Hudens største fjender

Er idræt kun for børn med ninja-forældre?

Så blev det sæson igen: Efterår og tid til at melde poderne til diverse idrætsaktiviteter.

Håbefulde forældre i københavnsområdet sidder foran computeren, klar ved tasterne og til at melde lille Sigurd til svømning, lille Alberte til jiu jitsu og Carl Emil til gymnastik.

Men skuffelsen er stor i mange af hjemmene. Og mange forældre må i denne tid nemlig melde brødbetyngede ud til Sigurd, Alberte og Carl Emil, at de desværre ikke skulle gå til begyndersvøm, kampteknik eller børnerytmik.

Kampen om pladserne er nemlig hård, og alle vil jo deres børn det bedste og sundeste, og naturligvis skal de da gå til en fritidsaktivitet her i de kommende måneder, hvor dagene bliver kortere og koldere.

urbannotes.dk frederiksberg blogger københavn mommyblog

Vi har siddet der mange år i træk efterhånden.

Særligt svømning er vi gået forgæves efter utroligt mange gange. Holdene er bare fyldt op, inden de overhovedet kommer online. For ikke at tale om gymnastikholdene, hvilket Lillemanden har elsket i de tidligere sæsoner; de gode hold, som også er til at betale, og som ligger i cykelafstand fra midten af Frederiksberg, hænger ikke på træerne, skulle jeg hilse at sige!

Da jeg var barn i det mørke Jylland, mindes jeg ikke, at mine forældre havde svært ved at få mig sat på diverse håndboldhold (det var vel Jylland) eller springgymnastikhold. Nej, jeg dukkede bare op og fik udleveret en lille kuvert, som min mor og far skulle sørge for, der lå penge i, når den tid kom.

Nu sidder man istedet og sveder og klikker febrilsk rundt på diverse gymnastikforeningers hjemmesider en hel aften, når til indmeldelsen, når man endelig finder noget, og så pludseligt bliver den lille knap, der var grøn for 30 sekunder siden, rød, og så var slaget tabt – igen! Og sådan fortsætter det til langt ud på natten …

Sidste år nåede vi intet som helst, hvilket resulterede i, at Lillemanden ikke gik til noget som helst. Mens de heldige klassekammerater altså valfartede til ishockey og gymnastik, cyklede vores barn hjem og hjalp med at lave mad.

Han var på diverse ventelister, og til sidst fik han da også en plads på et jiu jitsu-hold i den anden ende af Frederiksberg. Men da han havde været afsted tre gange, var sæsonen pludseligt slut …

I vores kraftanstrengelser og med to forældre på hver deres computer lykkedes det os faktisk i år at få meldt ham på noget. Og endda et gymnastikhold.

Det var så lige det hold, som kostede dobbelt så meget som alle de andre hold (den nette sum af 990 kr.!!) Men hvad gør man ikke for, at barnet skal få lidt sved på panden en gang om ugen i nogle måneder.

At melde poderne på idrætshold her i København kræver sine ninja-forældre, og den slags var vi i denne sæson – omend nogle noget fattigere af slagsen.

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her.

   

2 kommentarer

  • Viola

    Jeg tror det gælder mange steder – vi bor i Skanderborg (er i tvivl om vi er det rigtige mørke Jylland – eller sådan lidt lysegrå ;-)) og der var alle gymnastikhold fyldt 11 minutter efter tilmelding og ventelisterne er mega lange…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Conni Lagergreen Schmidt

      Lad os sige lysegrå 😉
      Synes egentlig, det er utroligt, at der ikke er flere, der ser et marked for at lave fritidsaktiviteter for børn, når nu der er så stor rift om pladserne. Plads til den slags burde i hvert tilfælde ikke mangle i diverse idrætshaller og gymnastiksale …

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hudens største fjender