Modeuge med glamour - eller hvad?

Kan vi bestille syv uger mere, tak?

I går startede mange af ungerne i København igen i skole. Vi er så priviligerede, at skolens sommerferie først slutter på mandag på Lillemandens skole. Så vi napper lige en uges sommerferie mere. Og thank God for that!

Vi er nemlig slet ikke klar til at starte på hverdagens trummerum igen!

De seneste uger har vi simpelthen nydt livet så meget!

urbannotes.dk mommyblogger københavn

Vi tager nogle stille morgener, hvor jeg skraber en lille varm dreng ud af sengen kl. cirka 7.30, vi spiser morgenmad i ro og mag, griner sammen, læser lidt, hygger os og hele vejen igennem taler vi (som regel) pænt til hinanden.

Der er ingen stress, ingen bagkant og ingen sure miner. Vi tager tingene i vores tempo, hvilket er så uendeligt rart!

Fra på mandag ringer vækkeuret dog igen kl. senest 6.30.

På det tidspunkt er vi alle tre mere døde end levende, kan jeg afsløre. Vi spiser morgenmad hver for sig, fordi tiden ikke er til at sidde over en morgenmad sammen, hvis vi skal være på skolen kl. 7.55, hvor det ringer ind.

Vi er lidt stressede og lidt morgensure, fordi vi er B-mennesker, der slet ikke er skabt til at være til (endsige være i nærheden af andre mennesker) på det tidspunkt.

Men vi klarer os igennem, skynder os på arbejde og i skole for igen at mødes i SFO’en til diverse sedler, der skal tages stilling til, beskeder og opgaver. Så skynder vi os hjem for at læse, lave aftensmad, rydde op og vaske tøj, inden vi smider os sammenslynget i sofaen i fem minutter for dernæst at børste tænder, tage nattøj på og sige godnat, så det trods alt ikke bliver for sent, og vi risikerer at være endnu mere trætte morgenen derpå.

Og dagen efter starter det hele forfra …

Jeg pusler lidt med nogle idéer, der skal give lidt mere ro, fokus og velvære i anledningen af det nye skoleår, fordi, jeg tror, vi får brug for det.

Særligt, hvis Lillemanden skal fortsætte den gode stil, som han har lagt for dagen, når han har været i SFO’en i løbet af sommerferien. En stil, som har været markant anderledes og meget mere konstruktiv end den opførsel, som han desværre har præsteret i løbet af sit første skoleår (læs evt. mere om vores første (hårde) skoleår her.) Han har nemlig været helt anderledes positivt indstillet og opført sig utroligt fint og roligt de seneste halvanden måned.

Et nyt skoleår slipper vi jo nemlig ikke for. Selvom vi da godt lige kunne tage syv uger mere, hvis det skulle være.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Modeuge med glamour - eller hvad?