Test af miljøvenligt undertøj - bambus vs bomuld

Solcremesæson: Beskyt havene med og mod din solcreme

[ Indeholder reklame ]

Det’ sørme, det’ sandt, det’ solcremesæson! Det er det sådan set hele året rundt, hvis du spørger mig, og hvis du fx døjer med hyperpigmentering eller gerne vil beskytte din hud mod, gys, aldring eller minimere risikoen for eksempelvis hudkræft. Men … det er altså nu, sæsonen for alvor er kommet for, at vi skal have særligt fokus på at bruge solcreme.

Og, som med så meget andet, er det altså ikke ligegyldigt, hvilken solcreme vi vælger. Der er mange ting, man kan scanne for, når man vælger en solcreme. Eksempelvis er det en rigtig god idé at være bevidst om SPF eller faktortal, som i Danmark gerne skal ligge på SPF20-30 stykker, mens den helst skal op på SPF30-50, hvis du som bleg dansker skal ned og nyde sydens sol (en pt utopisk situation, men de fleste af os krydser vist alligevel fingre for en sommer med mulighed for at rejse til Spanien og Grækenland …)

Dernæst bør man kigge efter en solcreme, som både beskytter mod UVA- og UVB-stråler, og så er der faktorer, som er meget individuelle, som eksempelvis, om man foretrækker solcreme på flaske eller spray, om ansigtssolcremen skal være til fedtet hud, om den skal have duft eller være uden parfume etc.

Men der er altså også et andet forhold, som det er rigtigt godt at have in mente, når man skal vælge solcreme. Og det er, om din solcreme nu også er god ved havene.

urbannotes.dk solcreme reef safe ocean safe vegansk solcreme avenue lavera cool sol solcreme til børn

De fleste af os ender jo i havet på et eller andet tidspunkt i løbet af sommeren og med solcreme på, og derfor kan det være rigtigt godt og miljømæssigt mest forsvarligt også at skele til, om solcremen nu også er Reef Safe, Reef Friendly, Ocean Protect, Ocean Respect, koralvenlig eller Free of Octinoxate and Oxybenzone, hvilket blot er nogle af de angivelser, man kan bruge for at finde en solcreme, som ikke bare beskytter huden mod solens skrappe stråler, men som også er så venlige mod verdens have og økosystemet under vand, som sådan en solcreme nu kan være.

Og er du i tvivl, om din solcreme, der står hjemme på hylden, kan gå an, så kan du også lede efter følgende i ingredienslisten:

Ethylhexyl methoxycinnamate/octinoxate
Benzophenone-3/oxybenzone

Begge findes nemlig i en lang række solcremer og hudplejeprodukter men er altså ikke gode for miljøet (og er desuden mistænkte for at være hormonforstyrrende …)

Urbannotes.dk miljø havene verdens have solcreme

Vil man altså bade denne sommer med god samvittighed over for korallerne og havets økosystemer, så bør man lige bruge et par minutter mere på enten at lede efter en angivelse på selve solcremen eller trawle ingredienslisten igennem for at sikre sig, at solcremen ikke indeholder ethylhexyl methoxycinnamate/octinoxate eller benzophenone-3/oxybenzone.

Og gider du egentligt helst ikke at bruge krudt på endnu en parameter, når du står foran hylderne med solcreme, så kan du jo vælge et af de produkter, som du kan se på billederne her i indlægget. De har alle mærkninger, der viser, at de tager hensyn til havene, og du kan se, hvor de kan købes nedenfor.

Urbannotes.dk ocean protect Avéne solcreme miljø

Avéne Intense Protect SPF50+ forhandles bl.a. her.

Avéne Fluide SPF50+ ansigtssolcreme forhandles bl.a. her.

Urbannotes.dk Lavera solcreme reef safe

Lavera Anti-Ageing Sensitive Sun Cream SPF30 kan købes her.

Lavera Kids SPF50+ Sensitive Sun Lotion forhandles her.

Urbannotes.dk Coola solcreme Reef friendly

Coola Classic Sunscreen Spray Tropical Coconut SPF30 kan købes her.

Coola Scalp & Hair Mist Sunscreen SPF30 finder du her. GENIALT produkt, hvis du er typen, der nemt får solforbrændt din hovedbund!!

Coola Classic Face Sunscreen White Tea SPF50 forhandles her.

Bemærk i øvrigt den skønne CND Vinylux neglak* fra den nye City Chic kollektion, som har sneget sig med på billederne. Den er helt perfekt til solbrune hænder og en dag på stranden (farven hedder da også Beach Escape …) – uanset om det er Amager Strand eller en strand på Gran Canaria!

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af miljøvenligt undertøj - bambus vs bomuld