Uren hud, mælk og smagen af god kaffe

Det hele gik så godt!

Jeg var ret overbevist om, at min urene hud var direkte forbundet med mit indtag af mælk.

Men så ved man jo alligevel aldrig helt, og der er jo mange sandheder, og folk kiggede lidt underligt på mig, når jeg sagde, at min hud faktisk var blevet en del pænere og mindre uren af at droppe komælk og i stedet hælde soyamælk i kaffen.

Nu er jeg dog slet ikke i tvivl.

Mens man i Stockholm og København kan bestille soyamælk i kaffen eller iskaffen stort set alle steder, så var plantebaseret mælk ikke lige øverst på kaffemenuen i Kroatien og Montenegro, hvor jeg jo opholdte mig for et par uger siden.

Eftersom jeg ville dø langsomt uden et lille skævt mælk i kaffen og endnu mere langsomt af slet ikke at drikke kaffe og iskaffe, valgte jeg at holde pause fra soyamælken, mens vi var væk.

I stedet skar jeg lidt ned på mængden af mælk, så min kaffe (som faktisk i både Kroatien og Montenegro ofte var utroligt god!!) blot indeholdte en smule mælk. Men jeg fik også en sjat på den utroligt gode müsli på hotellet, og så indtog jeg måske også en iskaffe eller to om dagen.

Allerede i løbet af de sidste par dage, hvor vi nød solen og de utroligt smukke udsigter i Montenegro, begyndte jeg at kunne se flere urenheder i ansigtet langs kæbelinjen. Præcis de steder, hvor jeg også tidligere har haft udbrud, og som jeg ellers 90 pct. var sluppet af med ved at droppe komælken.

Det kunne jo dog bare stamme fra en blanding af indtaget af lidt ekstra god mad, brug af en ny solcreme i ansigtet eller det faktum, at man sveder lidt ekstra i varmen.

I dagene efter vores hjemkomst blev udbruddene dog værre, og jeg var faktisk tilbage, hvor jeg startede. Urenheder langs kæben og små akneudbrud rundt omkring i ansigtet.

Vel hjemme gik jeg naturligvis fluks tilbage til mine nye gode soyavaner. Og to uger senere er min hud igen ret fin. Eller så fin, som den nu nogensinde bliver.

Dog var det den lakmusprøve, der skulle til for, at jeg blev helt overbevist om, at mælk faktisk har en ret relevant indflydelse, når vi taler urenheder og akne.

Og selvom jeg i starten lige skulle vænne mig til smagen af soyamælk og de andre plantebaserede mælketyper, så er jeg egentlig begyndt at foretrække det fremfor komælk.

Jeg synes i øvrigt ikke, man bruger helt lige så meget mælk i kaffen, når man bruger plantemælk i stedet for komælk. Mindre mælk, mere kaffesmag. Ja, der er kun fordele 😉

I koppen pt er i øvrigt den nye Envivo Lungo fra Nespresso. Den er dejligt kraftig, en anelse intens og syrlig. Nu er tippet givet videre, hvis du godt kan lide smagen af mørkristet kaffe – med eller uden soya.