Vær ikke bange for ærtemælk - undskyld! Ærtedrik!

Test af miljøvenligt undertøj – bambus vs bomuld

[ Indeholder reklame ]

Det der med undertøj er en svær størrelse. Vi har alle vores forskellige præferencer omkring materialer, størrelser, blonder eller ej, taljehøjde, snit og og og …

Derfor er det også meget tæt på umuligt at finde det perfekte sæt undertøj. Særligt trusser! Nuij, jeg har købt mange trusser over årene, som har virket fine, men som bare ikke har fungeret i praksis. Så er de kravlet op i nummi efter fem skridt, har siddet for højt eller lavt i taljen eller blevet slidte og grimme efter fem vaske eller har bare ikke været rare at have på. For trusser skal altså sidde godt og rart. Det er nok også derfor, det er meget tæt på en videnskab at finde det perfekte par trusser.

Jeg har dog fundet dem nogle gange. Og så har jeg hamstret! For det sker altså ikke så tit, at man finder de perfekte underbukser. Hamstringen har dog også været baseret op, at det har været en logistisk opgave for mig. Den ene gang, jeg fandt de perfekte trusser, har nemlig været i Australien, hvor jeg pre-corona er kommet i gennemsnit hver 2.-3. år de seneste 15 års tid. Og så skal man altså have en god portion med hjem i bagagen! Den anden gang har været i USA, hvilket har været mere eller mindre samme historie. Og gad egentligt nok vide, hvornår man kan komme sådan et sted hen igen …?

test boody undertøj mijøvenligt bæredygtigt trusser BH Urbannotes.dk bambus vs bomuld

Begge gange har trusserne, jeg er faldet for, været af helt almindelig bomuld. Og selvom trusser for mit vedkommende er noget, jeg bruger, til de er slidt op, så er helt almindelig bomuld måske ikke det smarteste valg set med de miljørigtige briller på.

Ikke GOTS-certificeret bomuld bliver nemlig sprøjtet med gift, og så kan jeg jo købe nok så mange danske økologiske agurker, hvis sprøjtegiften fra mit tøj ender i grundvandet et sted ude i verden. Faktisk bruges 25 pct. af verdens forbrug af sprøjtemidler på bomuldmarker! Go home ikke-økologiske agurk!

Derudover er energi-og vandforbruget i produktion af bomuld, og dermed CO2-udledningen, meget højt. Meget bomuld indeholder desuden giftstoffer, som overføres til huden, når vi tager det på. Bomuld er altså nok rart på huden. Men den almindelige bomuld er noget af et syndigt produkt.

Bambus derimod er et ret klimavenligt produkt. Det er det primært, fordi bambus vokser ekstremt hurtigt, ikke skal gødes og kan stå imod tørke. Samtidigt er bambus, ligesom bomuld, meget åndbart og virkeligt blødt og rart på huden. Det er elastisk og optager farvestoffer meget nemt, så man ikke skal bruge så meget farve som ved fx bomuld.

Bambus er altså det kloge, klimavenlige valg, og det er der heldigvis en række producenter af tøj, heriblandt undertøj, som forlængst har luret.

Blandt dem er det australske basismærke Boody.

Jeg kendte indtil for nyligt faktisk ikke mærket. Men da jeg for nogen tid siden kiggede i min undertøjsskuffe og fik total krise over de mange forvaskede trusser med slatne elastikker, der alle sammen virkeligt kunne trænge til at blive udskiftet med det samme, eftersøgte jeg rart, klimavenligt undertøj på min Instagram.

Her blev Boody nævnt blandt et par, ganske få, andre mærker, og min nysgerrighed blev straks vakt.

test boody undertøj mijøvenligt bæredygtigt trusser BH Urbannotes.dk bambus vs bomuld

Kort fortalt så producerer Boody kun basistøj. Alt det, som kan bruges igen og igen og i livets mange situationer. Det er enkelt, minimalistisk og samtidigt holdbart og bæredygtigt, fordi det hele er produceret af økologisk viskose af bambus.

Og for at man ikke skal være i tvivl om, hvor gennemarbejdet og troværdigt et produkt Boody egentligt er, så har de en lang række certificeringer – heriblandt ECOCERT, OEKO-TEX, FCS-mærkningen og flere andre. Der er altså ikke noget greenwashing at komme efter her.

Selvom miljø, troværdighed og gode intentioner er vigtige. Så er det dog allervigtigst for, at man også får brugt sine trusser, BH’er og T-shirts, at man kan lide at have det på, og man rent faktisk får det brugt. Og netop her får Boody altså også fem stjerner herfra. Og det selvom jeg faktisk er en ret utaknemmelig type at gøre tilfreds, når det handler om undertøj …

Jeg har nu testet trusser og BH’er fra Boody i nogle uger.

Trusserne har jeg haft på til løb, hjemme i sofaen, til træning på gulvet, på lange gåture etc., og sjældent har jeg haft trusser, som sidder så godt, er så bløde og så fleksible som dem fra Boody. Jeg har vasket dem nogle gange, og de holder sig stadig bløde og rare. De kravler ikke op steder, hvor de ikke skal være. Og de gnaver sig ikke ind i huden eller strammer ved lårene. Alt i alt er det bare top behagelige!

Eneste minus, som jeg kan komme i tanker om, er, at sådan noget som hygiejnebind ikke klistrer lige så godt på bambus som på bomuld. Er man altså typen, der bruger bind, skal man måske lige gemme et par bomuldstrusser i undertøjsskuffen til “de der dage” …

test boody undertøj mijøvenligt bæredygtigt trusser BH Urbannotes.dk bambus vs bomuld

Jeg har testet Midi Briefs og Full Briefs fra Boody, fordi jeg godt kan lide, at mine trusser går lidt op i taljen og i øvrigt dækker ballerne. Men hos Boody findes alle slags trusser lige fra G-streng til hipster trusser og uanset modellen, så er priserne faktisk rigtigt gode! Særligt, hvis man sammenligner med, hvad andre mere klimavenlige undertøjsproducenter tager for deres undertøj.

Udover trusser har jeg også testet både Padded Shapper Crop BH’en, der har en lille indlagt pude for mere støtte, samt Shapper Crop BH’en, som er en mere enkel BH uden puder. Og efter den oplevelse er jeg faktisk ikke sikker på, jeg nogensinde kommer i en almindelig BH igen.

Jeg er tidligere i ny og næ hoppet i en yoga-BH i stedet for en BH med bøjler og spænde. Men de har ofte været lidt svære at komme ud og ind af, hvilket nemt bliver et irritationsmoment, når man er sådan rigtigt godt gedigen træt og bare gerne vil have BH’en af og sove! BH’erne fra Boody derimod er meget fleksible, så selvom de ikke kan åbnes og lukkes med et spænde, kan man meget nemt få dem af og på. Samtidigt giver de forbløffende god støtte, er virkeligt bløde og sidder bare godt uden at stramme. Man mærker nærmest ikke, at man har dem på.

Her skal det måske lige nævnes, at jeg har en forholdsvist lille barm. Jeg er normalt en D-skål og hoppede i en medium fra Boody. Er man velsignet med en meget stor barm, skal jeg ikke kunne sige, om BH’erne fra Boody giver nok støtte.

Alt i alt kan Boody virkelig varmt anbefales, hvis du, som jeg, har en ret kedelig undertøjsskuffe, der trænger til en mere miljøvenlig fornyelse, og er vild med undertøj, som først og fremmest er behageligt og brugbart – og som i øvrigt ikke koster en halv månedsløn.

Boody forhandles bl.a. hos Helsam.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vær ikke bange for ærtemælk - undskyld! Ærtedrik!