Efterårets fire smukkeste nuancer til neglene

Duften af en ægte fransk levekvinde: Carven Parfums endelig i Danmark

[ Indeholder reklame ]

Er du til couture, kender du også Madame Carven og modehuset Carven. Og er du til eksklusive dufte, har du sikkert også sukket efter Carven Parfums.

Indtil nu har duftene dog været nemmest at få fingrene i, hvis du kendte en god fransk webshop eller bevægede dig ind i de eksklusive butikker i Paris eller London.

Lidt som Chanel no. 5 (udviklet af et andet kvindeligt fransk ikon) har duftene været eksklusive, og man har måttet rejse langt for at sniffe til de gode sager.

Dette efterår bliver de eksklusive Carven parfumer dog tilgængelige for alle os danskere, der gerne vil dufte lidt parisenne – og hvem vil egentligt ikke det?!

Carven parfums parfume dufte beautyblog urbannotes.dk

Carven Parfums har således nu valgt at gå ind på det danske marked med samtlige af de både smukke og forførende herre- og damedufte, som de har i sortimentet. Og det er godt nyt – for der er virkeligt noget for enhver smag!

Kvindeduftene, som Madame Carven begyndte at udvikle, fordi, hun mente, en smuk kjole altid skulle ledsages  af en god duft, er både friske, sødmefyldte og feminine. Mens herreduftene er fyldt med rig cedertræ, sandaltræ og andre mere tunge duftnoter, der dog får let modspil af bl.a. lavendel, viol og orangeblomst.

Som en vaskeægte fan af unisex-dufte og de mere fyldige trænoter kunne jeg faktisk godt være forfalden til at svinge VISA-kortet efter fx Carven Pour Homme, som er en aromatisk og dejligt krydret duft. Et ret godt bud på en efterårsduft, der kan deles med den bedre halvdel.

Duftkollektionen bliver desuden dette efterår udvidet med den såkaldte Collection Carven, som består af hele syv dufte, der alle symboliserer hver deres destination.

Madame Carven var nemlig glad for at rejse, var selv pilot og designede bl.a. også uniformer til Air France og SAS. Rejserne var på den måde en del af både hendes og Modehuset Carvens DNA.

Den nye kollektion, Collection Carven, tager os derfor også med på en rejse fra Paris og til (stort set) alle verdens hjørner med duftene: Paris – Seville, Paris – Florence, Paris – Bangalore, Paris – Sao Paulo, Paris – Izmir, Paris – Manille og Paris – Mascate. Altså kan man faktisk (hvis man da har råd) erhverve sig en særlig duft til næsten en hvilken som helst destination, der står på den der bucket-list.

Igen er det meget forskellige dufte, og jeg vil næsten råde til, at du bevæbner dig med en pose kaffebønner og går på opdagelse i dem.

Er du dog, som jeg, til de mere rige trænoter, moskus og den slags dufte, så start evt. med Carven Paris – Seville, som kan genkendes på de grønne blomster på pakken.

Carven Parfums er indtil videre lanceret i Magasin og (så småt) Matas. Se mere her.

 

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterårets fire smukkeste nuancer til neglene