Fem vegetarvenlige spisesteder på Bornholm - og en enkelt must-visit isbar

Frikanin: Slip kaninen ud af buret

Nedenstående indlæg blev egentligt skrevet til Animas medlemsblad Dyrene Stemme tidligere på året. De havde brug for nogen, der, ud fra en personlig vinkel, kunne skrive en artikel om, hvordan man egentligt holder kanin uden bur.

Og fordi det er blevet lidt af en mærkesag for mig med de hersens frikaniner, så meldte jeg mig til, at jeg sagtens kunne skrive nogle sider, der fortalte min historie om at have en kanin som familiemedlem.

For familiemedlem er, hvad en kanin uden bur hurtigt bliver. På lige fod med en hund eller kat, der er en stor del af dagligdagen. Hver dag, året rundt.

Egentligt ville jeg bare lade artiklen ligge. Den har været bragt og er formentligt nået ud til en masse mennesker, som elsker dyr, og som også vil deres kaniner det bedste.

Men nu har jeg i efterhånden et år (Fille havde 1 års fødselsdag for ikke så forfærdeligt lang tid siden) mødt så mange, som har nysgerrige spørgsmål til det der med at have kanin uden også at have et grimt bur (nogle gange sågar et meget står bur, der på ingen måde er kaniners fysik værdig). Så nu ryger artiklen alligevel på bloggen. Here we go!

frikanin gulvkanin urbannotes.dk

Slip kaninen ud på stuegulvet

Der er ingen ved deres fulde fem, der ville anskaffe en hund eller kat for så at sætte den i et bur på børneværelset eller i haven. Hvorfor sætter vi så egentligt kaninen i bur?

Min søn er enebarn. Derfor har vi, nu hvor han er blevet lidt ældre, syntes, at han skulle have selskab af et kæledyr. Tilfældet ville, at jeg, da han desværre mistede sin elskede dværghamster, tilfældigt faldt over en Instagram-profil med en såkaldt ”free roam bunny”. Med det samme var min nysgerrighed vakt. For man holder da ikke kaniner på gulvet og lader dem løbe rundt som en kat eller hund, gør man?

Da jeg var barn i 80’erne, havde jeg selv en kanin. Den boede i et bur i vores parcelhus’ bryggers, og så kom den ud på græsset med toppen af buret, når det var sommer. For det var sådan, man holdt kanin. Og det er stadig sådan, man holder kanin i langt de fleste hjem i Danmark. Kaninen bor i et bur på børneværelset eller i haven. Kaninen brokker sig typisk ikke. Kaniner siger nemlig, bogstavelig talt, ikke så meget.

En søndag i oktober sidste år ændredes vores familieliv og vores syn på kaniner sig dog for evigt. Vi fik nemlig kanin, som fra dag et har været ”free roam bunny” eller, som vi kalder det på dansk, frikanin/gulvkanin. Kaninen hedder Felix. Men han lystrer også alle sine kælenavne såsom Fille og Musmus. For ja, Felix kommer, når man kalder.

Felix søger også typisk at være der, hvor hans familie er. Han har sin base i køkkenet, hvor han har sit toilet, vand og legetøj. Men hvis vi ser film i stuen, så ligger han i nærheden, hvis da ikke han ligger på skødet på et af sine mennesker. Og når vi spiser aftensmad eller morgenmad, sætter han sig også til at spise hø. På den måde er Felix en stor del af familielivet, og et væsentligt sjovere dyr at have i huset fremfor, hvis han bare sad i et bur i et hjørne.

Sådan en kanin er nemlig ikke bare nuttet at se på. De har også virkelig meget personlighed.

Der går ikke en dag, hvor Felix ikke får mig til at grine højt, fordi han gør søde og fjollede ting som fx at snige sig ind på mig fra ryglænet på sofaen og overfalde mig med ”kaninkys” i nakken. Eller når han sidder helt stille og kigger på mig i lang tid, hvorefter han springer pludseligt op på skødet af mig for at smide sig pladask og helt slap på siden – et såkaldt ”bunny flop”.

frikanin gulvkanin urbannotes.dk

Kaniner taler
I det hele taget har kaniner deres helt eget sprog, hvilket man for alvor finder ud af, når man slipper kaninen fri. Udover et flop, som kan se meget dramatisk og yderst nuttet ud, når kaninen bare vælter omkuld, så er der fx kaninkys, som nogen kaniner deler gladelig ud af til deres mennesker, og som er slik på fx hænder eller andre steder på kroppen. Det er ren hengivenhed fra kaninens side og betyder, at den elsker dig. Der er naturligvis også en grad af rengøring forbundet med slikkeriet, og når vi får kys af Felix, skal vi helst skiftes, så Felix slikker os, og så må vi ae eller nusse ham bagefter.

Slipper man kaninen fri på gulvet eller i en løbegård i haven, vil man sikkert også blive vidne til en ”binky” eller en ”bunny 500”, der er kaninens lille glædesdans, og som samtidigt er dens naturlige måde at øve sig på at slippe væk fra et rovdyr. Vi har en spurtende kanin i stuen hver aften. Men så retter vi bare lidt på tæpperne bagefter.

Derudover er der alt næsepufferiet. Felix puffer konstant til os, når han vil have vores opmærksomhed. Han puffer, når han synes, han skal have snacks. Og han puffer, når han gerne vil have nus.

Det kan være svært at forstå sin kanin lige til at starte med, fordi den gør ting, som andre dyr måske ikke gør. Men selvom der ikke findes så mange danske kilder til at få en bedre forståelse af kaninens adfærd, så findes der en del udenlandske, som man kan dykke ned i.

Man vil ikke kede en kanin
At blive sådan rigtig gode venner med sin beslutning om at blive kaninfamilie, kræver nemlig en vis forståelse af og for kaninens behov. Jeg hører om alt for mange, der tænker, at de bare kan slippe kaninen fri i hjemmet, og så ender de med at blive rigtigt frustrerede og kede af deres beslutning, fordi kaninen gnaver hul i sofaen, æder gæsternes dyre sneakers og bider ungerne, når de vil give kaninen en snack.

Skal både kanin og familie trives med, at kaninen bor på stuegulvet, så kræver det først og fremmest tid. Ned på gulvet til kaninen, og server snacks og nus. Nogle kaniner er reserverede. De kræver tid, tid og atter tid – og masser af snacks. Som med så mange andre ting, så opstår kaninens kærlighed nemlig i mavesækken.

Derudover skal kaninen aktiveres. Den skal have grene at gnave i, legetøj og lov til at lede efter sin mad eller kæmpe for at få sine kaninpiller ud af fx en foderbold. En kanin, der ikke bliver aktiveret, finder selv på aktivering – typisk i form af at gnave i ledninger, rive tapet af eller spise samtlige bøger i huset. En kanin, der keder sig eller får en fiks idé, kan blive ganske destruktiv!

Noget andet, der kan give grå hår blandt både familiens mennesker og dyr, er, når kaninen bliver kønsmoden. Kaninen afmærker territorie med tis og afføring, og den kan blive frustreret og dermed også aggressiv. Derfor er det altid en rigtig god idé at få kaninen neutraliseret, når den bliver kønsmoden. Det giver en meget mere rolig kanin, og så mindsker man samtidig risikoen for cancer og for, at man skal tage afsked med kaninen i en alt for ung alder.

frikanin gulvkanin urbannotes.dk

Ingen gnaverblanding, tak!
Vil man i øvrigt sikre sig, at kaninen lever et langt og lykkeligt liv, bør man også sikre sig, at kaninens kost understøtter, at den er sund og rask indefra.

Selvom det er en gængs opfattelse, at kaniner jo bare skal have masser af gulerødder og gnaverfoder, så er det faktisk ret langt fra sandheden. Kaniner skal selvfølgelig altid have adgang til frisk vand (de fleste kaniner ynder at drikke af en skål), og så skal 80 pct. af deres kost bestå af hø og græs. De resterende 20 pct. skal bestå af kaninpiller af god kvalitet, frisk grønt og måske en sjælden gang imellem et lille bitte stykke gulerod, et blåbær eller et lille stykke æble. Den mad, man kan købe i de fleste dyrehandler eller i supermarkedet, er altså ofte ikke egnet til kaniner.

Til slut vil jeg lige runde den ting, som nok er det, jeg får allerflest spørgsmål omkring, når folk opdager, at vi har en kanin løbende frit rundt i lejligheden derhjemme: Nemlig renlighed.

For nej, Felix tisser ikke bare rundt omkring på gulvet, når han føler tissetrang. Kaniner er ekstremt renlige dyr, der bruger mange timer hver dag på at rengøre deres pels. Derfor har de også meget faste toiletvaner og besørger, ligesom katte, allerhelst i deres bakke. I modsætning til katte kan kaniner godt lide at spise, mens de besørger, så hvis man arrangerer en bakke med fx træpiller i bunden, noget blødt på toppen og en ordentlig bunke hø i den ene ende, så har man en kanin, der gladelig leverer sine omkring 80-150 kaninpøller i bakken hver dag.

Det var artiklen fra Animas medlemsblad. Når man skriver sådan en artikel, har man som regel et ganske fast antal ord, man må levere. Derfor er der naturligvis også meget mere at sige om at give sin kanin et dejligt frit liv. Men hvis du har spørgsmål, overvejer kanin, har inputs, som ikke fremgår, eller andet, så kom endelig med dem. Og vil du have jævnlige drys af frikanin-liv, så fylder Felix en del på min Instagram, fordi han er tja … en stor del af vores hverdag og min lille stjerne, naturligvis!

Tak, fordi du læste med! Det betyder mere, end du tror 🙂 Vil du have nys om kommende indlæg, så kan du følge bloggen (og dine andre favoritblogs) ved at logge ind her. Desuden er du mere end velkommen til at kigge med på Instagram og/eller Facebook.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes, indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fem vegetarvenlige spisesteder på Bornholm - og en enkelt must-visit isbar

Conni Lagergreen Schmidt
Et lille drys sundhed, en tsk hverdag, en knsp rejser og verden, en hel liter plantebaseret københavner-familieliv tilsat lidt sko-kærlighed og et drys god læbepomade, og så har du Urban Notes. Der bliver altid sat mange ord på, og læserne skal gerne tage en virtuel goodie bag med sig, som enten har gjort dem klogere, nysgerrige eller underholdt.
Administrér cookieindstillinger
urbannotesdk@gmail.com