To af de bedste fugtgivende masker

Farvel sommer og desto mere grund til at glæde sig til vinter

I går aftes fandt jeg et tæppe og et par uldne sokker frem, mens jeg smed mig i sofaen efter yoga og nød alt for mange afsnit af How I Met Your Mother på Netflix (hvorfor kan man ikke slippe det skidt igen, når man først går i gang?!)

Det lyder drastisk og helt forkert at sidde under en plaid med uldsokker i sofaen, når man kun lige har passeret midten af august.

Men det er faktisk langt fra første gang denne sommer, at jeg har måttet ty til den slags unoder. Og jeg har sågår også i ny og næ overvejet at medbringe mit uldtørklæde, når jeg har skullet en tur afsted ud i det danske sommervejr.

Suk! Men vi kan vel godt blive enige om, at det har været den mest rædselsfulde sommer i mands minde? Jeg kan i hvert tilfælde ikke mindes noget lignende.

Jeg har også efterhånden sluppet tanken om en indian summer. For det virker bare til, at vejrguderne insisterer på at sende regn i vores retning og på, at vi kan skyde en hvid pil efter det der, man kalder sommer.

rejseblog hollywood los ángeles usa urbannotes.dk

Istedet er jeg begyndt at se frem til vinter. En vinter, hvor vi igen planlægger at rejse mod mere milde og solrige himmelstrøg, hvor vi kan tanke lys og varme.

Vi har gjort det mange gange tidligere. Som regel er turen gået til Australien, som vi over årene har rejst tynd. Sidste vinter rejste vi dog rundt i og omkring Bali, hvilket også var en virkeligt god idé, også selvom vi blev enige om, at Australien altså bare er bedre – i hvert tilfælde for os.

Som bekendt (og som jeg skrev om i dette indlæg) gemmer vi lige vores næste (og femte) rejse til Australien til næste vinter.

Denne vinter tager vi i stedet mod vest.

Planen er, at vi rent undtagelsesvis skal holde jul i Danmark. Men derefter går turen først til Los Angeles i en uges tid og dernæst rejser vi videre til Mexico.

I Los Angeles er tanken, at vi skal nyde livet med sunde juice, masser af burgere (vegetarburger til mig, tak!), med en visit i Disneyland i Anaheim lige uden for Los Angeles, måske en Disney studiotur, en tur i Hollywood og Beverly Hills, lidt shopping (ikke nødvendigvis i Beverly Hills, dog) og et smut til Santa Monica og/eller Venice Beach.

Lidt driverliv bliver det forhåbentligt også til, og med lidt held får vi også fint vejr, omend lige vejret vist kan være lidt lunefuldt i Los Angeles i vintermånederne. Nogle gange er det godt, andre gange kan det være nærmest køligt.

For at helgardere os og være sikre på sol på næsen og varme i kroppen har vi valgt at bestille en rundrejse, der også fører os et smut omkring Mexico.

Vi har aldrig været i Mexico tidligere. Men det er en kort flyvetur fra Los Angeles, og der skulle være varmegaranti. Så det kan vi lige så godt krydse af vores bucket list, nu hvor vi er i nærheden og helt sikkert vil have brug for lidt sol og D-vitamin til de blege vinterkroppe.

Turen går til Cancun og så direkte videre til Isla Mujeres, som ligner den vildeste paradisø!

Vi skal sove længe, lege strandløver, spise god mad og snorkle en hel masse i hele ni dage – og nok ikke så frygteligt meget andet!

Lige nu lyder vinter altså ikke så ringe endda.

Vi skal naturligvis lige have overstået efteråret. Men jeg forventer masser af regn og blæst, og den slags er vi jo efterhånden så vant til, at der nok ikke kommer nogen overraskelser dér.

Tips til must eat, must see, must do i både Los Angeles og på Isla Mujeres modtages naturligvis med kyshånd og glade krammere 🙂

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

To af de bedste fugtgivende masker