Fem ting, jeg allerede savner ved LA

Det forgangne års absolutte favoritter – som stadig holder

[ Indeholder reklame ]

Hvis jeg skal gøre status over det forgange år på beautyfronten, så kan jeg se tilbage på test af flere hundrede produkter. Nogle har der været behov for at teste i ugevis, andre behøvede jeg kun at prøve et par gange for at kunne vurdere, og andre igen blev i så høj grad favoritter, at jeg er endt med også at gå ud og købe dem efterfølgende.

Der kom mange gode produkter på hylderne i løbet af sidste år. Man kunne sågar kalde det et godt beauty-år, og det har ikke været nemt kun at finde fem favoritter frem til det her indlæg.

Sommetider er det dog nødvendigt at skære ind til benet, for det ville have været pænt uoverskueligt at læse et indlæg med 53 produkter, som du bare må eje. Plus, at jeg aldrig ville blive færdig med at skrive!

Jeg har altså holdt det til de udvalgte fem, som jeg er endt med at knus elske i løbet af det forgange år, og som jeg også personligt har anbefalet utallige gange, når folk har spurgt mig til en god makeupfjerner, en uovertruffen mascara, et produkt, der rent faktisk bekæmper akne og bumser effektivt, en ansigtsvask, der renser i bund, eller en øjencreme, som gør en forskel.

Og deres effekt holder helt ind i 2018!

beauty blog nilens jord micellar phformula exfo cleanse sos eye rescue lactoclear eyeko black magic urbannotes.dk

Skåret helt ind til benet: Mine fem favoritprodukter fra 2017

Nilens Jord Micellar Cleansing Water
Indrømmet! Jeg har generelt set en svaghed for Nilens Jord. Det er altid gode produkter, der indeholder alle de rigtige hudvenlige ingredienser. Faktisk tror jeg ikke, jeg kan komme i tanker om et produkt fra Nilens Jord, som har skuffet?

Nilens Jord Micellar Cleansing Water, som blev lanceret sidste år, er dog ganske særlig. Den fjerner effektivt alle typer makeup på et splitsekund, hvilket naturligvis er en effekt, du også kan finde blandt andre gode micellar-produkter. Men den efterlader samtidigt huden helt uden irritationer, stramhed eller tørre områder, og det elsker jeg den for!

Nu ønsker jeg mig bare, at Nilens Jord også laver en rejseudgave, så man altid kan have sin Micellar Cleansing Water med sig!

Nilens Jord Micellar Cleansing Water forhandles her.

pHformula E.X.F.O. Cleanse
Vi bliver lidt i samme boldgade. Jeg er jo vild med rens! En ren hud er grundstenen til en pæn hud, og derfor skal huden ganske enkelt vaskes, renses og plejes minimum to gange om dagen – morgen og aften.

pHformula E.X.F.O. Cleanse er et af den slags produkter, der ikke virker vildt imponerende ved første øjekast eller et par ugers brug.

Men langsomt vinder E.X.F.O. ens ubetingede kærlighed, og man kan næsten ikke undvære den, når man har været i gang med den i et par måneder.

Det er nemlig en cleanse, som faktisk overflødiggør alle andre renseprodukter, og som eksfolierer huden mildt på daglig basis, hvilket de fleste af os kan have gavn af.

Ingen skrappe ingredienser, bare lutter effektivt indhold gør pHformula oplagt til alle, der gerne vil have en hud, der er rengjort i dybden – hver dag. Samtidigt udtørrer E.X.F.O. Cleanse ikke huden, og den er nem blot at bruge i badet og om aftenen på en vatrondel.

pHformula E.X.F.O. Cleanse forhandles hos professionelle behandlere.

Eyeko Black Magic Mascara
Det der med at finde den perfekte mascara, der holder i alle livets mange situationer, kan godt være lidt af en udfordring. Jeg har i hvert tilfælde altid haft gang i flere: En forlængende, en vandfast, en til præcision og en, som jeg bare kan klaske på virkeligt hurtigt, når jeg har travlt.

Med Eyeko Black Magic Mascara behøver man dog faktisk kun en mascara. Den kan nemlig seriøst det hele!

Den forlænger og spreder vipperne, er nem at nå ud til selv de korteste vipper med, den plejer, og er både vandfast, tårefast og super holdbar dagen lang (ingen drysserier her!), fordi den kun kan fjernes med 38 grader varmt vand.

Mascaraen sidder således perfekt dagen lang og kan meget nemt blot trækkes af vipperne med lunkent vand om aftenen. Så bliver det faktisk ikke meget bedre! Måske er det også netop derfor, at mange andre også har kåret Eyeko Black Magic Mascara som en af de bedste mascaraer, der findes …

Eyeko Black Magic Mascara forhandles bl.a. her.
(Vil du dog gerne lige prøve mascaraen til en ekstra billig pris, så findes den også i mindre udgave (inkl. vippebukker) her.)

LACTOClear Probiotic Skincare Active Cream
Jeg kender så mange, der bare lærer at leve med deres urene hud, fordi de føler, at de har prøvet alt. Men det, der ofte går galt, er, at man lader sig forlede til at tro, at der skal skrappe og udtørrende ingredienser til, hvis man skal uren hud til livs. Intet kunne dog faktisk være længere fra sandheden.

Uren hud skal plejes, og hvis den skal plejes med en creme, som også rent faktisk (jeg sværger!) fjerner bumser og uren hud, så er det LACTOClear, man skal have fat i.

Cremen indeholder en ingrediens (Lactopad), som målrettet bekæmper P.acnes, som er den bakterie, der giver bumser, og kun den! Man får altså hverken tør hud eller andet, når man bruger LACTOClear. Faktisk plejer cremen huden, så den føles blød og rar.

Man skal lige give LACTOClear Active Cream 4-8 uger til at virke, og man SKAL bruge cremen morgen og aften for det bedste resultat. Men så fjerner den også bumserne sikkert og effektivt.

Jeg har i øvrigt altid en LACTOClear Active Cream i nærheden uanset min huds humør. Cremen virker nemlig også, hvis man bare får en genstridig bums på hagen, som man ikke lige har tid og lyst til. Så dupper man bare løs med cremen så ofte, man orker, og så går den i sig selv. Fantastisk!!

LACTOClear Probiotic Skincare Active Cream forhandles bl.a. her.

pHformula SOS Eye Rescue
Langt henad vejen er jeg jo typen, der synes, øjencreme er et overflødigt produkt, der fordyrer hudplejerutinen. Men det gør sig kun gældende, når ikke øjencremen kan noget ganske særligt, som pHformulas nye øjencreme, der blev lanceret tidligere på året, kan.

SOS Eye Rescue er nemlig ikke ‘bare’ endnu en dyr øjencreme. Den fungerer således også som primer OG reflekterer lys, så cremen ikke bare udglatter men også giver mere friskhed til hele øjenområdet.

Den er ganske enkelt genial, og jeg bruger den faktisk både under og over min makeup. Som primer og fugt under makeuppen, og så kan jeg derudover godt lige finde på at duppe lidt mere på, når makeuppen er lagt, så de lysreflekterende partikler i cremen kommer til sin ret.

Skal du investere i en øjencreme i år, så lov mig lige, at du prøver denne.

pHformula SOS Eye Rescue forhandles hos professionelle hudplejeklinikker.

 

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fem ting, jeg allerede savner ved LA