Staycation: Turist i egen by, udsigt til gaming-festival + en vinder

Test af den nye Shellac Luxe

[ Indeholder reklame ]

Har du fulgt nogenlunde med på bloggen over årene, vil du også vide, at jeg er overordentligt glad for neglelak. Faktisk har jeg de seneste mange år ikke haft mere end samlet måske en håndfuld dage, hvor jeg ikke har haft farve på neglene.

Samtidigt er jeg dog typen, der har en hverdag, hvor der ikke er tid til at lægge neglelak flere gange om ugen, og jeg bruger derfor altid lakker, som har en vis holdbarhed. Det er typisk Depend 7-day, CND Vinylux eller Le Mini Macaron, som alle sammen har en holdbarhed på over en uge på mine negle.

En sjælden gang imellem tager jeg mig også tid til at få lavet en Shellac hos en professionel. Det er dog noget, der sker, når jeg har meget tid i kalenderen, hvilket jeg efterhånden ret sjældent har. Alligevel ved jeg ikke meget bedre end negle, som har den der helt særlige glatte og faste finnish, som man får med Shellac. Det er ganske enkelt noget helt specielt.

Forleden lancerede CND sin nye Shellac. En såkaldt Shellac Luxe, som er en langtidsholdbar neglelak for sådan en som mig, der ikke får taget mig sammen til at bruge en time på den lokale neglesalon. Den nye Shellac Lux er nemlig en lak, som er hurtigere at påføre end den ellers så kendte Shellac, men som stadig har en holdbarhed på 14 dage eller mere.

test af shellac luxe cnd neglelak urbannotes.dk

// Dagen efter, jeg havde fået lavet en Shellac Luxe behandling.

I forbindelse med lanceringen var jeg så heldig at få lagt en Shellac Luxe, så jeg kunne teste konceptet og den nye hurtigere formulering på egne hænder.

Resultatet blev en super glossy Shellac, som jeg nød i lidt mere end 14 dage, førend mine negle var groet så meget, at jeg blev irriteret over at se på dem og høre dem hamre afsted på tastaturet. Lakken fejlede dog absolut intet undervejs og var præcis lige så pæn som på dag ét hele vejen igennem de lidt over to uger.

Det særlige ved CND Shellac Lux er da også, at holdbarheden er lige så god som med en Shellac, men at den kan påføres hurtigere, fordi man dropper underlakken i processen og dermed kun arbejder med to lag lak og en overlak samt hærdning af disse. Desuden kan Shellac Luce fjernes på blot 60 sekunder fremfor de typiske 5-15 minutter, hvilket samlet set forkorter tiden i salonstolen betydeligt.

shellac luxe vurdering anmeldelse cnd shellac urbannotes.dk

// Præcis 14 dage efter, at jeg havde lavet Shellac Luxe, så neglene sådan her ud. Alt for lange, alt for udgroede, men lakken stod helt skarpt!

Efter selv at have fjernet Shellac Luxe fra neglene kan jeg godt skrive under på, at det er både nemt og hurtigt, og at neglen inden under (trods manglende underlak) har det rigtig fint!

Shellac Luxe er dermed et ret godt alternativ til den almindelige Shellac, hvis man er den travle type. Og hvem er egentligt ikke det?!

cnd vinulyx efterår 2018 farver ny formulering urbannotes.dk

// Et par af de nye CND Vinylux farver. Ret smukke, og jeg glæder mig til at lege meget mere med dem.

Sammen med den nye Shellac Luxe har CND desuden relanceret deres Vinylux Weekly Polish, så den nu hedder CND Vinylux Long Wear Polish. Det har de simpelthen gjort, fordi Weekly Polish blev misvisende i den forstand, at lakken faktisk hos mange (bl.a. mig) ofte holder i mere end en uge, selvom det er en “almindelig” neglelak, der ikke kræver hærdning under en lampe.

Desuden har de lavet formlen om, så neglen plejes lidt ekstra, og børsten er også blevet fornyet, så Vinylux er endnu nemmere at lægge.

Jeg har netop, efter aftagning af Shellac Luxe, testet en af de nye Vinylux Long Wear Polish, og der er virkelig sket noget med børsten, som er designet således, at det er både nemt og hurtigt at lægge en fejlfri lak – selv på højre hånd, som jeg ellers altid klasker ud over det hele, hvis børsten bare driller mig det mindste!

Den nye formulering tørrer naturligvis stadig hurtigt, så man kan komme videre i dagens gøremål (og på toilettet!!) uden at tvære den neglelak, som man lige så sirligt har lagt, og så er den tilført vitamin E, keratin og jojoba, så den også plejer neglen undervejs.

Både Shellac Luxe og Vinylux Long Wear Polish findes i et væld af farver. Bl.a. er der kommet 15 nye farver i Shellac Luxe serien, som ikke findes i CND Shellac serien. Så der skulle være rig mulighed for at finde den perfekte farve til neglene her til efteråret. Den, jeg har på neglene på billederne, hedder (vist nok) “Vivant” og er en Shellac Luxe exclusive farve og dermed en farve, som kun kommer som Shellac Luxe.

Nysgerrig på alle Shellac Luxe farverne? Så kan du lure på dem her.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Staycation: Turist i egen by, udsigt til gaming-festival + en vinder