Det er okay også nogle gange at være ked

Beskyt huden mod forurening

[ Indeholder reklame ]

Siden jeg for nyligt skrev om forurenings påvirkning af huden, er det tikket ind med mails med forespørgsler på, om jeg kan komme med nogle tips til og anbefalinger med produkter, der beskytter huden mod luftforurening.

Hudpleje mod luftforurening lader da også til at være det nye sort og noget, som optager mange – både hudplejeproducenter, der har fået øje på et nyt marked, og forbrugerne, som måske har brugt solcreme i årevis, men som netop har fået øjnene op for, at det at beskytte huden mod solens stråler ikke helt er nok, hvis man vil undgå tidlig ældning af huden og i det hele taget hud, der ser kedelig ud.

Det lader bestemt heller ikke til at være hokus pokus, vi taler om her. Flere studier viser nemlig, at miljømæssige påvirkninger af huden, får den til at ældes hurtigere.

Jeg har personligt aldrig bemærket, at folk fra byen har flere rynker end folk fra landet. Men på den anden side lyder det utroligt plausibelt, at bilos og andre typer forurening også sætter sig deres præg på huden, når nu det skidt sætter sig alle andre steder.

Nogle mener sågar, at 80 pct. af hudens ældning skyldes faktorer såsom forurening og soleksponering, og at alder og genetik således kun står for de resterende 20 pct. Det siger mig, at der skal solcreme på, men at vi også skal beskytte huden mod den luftforurening, der i stigende grad er omkring os.

Du har sikkert forlængst fundet dine favorit solcremer, som du bruger i flæng. Men hvad så med gode produkter til beskyttelse af huden mod forurening? Jamen her er nogle af de hudplejeprodukter, som jeg hælder til.

hudpleje mod forurening beskyttelse mod forurening yves rocher elixir jeunesse prevage elizabeth arden verso anti-pollution mist the body shop matcha tea urbannotes.dk.JPG

Verso Anti Polution
Personligt er jeg nok en anelse afhængig af mists. Jeg bruger minimum en mist hver evig eneste dag året rundt – og gerne flere gange. Jeg bruger primært mist efter badet, fordi det har en dejlig sval og opkvikkende effekt, og jeg har faktisk svært ved at undvære det.

Netop derfor er Verso Skincare Anti Polution også et af mine absolutte favorit produkter, når det handler om at beskytte huden mod forurening.

Verso Anti Polution skal bare rystet grundigt, og så skal den svale væske sprayes i ansigtet oven på den øvrige hudpleje og/eller makeup.

Jeg synes, den er rarest af bruge som sidste step i hudplejen og før makeup, fordi jeg så ikke risikerer, at makeuppen bliver våd og snasket efter, at jeg lige har lagt den. Men man kan altså gøre begge dele, og man kan også, ligesom med så mange andre mists, have den med i tasken og give huden en antiforurenings-opkvikker i løbet af dagen. Særligt, fordi produkterne fra Verso jo er en fryd for øjet med det stilrene design.

Verso Anti Polution forhandles bl.a. her.

Elizabeth Arden Prevage City Smart
Elizabeth Arden var blandt de første til at sætte fokus på forurening og hud, og det har de gjort godt.

Med Prevage City Smart har Elizabeth Arden således skabt en creme, der kan alt det, som voksne kvinder har brug for i et hudplejeprodukt.

Prevage City Smart beskytter således huden mod byens forurening. Men den lette farvede creme indeholder også SPF 50, fugter huden på et splitsekund og indeholder desuden antioxidanter. Alt sammen noget, som gør den optimal, hvis man vil undgå fine linjer og rynker.

Cremen bruges som første skridt i hudplejerutinen og beskytter huden dagen lang. Den er super drøj i brug, så der er i øvrigt ingen grund til at lade sig afskrække af prisen.

Elizabeth Arden Prevage City Smart forhandles bl.a. her.

The Body Shop Japanese Matcha Tea Pollution Clearing Mask
Er det det billige quick fix, man er mest tiltalt af, så har The Body Shop for nyligt lanceret deres absolut skønne matcha te maske, der renser huden for forureningens skadelige stoffer.

Masken kan bruges så ofte, som man har lyst til. Jeg bruger den selv et par gange om ugen og nyder, at min hud føles helt ren efterfølgende.

Ansigtsmasken duft er i øvrigt også utroligt zen. Selvom man evt. ikke kan fordrage smagen af matcha, så kan man vist ikke diskutere, at matcha dufter både rent, rart og lækkert. Kan man?

Bare på med den skønne kølende maske i hele ansigtet, på hals og décolleté, lad den sidde i 10-15 minutter, og vask den så af. Huden føles efterfølgende renere og lettere.

The Body Shop Japanese Matcha Tea Pollution Clearing Mask forhandles her.

Yves Rocher Elixir Jeunesse Repair + Anti-Pollution Detoxifying Flash Mask
Den nye anti-pollution serie fra Yves Rocher er faktisk så ny, at jeg endnu ikke har testet den fyldestgørende. Men Yves Rocher plejer at lancere solide og effektfulde produkter til en god pris.

Elixir Jeunesse serien er baseret på ingrediensen aphloia, som er et ultrakoncentreret ekstrakt, der reparerer og beskytter huden – bl.a. mod forurening.

I serien, som i alt består af seks produkter, findes bl.a. den skønne Repair + Anti-Pollution Detoxifying Mask, der gør det nemt og ukompliceret at beskytte huden mod forurening. Brug blot ansigtsmasken to gange om ugen, påfør et solidt lag, og fjern så masken efter 5-10 minutter.

Efterfølgende føles huden dejligt fugtmættet og ren, og den får samtidigt mere glød.

Yves Rocher Elixir Jeunesse Repair + Anti-Pollution Detoxifying Mask forhandles her (lige nu med intet mindre end 50 pct. rabat).

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er okay også nogle gange at være ked