[ Opskrift ] Grove vafler uden æg (opdateret)

Smugkig på The Body Shop nytårs- og julekalender

[ Indeholder reklame ]

Nu hvor vi er i november, må man gerne begynde at tale om julen, ikk’? Jeg mener, de fleste butikker på Strøget har allerede pyntet op, og jeg er personligt også så småt begyndt at lure lidt på julegaver til familie og venner, som har fortjent en lille overraskelse i forbindelse med højtiden.

Dog er vi endnu præcis så langt fra 1. december, at det stadig er tid til at overveje, hvad man skal forkæle sig selv og/eller veninder, kæresten eller familien med i løbet af julemåneden.

Herhjemme har vi en fast tradition med, at vi alle har minimum en julekalender, og så får Lillemanden desuden besøg af nissen hver dag i december (selvom han forlængst har luret, at det er mor, der er både nissen og tandfeen, men det har heldigvis ikke ødelagt magien for ham, når det handler om at trimle ud ad sengen for at spæne hen og se, hvad nissen aka. mor har lagt i sokken til denne morgen.)

the body shop advent calendar julekalender pakkekalender urbannotes.dk nytårskalender

Jeg har selv i årevis været så forkælet, at jeg har haft en julekalender fra The Body Shop, som har været min lille daglige hyggeting i den søde juletid. Jeg havde allerede en fin pakkekalender fra The Body Shop dengang, hvor det kun var en dansk ting, og hvor hver dags pakke var pakket sirligt ind i gavepapir og lagt i en kurv.

Det blev dog så stor en succes i Danmark, at The Body Shop i udlandet også tog idéen til sig. Og de seneste mange år har The Body Shop således også internationalt haft deres super skønne julekalendre med alskens herligheder. En pakkekalender, som man passende kan købe til sig selv eller til fx en særligt god veninde, en rar mor eller kollega, der fortjener forkælelse.

the body shop advent calendar julekalender pakkekalender urbannotes.dk

the body shop advent calendar julekalender pakkekalender urbannotes.dk

Igen i år disker The Body Shop op med tre super fine julekalendre, som man kan tælle ned til juleaften med. De har sørget for, at der er en julekalender for enhver pengepung, så man ikke behøver at gå ned på den daglige juleluksus blot, fordi man ikke vil spendere alt for meget på en pakkekalender. De tre kalendre, som i øvrigt er de fineste, The Body Shop nogensinde har lavet, findes altså i tre prisklasser og med forskellig værdi.

the body shop advent calendar julekalender pakkekalender urbannotes.dk

Derudover har The Body Shop igen i år satset på at lave en nytårskalender, som skal udfylde de dagene mellem jul og nytår, hvor man ellers altid skal akklimatisere lidt fra julehyggen. Men med nytårskalenderen kan man fortsætte med alt det hyggelige og fine frem til nytår, hvilket, jeg synes, er en fantastisk idé. Jeg havde en nytårskalender sidste år, og jeg nød hvert sekund af den!

Mens julekalenderen har 25 låger (fordi The Body Shop er engelsk, og de i England har 25 dage til jul, mens vi her i Danmark kun har 24), så fortsætter nytårskalenderen altså herlighederne fra den 26. december og til og med nytåraften – men derefter er det også slut med daglige overraskelser!

Årets nytårskalender indeholder lækkerier, der nok skal sørge for, at man er helt klar til et brag af en nytårsfest. Produkterne i kalenderen er derudover udelukkende veganske, så den er en oplagt julegave til fx veninden, moren eller kollegaen, som er veganer.

Selvom jeg har været fan af The Body Shops pakkekalender i efterhånden en lang årrække, så er det naturligvis alligevel lidt rart at kunne se, hvad man egentligt køber ind på, når man foretager en lille juleinvestering i form af en pakkekalender.

Ligesom med julekalenderen fra Yves Rocher, som du kan se mere om her, så har jeg altså smugkigget lidt på, hvad der egentligt gemmer sig i både kalenderen 25 Days of the Enchanted Ultimate Advent Calendar, som er The Body Shops største julekalender i år, samt i Countdown to New Year calendar. Så luk øjnene nu, hvis du ikke kan tåle en spoiler på indholdet.

Kan du dog tåle en lille afsløring, så kan jeg fortælle, at du i de første tre låger i 25 Days of Enchanted Ultimate Advent Calendar finder 1) En lille og yderst velduftende Vanilla Marshmallow Shower Gel (den duft er for vild!), 2) En lille og rejsevenlig Body Scrub French Grape Seed og 3) En skøn Lash Hero Fibre Extension Mascara, som jeg endnu ikke selv har prøvet, men som jeg har hørt meget godt om.

Den store 25 Days of Enchanted Ultimate Advent Calendar har en værdi på i alt 2.350 kr, så der skulle være rig mulighed for at få nogle gode og lækre produkter på hylden, når først alle lågerne (som er små kasser med fine små citater og billeder) er åbnet og – ikke mindst – for at få prøvet en masse forskellige produkter.

the body shop advent calendar julekalender pakkekalender urbannotes.dk nytårskalender

I Countdown to New Year kalenderen har jeg valgt kun at åbne to af de små bokse med overraskelser, eftersom der kun er i alt syv dage og dermed syv overraskelser mellem jul og nytår.

Her fandt jeg 1) Et par skønne badebomber: Green Tea Bath Bomb og en Mango Bath Bomb og 2) endnu en French Grape Seed Refining Body Scrub.

Nytårskalenderen er endnu ikke online, så jeg kan ikke linke til dem. Men hold øje her, for den må være lige på trapperne.

Nu tænker du måske, om jeg stadig er fan af The Body Shops pakkekalender efter at have smugkigget på årets kalendre? Og ja, det er jeg! Jeg synes, det er verdens hyggeligste lille tradition, jeg er ekstra vild med designet på kalenderne denne gang, og så synes jeg faktisk altid, at man får meget værdi for pengene – også selvom det måske ikke er 100 pct. af produkterne, man lige står og kan bruge. Men så kan man jo overraske en anden med de par produkter, som man ikke selv kan lide.

The Body Shop pakkekalenderen forhandles her.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

2 kommentarer

  • Tina

    Der er simpelthen kommet så mange fine julekalendere.
    Glæder mig til at se nytårskalenderen, sådan en har jeg ikke prøvet, det er måske i år, at det skal være:-)
    Rigtig god søndag til du og dine:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Ja, det er helt vildt! Og kalenderen fra The Body Shop er særligt fin i år, synes jeg 🙂
      Nytårskalenderen kan varmt anbefales. Så slipper man også for det antiklimaks, det er at slippe julehyggen 😉
      Også rigtig dejlig søndag til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[ Opskrift ] Grove vafler uden æg (opdateret)