gange måtte vise vej, og som lige vidste, hvor den gode minigolfbane og det knap så gode pizzaria lå (vi tog på minigolf-banen og på den gode pizza-restaurant istedet …)

bornholm_outdoor_klippeklatring_opalsøen_mountainbike_rappelling_urbannotes.dk_conni lagergreen schmidt

bornholm_outdoor_klippeklatring_opalsøen_mountainbike_rappelling_urbannotes.dk_conni lagergreen schmidt
Dog var det hverken for at spille minigolf eller spise pizza, vi var taget hele vejen over Østersøen, selvom det bestemt også er hyggeligt. Istedet var det for at opleve den fantastiske natur, som Bornholm har at byde på, og som jo er væsentligt anderledes end naturen i resten af Danmark. Og så for at være aktive og outdoorsy på en måde, som vi sjældent (for ikke at sige aldrig) kan være det her i København og omegn.

Personligt havde jeg måske ikke overvejet, at man selvfølgelig også kan tage på aktiv outdoor ferie i Danmark. Jeg har været på aktiv ferie på Playitas på Fuerteventura og i Hurghada og har altid løbeskoene med i kufferten næsten uanset, hvor jeg rejser hen. Men man kan jo faktisk lave alle mulige fede ting på Bornholm, hvor klipperne næsten indbyder til en god klatretur eller rappelling, stierne råber på at blive udnyttet til en tur på mountainbike, og søerne lokker til en sejltur.

Og selvom man kun, som vi havde, har en weekend til rådighed, så kan man stadig nå at opleve rigtig meget og få sved på panden, fordi Bornholm har en overskuelig størrelse og virkeligt mange muligheder for at få pulsen op – hvad end det er pga, at adrenalinen pumper eller, fordi man giver den godt med gas.

Ja, faktisk har vi sjældent nået så meget, som vi gjorde i forbindelse med vores lille pinseferie på Bornholm.

Vi ankom fredag, kørte til vores ferielejlighed i Allinge og fik lige pakket tandbørsten ud, inden vi gik en rask tur gennem rapsmarker ind til Allinge-Sandvig blot et par kilometer fra ferieboligen. Vi fik handlet ind til lidt morgenmad og set vores fine nærområde an.

Det er nok 25 år siden, jeg sidst havde været på Bornholm, så jeg nød gensynet på en helt ny måde og med nye (knap så teenage-agtige) briller på.

Vi udnyttede det fantastiske vejr og kørte et smut til smukke Svaneke og fik tanket op med god mad (Bornholm kan altså noget med mad!!) og til en weekend med masser af action, udendørsliv, natur og samvær – samt, ikke mindst, mere god mad. For det skulle vise sig, at selv et par vegetarer spiser ret fint på klippeøen længst mod øst!

bornholm_outdoor_klippeklatring_opalsøen_mountainbike_rappelling_urbannotes.dk_conni lagergreen schmidt

bornholm_outdoor_klippeklatring_opalsøen_mountainbike_rappelling_urbannotes.dk_conni lagergreen schmidt

Lørdag startede vi med en løbetur i området omkring vores feriebolig. Dagen før var vi gået langs markerne og blevet enige om, at det var et godt sted til en lille løbetur. Det viste sig da også at være den perfekte løberute. Og en væsentligt anderledes en end en tur på fortovene med slalom mellem fodgængere og andre løbere på Frederiksberg. Istedet var der kun fårene, som vist nok syntes, vi var en anelse tossede sådan at løbe rundt ude foran deres mark lørdag morgen kl. 7.

Lidt senere på dagen var vi omend endnu mere tossede, vil nogen nok mene. Eller måske var vi bare modige. Bornholmtours havde nemlig arrangeret, at vi skulle mødes med Anders, som skulle introducere os for klippeklatring og rappelling. To ting som hverken jeg eller Lillemanden nogensinde har prøvet før. Ikke engang på en klatrevæg.

Klatring og rappelling er egentligt heller ikke noget, jeg nogensinde havde overvejet selv at kaste mig ud i. Hvorfor skulle jeg dog det?

Men efter at have klatret to gange 8 meter op i luften, 12 meter op ad en 25 m høj klippe og rappellet ned fra først 8 meter og dernæst hele 25 (!!) meter, så er det helt sikkert noget, jeg skal prøve en anden gang igen!!

Anders fra Bornholm Outdoorcenter advarede mig da godt nok også om, at det var noget, man kunne blive bidt af. Og det blev jeg faktisk også lidt under hans kyndige vejledning, selvom jeg var ved at tisse lidt i bukserne på den første væg. Men faktisk endte jeg med at føle mig helt tryg ved at hænge der på en stejl klippevæg uden andet end et tov og mine hænder og fødder til at få mig transporteret op og ned af en virkelig høj og stejl Bornholmsk klippevæg. Den eneste grund til, at jeg ikke kravlede længere op på den høje klippevæg var, at mine arme var alt for slappe til at holde til mere.

Selvom Lillemanden ikke ligefrem er en dare devil, når det handler om aktiviteter på landjorden (han snorkler og bevæger sig i vandet som en fisk?!), så fik han også prøvet kræfter med at klatre nogle meter op af de bornholmske klippevægge, hvilket helt sikkert også rykkede en grænse hos ham. Og han er helt frisk på at prøve kræfter med at klatre lidt højere op næste gang, har han sagt.

Efter 2-3 timers klatring og en rappelle-tur ned fra 25 meters højde var min krop helt mørbanket (sådan en omgang klatring er virkelig god træning, der kan mærkes i banko-vingerne i dage, viser det sig …), så Lillemanden spurgte, om vi ikke skulle slutte dagen af med, at han tævede mig i minigolf i BornPark i Gudhjem. Jeg havde ikke kræfter til at sige nej og var måske også en lille smule høj over den oplevelse, vi lige havde haft, så ja, vi endte med 18 hullers minigolf, fordi hvorfor ikke?!

bornholm_outdoor_klippeklatring_opalsøen_mountainbike_rappelling_urbannotes.dk_conni lagergreen schmidt

bornholm_outdoor_klippeklatring_opalsøen_mountainbike_rappelling_urbannotes.dk_conni lagergreen schmidt

Dagen derpå havde vi endnu en date med Anders. Denne gang ventede han på os ved Rønne Efterskole med to styks mountainbikes og cykelhjelme. Vi skulle nemlig ud at køre på mountainbikes gennem skoven.

Selvom vi er typiske københavnske cykelmyg, der dagligt transporterer os gennem byen på jernhest, så er sådan en rigtig mountainbike væsentligt anderledes at sidde på end en almindelig bycykel. Så vi startede med et grundigt sikkerhedscheck af cyklerne og legede bagefter nogle lege på mountainbikes for lige at vænne os lidt til at sidde på sådan en fætter.

Efter cirka en times tid med intro, sikkerhedstjek og lege på cyklen, gik turen ud på både de små og lidt større stier i skoven. Det var en vanvittigt smuk tur, der til tider var næsten helt zen, fordi vi havde skoven tilnærmelsesvist for os selv. På andre tidspunkter krævede turen 100 pct. koncentration, fordi det enten gik ned af bakke eller op ad bakke, vi skulle holde balancen gennem en milliard grankogler i skovbunden eller mellem masser af tricky rødder, der lå og legede forhindringer.

Til tider var der masser af fart på. På andre tidspunkter var der kun os, vores mountainbikes, en masse fuglefløjt og et enkelt egern. Det var altså både en virkelig sjov og smuk tur på mountainbikes, omend det der med at give den maks gas op og ned ad bakke på en cykel med tricky håndbremser vist lige er noget, jeg skal øve mig på til næste gang.

bornholm_outdoor_klippeklatring_opalsøen_mountainbike_rappelling_urbannotes.dk_conni lagergreen schmidt

bornholm_outdoor_klippeklatring_opalsøen_mountainbike_rappelling_urbannotes.dk_conni lagergreen schmidt

bornholm_outdoor_klippeklatring_opalsøen_mountainbike_rappelling_urbannotes.dk_conni lagergreen schmidt
Med en fantastisk fed og smuk mountainbiketur på Bornholm sluttede det officielle program fra Bornhoolmtours for denne gang. Så vi kørte et smut til Rønne for dernæst at køre tilbage til Allinge-Sandvig for at spise frokost og for at dyppe de trætte fødder i Opalsøen. For ja, det er den slags, man kan på Bornholm. Man kan starte dagen med en løbetur i naturen, cykle en action-præget tur gennem skoven, hoppe i den mest fantastisk sø omgivet af de vilde rå klipper og dernæst spise helt utrolige is ved stranden efterfulgt af et iskoldt gys i havet (han kom hurtigt op igen, men det var heller ikke sommer endnu i Pinsen …)

Jeg føler i det hele taget, vi nåede rigtigt meget, selvom vi kun havde cirka to en halv dag på Bornholm. Men det er en lille ø, som man hurtigt kan transportere sig rundt på. Til gengæld oplever man den mest vanvittige natur rundt om hvert et hjørne, og jeg har været helt høj på Bornholm, siden vi kom hjem.

Der skal bestemt ikke gå 25 år, inden jeg rejser til Solskinsøen igen. Og der skal bestemt heller ikke gå lang tid, inden vi skal klatre og rappelle på en klippevæg igen!!

Vil du læse mere om outdoorweekend på Bornholm, vi var på, så kan du læse mere om de forskellige muligheder, priser etc. her. Bornholmtours tilbyder også vandreferier, cykelferie og meget andet sejt, hvis ikke man lige et til at hænge på en klippevæg. Men lov mig, at du prøver det, hvis du får muligheden …

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 x skønhedsremedier, der kan bruges igen og igen