Opskrift: Nemme madbrød på 5 minutter

Når man er blevet bidt af en gal yogi

For nogen tid siden måtte jeg konstatere, at jeg har gået fast til yoga i et år. Jeg har gået til yoga i perioder tidligere – også længere – men ikke i nyere tid, hvor hverdagslogistik har styret mit liv 100 pct., og hvor overskud til tider har været en by i Rusland.

Da jeg begyndte på mit nyere yoga-eventyr, syntes jeg på ingen måde, det var sjovt (faktisk skrev jeg dette lettere bitre indlæg). Det var en sur pligt og noget, der skulle overstås.

Efterhånden er yoga dog en fast del af min hverdag, og langt de fleste dage nyder jeg det faktisk også, og jeg er helt holdt op med at kigge på klokken i løbet af timerne (i hvert tilfælde for det meste).

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været inde i en utroligt hektisk periode, der har krævet megen grublen og en del hovedpiner, de seneste måneder. Og at yoga i den periode faktisk har hjulpet mig utroligt meget.

Yoga har givet mulighed for at lægge hjernen på hylden for en times tid og udelukkende fokusere på kroppen, hvilket har været nødvendigt for, at jeg har kunnet holde tungen lige i munden og fokus på det, som er vigtigt.

Grublerierne er der stadig, og det samme er det, som skaber hektik og tankestrømme i hverdagen. Men de får lov til at træde i baggrunden, når jeg kun fokuserer på nuet, mit åndedræt og på min krop.

yoga conni lagergreen schmidt yogablog urbannotes.dk

Derfor har jeg på det seneste også været afsted til yoga alle de gange om ugen, som jeg kan. Og jeg kan mærke en betydelig forskel på både kroppens smidighed og min evne til at fokusere på nuet og det, som ligger lige for.

Yoga kan virkeligt anbefales, hvis man føler, at det hele vokser en lidt over hovedet i perioder, og man har brug for at slippe de tanker, som fylder, og som kan ende med at stresse en. Og når man først for alvor er kommet i gang, bliver det faktisk også en lille smule afhængighedsskabende.

Jeg tænker i hvert tilfælde, at jeg selv vil holde fast i yogaen. Også selvom det betyder, at jeg skal slippe sofaen onsdag aften kl. 19.45, hvor jeg ellers er flad. Eller det er lig med, at jeg  skal afsted med taske og ypgamåtte, når vi hygger allermest under weekendmorgenmaden. Det overskud, det giver mig, er fænomenalt, og det er jeg ikke indstillet på at give slip på.

Vil du gerne i gang med yoga, så skal man jo sådan set bare bruge en krop og måske en yogamåtte (de fleste center har dog yogamåtter til udlån eller leje). Men for mig må yoga også gerne være en velværeoplevelse på flere niveauer, så jeg drømmer lige nu og lidt lækkert udstyr til mine ugentlige ture i yogacenteret.

yoga udstyr casall yogablok yogastrop rabens saloner redcross hættetrøje bkr vandflaske urbannotes.dk

6 gode yoga-lækkerier

Vandflaske
Det er ikke alle typer yoga, der kræver vandpauser. Men lige nu ville jeg meget nødigt knokle på yogamåtten i mit center uden en vandflaske. For vejret gør, at det bliver rigtigt varmt!

Jeg har investeret i en bkr vandflaske, som jeg elsker at bruge til yoga. Og nu ønsker jeg mig en til, så jeg altid har en ren flaske ved hånden.

bkr vandflasker forhandles her.

Yogablok
En yogablok er nærmest uundværlig, når man dyrker yoga. Der er mange stræk, der bliver nemmere og bedre med en yogablok, og sådan en blok er desuden ganske rar at have i nærheden ved visse stillinger, der skal holdes længe, og hvor den fx kan bruges til at hvile hovedet på.

I mit yogacenter har de låneblokke. Men jeg drømmer om min egen pæne yogablok i kork, så jeg er fri for at hvile panden på den blok, som alle de andre svedige pander også er blevet placeret på.

Yogalove yogablok i kork forhandles her.

Yogabælte
Lige så vel som det er yderst oplagt med en blok, så er en yogastrop også utroligt rar at have liggende ved siden af yogamåtten, når der fx skal trænes hofter. Det er ikke alle positioner, man kan få fat på fx benene med armene i, og her er en yogastrop ganske enkelt nødvendigt for at få det optimale ud af strækket.

Hvis jeg skulle investere i en lækker yogastrop til at have liggende i sportstasken, så skulle det klart være en af de enkle (og billige) fra Nordic Strength.

Nordic Strength yogabælte forhandles her.

Mist
Jeg har også altid en mist liggende i min taske, når jeg drager mod yogacentret. Der er nemlig intet som et sprøjt lækker, kølende mist efter en time, hvor man har svedt og har haft hovedet meget nedad.

Jeg har udelukkende brug for fugten, opfriskningen og kølingen efter en yogatime, så her er Eau Thermale Avène i den lille gode taskestørrelse en klar favorit.

Nogle gange husker jeg sågar at stille den i køleskabet mellem træningerne for en ekstra forfriskende oplevelse.

Eau Thermale Avène 50 ml forhandles her.

Yogamåtte
Som sagt så har de fleste yogacentre yogamåtter, som man kan låne. Men jeg synes altså, det er rarest at have min egen yogamåtte, så jeg kun risikerer at lægge mit ansigt ned i efterladenskaberne fra mine egne sure tæer.

Lige nu har jeg en rigtig god yogamåtte fra Casall, men skulle jeg investere i en ny, skulle det være Casalls luksusmodel i kork, som jo er noget af det fineste, jeg længe har set.

Hvis du skal ud og vælge yogamåtte for første gang, så kan det i øvrigt godt betale sig lige at teste skridsikkerhed på måtten inden køb. Der er ikke noget værre end at stå i den perfekte yogaposition og så stå og føle, at man skrider, fordi man har en smule svedige fødder eller hænder.

Casall kork yogamåtte forhandles her.

Yogatrøje
Naturligvis skal man have en god sports BH, et par tights eller løse bukser og en top eller t-shirt, som sidder godt, og som ikke rutscher rundt på kroppen eller op ad maven, når men dyrker yoga.

Men mindst lige så vigtigt er det at finde en lækker yogatrøje, som man kan bruge på turen til og fra centeret, og som man desuden kan hoppe i, når det er tid til timens sidste stilling: Afspændingen.

Jeg sværger til, at sådan en er blød og hyggelig – men også lidt fin. Derfor har jeg forelsket mig i hættetrøjen fra Rabens Saloner, som oven i købet støtter et godt formål.

Hættetrøje fra Rabens Saloner forhandles her.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Nemme madbrød på 5 minutter